Kronik

EL i København: Stop Lynetteholm, inden det ender som en miljøkatastrofe

En ekspertgruppe frygter, at Lynetteholm kan have kæmpe konsekvenser for dyrelivet i Østersøen. Københavns fremtid som grøn foregangsby lider skade, når vi vil bygge en kæmpe Dubai-ø, skriver Enhedslisten i København. 

Første del af Lynetteholms stormflodssikring er færdig.
Første del af Lynetteholms stormflodssikring er færdig.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Line BarfodKarina Vestergård MadsenMikkel Skovgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

København har et stærkt brand som klimahovedstad, men vores fremtid som en grøn foregangsby lider skade, når vi vil bygge en kæmpe Dubai-ø.

Anlægget af Lynetteholm medfører en kolossal udledning af CO2 og risikerer samtidig at skabe alvorlige miljøproblemer i både Øresund, Køge Bugt og Østersøen.

Østersøen har allerede nu alvorlige miljøproblemer, og har haft det i årevis.

Et af de største problemer i Østersøen er, at der er mindre og mindre salt i vandet og med Lynetteholm, der kommer til at spærre for en del af saltgennemstrømningen, bliver problemet i den allerede hårdt prøvede Østersø endnu være.

Det er helt afgørende, at man ikke forringer mulighederne for at saltvand kan trænge igennem til Østersøen.

En uafhængig ekspertgruppe har for nyligt udtalt, at de frygter, at hvis vi bygger Lynetteholm, som den er tænkt nu, kan vi ende med, at Østersøen bliver til en reel sø.

Fisk som torsk, skrubber, sild og rødspætter er afhængige af saltvandet, fordi de simpelthen ellers ikke kan reproducere sig, hvis der ikke er nok salt i vandet. Det kan ende med at arterne helt uddør i Østersøen.

Hvis vi fortsat vil være en grøn foregangsby må og skal den beslutning ændres! For det er ikke kun Østersøen, der kan lide skade under anlægget af Lynetteholm.

Stormflodssikring 

København står i et akut boligproblem, men så skal vi finde løsninger, der kan hjælpe og udvikle vores by nu – ikke satse på, at en ø der står færdig i 2070

Line Barfod, Karina Vestergård Madsen, Mikkel Skovgaard
Enhedslisten, København

Et af de argumenter, som Lynetteholmpartierne bruger igen og igen er, at Lynetteholm er afgørende for stormflodssikring af København.

Ingen er uenige i, at vi skal stormflodssikre København. Men det er vigtigt at huske, at Lynetteholm ikke udgør en stormflodssikring i sig selv. 

Tværtimod vil Lynetteholm øge vandstanden under en stormflod, så risikoen for alvorlige skader i København vil være forhøjet, indtil der er bygget en stormflodssikring. Der er faktisk slet ikke vedtaget noget om, hvordan Lynetteholm skal stormflodssikre København.

Så der skal stadig findes og besluttes en løsning for stormflodssikringen. Derfor giver det ingen mening, når forligskredsen forsøger at sælge Lynetteholm som en stormflodssikring af byen.

Først og fremmest skal vi stormflodssikre fra syd, og det arbejde har vi heldigvis sat i gang sammen med staten og de omkringliggende kommuner. Og så skal vi tage stilling til, hvordan en stormflodssikring fra Nord skal se ud.

Der er altså intet behov for at bygge en kæmpe Dubai-ø for at stormflodssikre København, det kan og skal gøres både smartere og billigere.

Overskudsjord

Vi graver lige nu rigtig meget jord op i København og i stedet for at se overskudsjorden som en ressource, vælger vi at dumpe jord i havet i stor stil for skabe en kunstig ø.

Vi har besluttet som samfund, at affald skal ses som en ressource og ikke bare smides på en losseplads. På samme måde bliver vi nødt til at finde anvendelse for jord og ikke bare dumpe det i havet. 

Læs også

Vi skal genbruge jord til støjskærme, til kystsikring og meget mere. Der er endda et spændende forsøg i gang på DTU, der forsøger at omdanne jord til beton.

Lad os genanvende vores jord, ligesom vi genanvender vores affald. Brug- og smid væk kulturen skal og må høre fortiden til.

Og så bliver vi nødt til at anerkende, at vi skal grave mindre jord op. Med nye byggemetoder til eksempelvis at benytte jordskruer i stedet for betonfundamenter til mindre byggerier, kan vi mindske, hvor meget overskudsjord der bliver, når vi bygger nyt.

Derudover skal vi udnytte flere eksisterende bygninger i stedet for at rive ned, smide væk og grave ud til nye byggerier. Hvis man tør tænke kreativt, så kan langt flere bygninger få nye funktioner.

Dyre boliger

I København er vi hovedstad i et af verdens rigeste lande. Vi har en fantastisk by med masser af ressourcer og mange dygtige mennesker og virksomheder.

Vi har alle muligheder for at gå forrest med den grønne omstilling og komme med inspiration til både andre danske kommuner og byer rundt omkring i verdenen. 

Hvis man bygger dyre boliger, så får man dyre boliger, men hvis man derimod ønsker billige boliger, så skal man bygge billige boliger

Line Barfod, Karina Vestergård Madsen, Mikkel Skovgaard
Enhedslisten, København

Vi kan skabe en bæredygtig by, en grøn by, en by hvor vi deles om mange ting en, by hvor alle har råd til at bo. En by for alle. Vi kan – hvis vi vil.

Men hvis København skal være en by for alle, skal der også være boliger for alle. Men dette bliver Lynetteholm ikke, fordi man vil finansiere anlægget ved at sælge byggegrundene så dyrt som muligt.

Læren af de sidste 30 år er meget klar: Når byggegrundene er dyre, så bliver boligerne på grundene også dyre.

Logikken er derfor simpel, hvis man bygger dyre boliger, så får man dyre boliger, men hvis man derimod ønsker billige boliger, så skal man bygge billige boliger.

Boliger der kan betale sig

København har i dag alt for mange dyre private udlejningsboliger. Boliger der udlejes som dyre enkeltværelser, hvor det i nogle tilfælde koster 8-10.000 kroner for et værelse med adgang til køkken og bad. Det kan ikke være rigtigt.

I København har vi brug for boliger, der kan betales af dem der arbejder i byen, kontorarbejderen, gadefejeren, pædagogen, rengøringsassistenten, politibetjenten, sygeplejersken, skolelæreren, blikkenslageren og alle de andre, som vi er helt afhængige af, hvis byen skal fungere. Og så skal vi have de helt billige boliger til udsatte borgere.

Send Lynetteholm til folkeafstemning og giv beboerne i vores skønne by ret til medbestemmelse

Line Barfod, Karina Vestergård Madsen, Mikkel Skovgaard
Enhedslisten, København

Vi er enige i, at København står i et akut boligproblem. Men så skal vi finde løsninger, der kan hjælpe og udvikle vores by her og nu – og ikke satse på, at en ø der står færdig i 2070, vil løse det for os.

Hvis Lynetteholm-partierne på Rådhuset vil være med til at finde de løsninger, byder vi gerne på kaffe og løsningsforslag.

For vi skal have gang i løsninger her og nu, og manglen på billige boliger er så alvorlig, at vi ikke kan fortsætte med den samme model, som har skabt problemerne.

Giv Københavnerne magten tilbage

I 70’erne besluttede bystyret i København at føre en motorvej tværs gennem byen, henover søerne. Flere huse blev revet ned og Vibenhus Runddel blev ændret til et kryds. Men det lykkedes med stor folkelig modstand at stoppe projektet.

Ikke engang de største bilentusiaster taler i dag for at genoplive det projekt. Vores lære fra dengang må være, at selvom et projekt er sat i gang, og maskinerne kører, så kan det lykkes at stoppe det. Og det vil vi blive ved med at kæmpe for. 

Læs også

Lynetteholm-partierne har endnu ikke turdet spørge, hvad københavnerne synes. De har overladt til By & Havn at lave borgerinddragelse.

Men borgerne må ikke diskutere om Lynetteholm skal bygges, men kun hvad der skal være på Dubai-øen, når den er anlagt. Vi mener, at vi skal give magten tilbage til københavnerne.

Send Lynetteholm til folkeafstemning og giv beboerne i vores skønne by ret til medbestemmelse. Inden byudviklingen bindes for de næste 50 år. Hvis københavnerne ønsker Lynetteholm, kan forligspartierne jo læne sig lettet tilbage.

Men hvis københavnerne vil have boliger, der er til at betale, mindre biltrafik og en Østersø i balance, så har vi forslag til løsninger. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Line Barfod

Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Karina Vestergård Madsen

Socialborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.com.

Mikkel Skovgaard

Medlem af Borgerrepræsentationen (EL), Københavns Kommune
stud.scient.pol (Københavns Uni.)

0:000:00