Ung konservativ: Hvor er mit partis borgerlige visioner for Hovedstaden?

Det borgerlige Danmark har i for mange år opgivet at vinde vælgerne i byen. Det er uholdbart. 

Ved valget stemte kun 18,8 procent af danskerne på Venstre og Konservative. Tilsammen! Dermed indkasserede de to traditionelle borgerlige partier i fællesskab det laveste stemmetal nogensinde. Katastrofen er så total, at selv ikke jordskredsvalget i 1973 slår den borgerlige nedsmeltning i 2022.

Som et slags sidste punktum har Venstre efterfølgende fravalgt resten af de borgerlige partier til fordel for et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.

Hvordan kommer blå blok så videre herfra? Første skridt er at anerkende, hvor det gik galt, og det indebærer en erkendelse af, at den æra, hvor hård udlændingepolitik gav de borgerlige partier så meget vind i sejlene i landområderne, at de kunne ignorere enhver form for borgerlig politik i storbyerne, er slut.

Sandheden er, at der aldrig kommer noget borgerligt flertal ved primært at tale ned om muslimer – eller for den sags skyld tale endeløst om skat, landbrug og mink. Til gengæld bor der omkring to millioner danskere i hovedstadsområdet, Nordsjælland, omegnskommunerne samt Aarhus og Odense, og de vælgere fortjener, at det borgerlige Danmark tager deres bekymringer seriøst.

Det kan godt være, at det virker i Frederikshavn, men det er langt fra vælgerne på Frederiksberg

Anders Storgaard (K)
Kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg Kommune

Lige nu er der ingen partier, der rent faktisk taler til borgerlige storbyvælgeres sag – og her er det oplagt at udfordre de røde partier på klimapolitikken.

Her taler jeg ikke om at bruge flotte grønne buzzwords eller om at give gammel politik et lille lag grøn maling i håbet om, at ingen opdager forskellen (sådan som Socialdemokratiet nu i flere år har praktiseret det). For alt imens vi har snakket løs om, hvor grønne vi er i Danmark, så lever vi ikke engang op til EU's klimamål, og udbygningen af den vedvarende energi risikerer at stagnere i 2023.

Klimapolitik er som megen anden politik, og i sidste ende kommer det ned til, hvor meget man vil prioritere klimaet økonomisk – også når det bliver på bekostning af noget andet. Første test bliver landbruget.

En ting er, at Venstre, som er et traditionelt landbrugsparti, ikke har rykket sig meget, men det undrer mig, at et traditionelt by-borgerligt parti som mit eget parti – Det Konservative Folkeparti – ved det seneste valg nærmest konkurrerede med Venstre om, hvem der synes det var mest synd for landbruget. Det kan godt være, at det virker i Frederikshavn, men det er langt fra vælgerne på Frederiksberg.

Klimapolitikken forsvinder ikke, og der er ingen stor aftale, som kan fjerne den fra dagsordenen. Hvis det borgerlige Danmark med troværdighed skal vinde vælgerne inde i byerne, så er de næste fire år den absolut sidste chance. Regeringen skal konsekvent udfordres, uanset om det er landbrug, energi- eller transportpolitik. Også selv om det betyder, at mit parti må gå enegang i blå blok.