S-kandidat: Fratag politiets vetoret på kommunernes trafikændringer  

Det er efterhånden velkendt, at hver gang en kommune har søgt om cykelvenlige initiativer – som nedsættelse af bilers farthastighed eller nedlæggelse af parkeringspladser til fordel for en cykelsti – har politiet spændt ben.

Her på Østerbro, hvor jeg bor, har vi oplevet denne problematik i forbindelse med anlæg af kaotiske Nordre Frihavnsgade som cykelgade.

Det er helt nyt projekt, der er stor opbakning til i lokalsamfundet, hvor forskellige borgergrupper og skoler har været involveret i udformningen af forslaget i samarbejde med embedsmændene.

Forslaget skal godkendes af politiet
I forslaget til en cykelgade bliver biler ikke forbudt. De må blot køre 30 kilometer i timen og skal indordne sig cykler.

Man får fornemmelsen af, at politiets afgørelser fokuserer mindre på trafiksikkerhed og cyklismens vilkår og mere på trafikafvikling, forstået som bilernes fremkommelighed

Fatima Hachem Ladefoged (S)
Kandidat i København til kommunalvalget

Der skal fortsat være vareindlevering til gadens mange butikker og busser i gaden. Parkeringspladser skal også bevares i forslaget, men reduceres i antal.

Det skal give en mere behagelig strøggade, hvor kun biler med ærinder i gaden kører. Alt i alt nogle tanker, der er i god tråd med den nationale og kommunale bæredygtige dagsorden, hvor cyklisme skal fremmes.

For at kommunen kan få lov til at anlægge en cykelgade, skal politiet godkende forslaget. Her henvises til Færdselslovens paragraf 92a og 100, hvor det i sidstnævnte i dag hedder, at "afgørelse om udførelse af vejanlæg, der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling, træffes af vejmyndigheden med samtykke fra politiet".

Forvaltningen havde været i løbende dialog med politiet under projekteringen, men politiet valgte alligevel at give kommunen afslag på forslaget. Politiet mener ikke, at kommunens planer hænger sammen, hverken sikkerhedsmæssigt eller trafikalt.

Politiet burde have en rådgivende rolle
Grundlæggende er jeg stor fortaler for, at politiet involveres i arbejdet med trafikplanlægningen. Men siden hvornår er politiet tiltænkt byplanlæggere eller politiske penneførere i trafik- og miljøudvalget?

Man får fornemmelsen af, at politiets afgørelser fokuserer mindre på trafiksikkerhed og cyklismens vilkår og mere på trafikafvikling, forstået som bilernes fremkommelighed.

Vender vi blikket mod udlandet, kan man hurtigt konstatere, at flere lande har grebet politiets rolle langt mere proaktivt og hensigtsmæssigt.

I Holland kunne Repræsentanternes Hus fornylig vedtage et forslag om at sænke hastigheden fra 50 kilometer i timen til 30 kilometer i timen i beboelsesområder. Her agerede politiet som rådgivende organ.

Fratog vetoretten
I Danmark har politiet brat afvist de nordsjællandske kommuners ønske om at nedsætte fartgrænsen til 40 kilometer i timen i tætbeboet området, hvilket senest har fået transportminister Benny Engelbrecht (S) til at gå ind i sagen.

Også i Stockholm har politiet en vejledende rolle. De kan komme med anbefalinger og høringssvar, men de kan ikke nedlægge veto mod et politisk flertal.