Roger Buch: Kommunerne fortjener ikke deres dystre ry i fiktion og nyhedsmedier

Lad os starte med et tankeeksperiment: I det fiktive land "Fejlbarlia" fungerer intet i kommunerne: Alle servicetilbud, afgørelser og beslutninger er fyldt med fejl, mangler og dårlig service. I det fiktive naboland "Perfektia" er situationen modsat: Alt er fryd og gammen, serviceniveauet er højt, borgerne er tilfredse, og der begås ingen fejl overhovedet.

Ligger de danske kommuner, så tættest på dystopien i Fejlbarlia eller utopien i Perfektia? Det mest sandfærdige bud er, at Perfektia er tættest på virkeligheden.

Det svar overrasker sikkert mange, for det ikke er indtrykket, som fås af den politiske debat og mediedækningen. Tværtimod er der i offentligheden et billede, som ligger ret tæt på Fejlbarlia. Myten har i mange årtier eller ligefrem århundreder været, at kommuner er præget af slendrian, uduelighed og meget andet ondt. Myten er også fasttømret i dansk kultur gennem teater, film, revyer og romaner. 

Kulturens mørkemaleri 

Et af de ældste eksempler er Ludvig Holberg, hvis komedier udstiller, hvor galt det går, hvis folket – som kandestøberen Herman eller bonden Jeppe – får magt over det offentlige i modsætning til dem, som Holberg mener, skal bestemme: kompetente og uddannede mennesker.

En eftersøgning efter en kommunal helt eller kommunal succeshistorie i kunst og kultur vil nok ende forgæves. 

Roger Buch
Centerleder, DMJX

Holbergs fiktionsforsvar for meritokrati afspejler, at han også var professor og skrev nogle af de første danske statskundskabsbøger. Et eksempel er 'Dannemarks og Norges Geistlige og Verdslige Stat' fra 1729, som er en faktuel beskrivelse af det offentlige, der står i skarp kontrast til komedierne. Han udnytter formentlig samtidens kritik af offentlig forvaltning – som til forveksling ligner nutidens. 

Det er måske netop derfor, at Holbergs komedier stadig er så populære 300 år senere. Holberg dokumenterer i virkeligheden netop kritikken af det offentlige, som han afviser med en morale om, at hvis der kom et andet styre – folkestyre – så ville det først gå helt galt. 

Et senere kulturelt nedslag med kritik af kommuner er revyvisen "Ih, hvor er det kommunalt" fra 1936, der fortæller om antihelten Jensen, som:  

"Hver gang han som barn forbi det stolte rådhus gik, 
sa' han med beundring i sit rene barneblik: 
Ih, hvor er det kommunalt! 
Der vil jeg med tiden ind og regne galt, 
mellem spindelvæv og bøger og papire' 
skal jeg sove trygt hver dag fra ni til fire, 
der er lønnen nemlig fyrstelig og sliddet minimalt. 
Ih, hvor er det splitter kommunalt!" 

Visen indfanger magtmisbrug, vennetjenester, dovenskab, inkompetence og meget mere, og tager som de fleste revyviser afsæt i virkeligheden, nemlig en stor skandale som rystede Københavns Kommune.  

Skandalen på kommunens torvekontor er i virkeligheden forklaringen på, at København i dag har en overborgmester. Efter en stor undersøgelse af sagen blev en af løsningerne nemlig at få en overborgmester, som skulle holde øje med de øvrige politikere og ansatte. 

Ingen kommunale helte 

Gamle danske film fra 1950'erne og 1960'erne er også fyldt med korrupte kommunalpolitikere, lige som Matador har en korrupt embedsmand i form af byrådssekretær Godtfred Lund.