Professor til EL i København: Nej, der er ikke belæg for, at Lynetteholm bliver en miljøkatastrofe

I en kronik i Altinget den 27. marts under overskriften: ”Stop Lynetteholm, inden det ender som en miljøkatastrofe” nævner Line Barfod, Karina Vestergård Madsen og Mikkel Skovgaard blandt andet en ekspertgruppe.

Der er formentlig tale om den referencegruppe, som er nedsat for at rådgive Trafikstyrelsen i forbindelse med visse ændringer af Lynetteholm.

Der skrives blandt andet: "En ekspertgruppe frygter, at Lynetteholm kan have kæmpe konsekvenser for dyrelivet i Østersøen."

Jeg er et af fire medlemmer af den referencegruppe, og forfatterne skal være undskyldt for den opfattelse, at det er en samlet gruppe, som taler om store konsekvenser for Østersøen, for medierne har generelt kun være interesseret i den vinkel.

Der er imidlertid bestemt ikke enighed i ekspertgruppen når det kommer til omfanget af miljøeffekter af Lynetteholmen. Særligt er der uenighed om effekten på vandudvekslingen igennem Øresund, og hvor store miljøændringer i Østersøen det har potentiale til at afstedkomme. 

Der er ikke videnskabeligt belæg for et ord som 'miljøkatastrofe' – der vil være tale om ganske marginale effekter

Thorbjørn Joest Andersen
Professor i Naturgeografi, Københavns Universitet

Med hensyn til vandudveksling og saltholdigheden i Østersøen, så er der ikke videnskabeligt belæg for et ord som "miljøkatastrofe" – der vil være tale om ganske marginale effekter.

Som led i miljøundersøgelserne ved Femern Bælt-forbindelsen er det blevet beregnet, hvor store ændringer af saltindholdet i Østersøen en broløsning over Femern Bælt på sigt kunne give anledning til.

Der er tale om ændringer i størrelsesordenen på blot 0,05 promille.

Det skal ses i forhold til en typisk saltholdighed i Østersøen på 8-15 promille og store naturlige variationer over tid. Der er altså tale om meget marginale ændringer – og effekten af Lynetteholm vil formentlig højst være det halve, da Lynetteholm giver anledning til en væsentlig mindre reduktion af vandudskiftningen.

At effekten er mindre skyldes blandt andet at Lynetteholm, modsat eksempelvis Øresundsforbindelsen, ikke er placeret på Drogden-tærsklen som sammen med indsnævringen ved Helsingør-Helsingborg udgør den naturlige flaskehals for vandudvekslingen i Øresund.

Jeg er stor tilhænger af forsigtighedsprincippet, også når det gælder miljøspørgsmål. Dog bliver der tale om et over-forsigtighedsprincip, når miljømæssige og økonomiske omkostninger, ved eksempelvis afgravninger for at kompensere for meget lille reduktion i vandgennemstrømning i Øresund, slet ikke står i et rimeligt forhold til de helt marginale effekter man søger at afhjælpe.