Fodbold kan virkelig gøre en positiv forskel i en kommune, hvis den dyrkes og prioriteres højt. Foreningsidrættens rammer og vilkår bliver i høj grad fastlagt på kommunalt niveau i Danmark, og derfor er det vigtigt, at fodbold og andre former for foreningsidræt i øvrigt kommer højt op på agendaen, når de mange nye kommunalbestyrelser og udvalgsposter bliver besat.

Vores ønske er, at de mange nyvalgte kommunalpolitikere landet over har fodbold og de mange positive sideeffekter i tankene, så den prioriteres og tænkes ind i diverse kommunalpolitiske sager, som ligger foran dem, uanset om kommunen hedder Læsø eller København.

For fodbold er i dag meget mere end blot et spil med en bold, og det rækker langt ud over kridtstregerne. Fodbold er et kæmpestort fællesskab, som samler folk uanset baggrund og skaber bevægelse.

Udover den fodbold, der spilles i skolegårdene, på små street-baner efter skoletid eller ude i haven til tante Olgas fødselsdag, er der i de næsten 1.600 fodboldklubber, der er rundt omkring i hele landet, flere end 310.000 aktive borgere, som hver eneste uge samles og løber efter en fodbold. Læg dertil de mere end 125.000 frivillige, der med deres tid og engagement, gør en enorm forskel for deres lokalsamfund.

Faktisk bruger de frivillige indenfor fodboldens verden hvert år omkring 17,6 millioner timer på deres frivillige arbejde, hvilket svarer til omkring 9.000 fuldtidsstillinger.

På landsplan skaber fodbold årligt en omsætning i det danske samfund på 3,3 milliarder kroner, hvilket bidrager til 6.160 jobs. Og samlet set medfører fodbold sundhedsøkonomiske besparelser på mellem 400 og 1.100 millioner kroner årligt i Danmark.

Blandt andet som følge af et mindre produktionstab på grund af sygdom og lavere udgifter til behandling og pleje. Fodbold er også en bredspektret medicin mod livsstilssygdomme, hvilket kan ses i de mellem 50.000 og 140.000 sygedage, som den hvert år forhindrer i Danmark.

Stor betydning for vores sociale liv og relationer til hinanden

Derudover ved vi, at et aktivt medlemskab af en sportsklub mindsker unges risiko for at påbegynde en kriminel løbebane. Det er derfor på ingen måde uvæsentligt for en kommune, om borgerne i kommunen spiller fodbold. Tværtimod kan fodbold være med til at løse nogle af vor tids helt store samfundsmæssige udfordringer indenfor sundhed, integration, inklusion og meget andet.

Når vi i DBU taler om at være "En Del af Noget Større", handler det for os også om at bidrage positivt til samfundet. Det er med det afsæt, at vi ønsker, at fodbold kommer til at spille en endnu større rolle i alle landets kommuner efter dette kommunalvalg.

Udover at det er et fantastisk spil, som gør mange mennesker glade, skal kommunerne også se fodbold som et værktøj, der kan bruges til at påvirke og forbedre.

Det kan helt konkret være med sundhedsprojekter som FC Prostata og 11 For Health, hvor henholdsvis rehabilitering af tidligere patienter og sundhedsfremme blandt skolebørn sker igennem fodbold. Med integrationsinitiativer som Get2Fodboldskole i udsatte boligområder, hvor initiativet er med til at forbedre integrationen og understøtte de frivillige, så de kan koncentrere sig om fodbolden.

Eller med beskæftigelsesprojektet Fodbold for Fremtiden, som hjælper langtidsledige unge ud af offentlig forsørgelse og ind i meningsfulde fællesskaber. Listen er lang.

Foruden de gavnlige og målbare effekter er fodboldens sammenhængskraft og fællesskab også vigtige elementer i et (lokal)samfund, selvom det ikke lige kan måles i et lavere sygefravær på en arbejdsplads, men som har en stor betydning for vores sociale liv og relationer til hinanden.

Men alt dette kommer ikke af sig selv. Vi må heller ikke tage det for givet, selvom det på nogle områder måske i dag allerede går rigtig godt. Det kræver nemlig, at der er baner at spille på. Og at de er gode. At der er et klubhus at mødes i. At der er spillere at spille med og mod. At der er frivillige. Uden dem ingen fodbold, ingen aktivitet, ingen fodboldskoler, ingen glade børn. Listen er lang. I alt det her spiller kommunerne en afgørende rolle.

Gode fysiske rammer er afgørende

Hvis kommunerne ønsker flere idrætsaktive borgere, der eksempelvis spiller fodbold, er det afgørende, at der er gode fysiske rammer. Efter kommunalvalget bør alle kommunalbestyrelser derfor sætte sig et mål om, at der skal vedtages en facilitetsstrategi, som udgør kommunens plan for modernisering og udvikling af de fysiske rammer for idrætten i kommunen.

De kommende kommunalpolitikere skal bare være sig bevidst om, at det faktisk betyder en hel del for en kommune, om borgerne spiller fodbold eller ej.

En sådan strategi skal blandt andet også sikre, at kommunerne etablerer idrætsfaciliteter i forbindelse med bygningen af nye skoler, daginstitutioner, plejeboliger, sundhedshuse og andre kommunale tilbud, hvor det giver mening at tænke faciliteterne sammen.

For eksempel bygger Frederiksberg Kommune et klubhus sammen med et plejehjem for at knytte to forskellige brugergruppen sammen i et fællesskab.

Den store efterspørgsel på idrætsfaciliteter lægger naturligt nok et pres på de kommunale budgetter, som allerede er udfordret af voksende udgifter til kernevelfærd og et drilsk anlægsloft.

Derfor vil en sammentænkning og nye innovative løsninger kunne løse nogle af budgetudfordringerne, og samtidigt også løse de pladsmæssige udfordringer, som særligt gør sig gældende i de store byer.

Det er hverken rimeligt, hvis faciliteterne benyttes meget sjældent, eller hvis de er overrendt, og mange børn og unge må stå på venteliste, som det er tilfældet i Københavns Kommune. Her kunne en kommunal strategisk satsning på kunstgræs som i Vejle Kommune være oplagt.

Bedre fysisk og mental sundhed i kommunen

Foruden et større kommunalt fokus på gode fysiske rammer for idrætten, er vores opfordring til de kommende kommunalpolitikere også, at de efter kommunalvalget igangsætter flere indsatser for at få flere fysisk og psykisk udfordrede borgere henvist til et foreningstilbud, så vi får alle med i foreningslivets fællesskaber.

Et aktivt medlemskab af en sportsklub mindsker unges risiko for at påbegynde en kriminel løbebane.

Eksempelvis i nogle af de mange initiativer der allerede findes indenfor fodboldens verden. Dette kunne være et konkret output af en samlet kommunal handleplan for trivsel, ensomhed og mental sundhed, hvor foreningslivet i den pågældende kommune spiller en central rolle.

Det kan også være indenfor beskæftigelsesområdet, integrationsområdet eller et andet område i kommunen, hvor vi ved, at det at deltage i fodboldens fællesskab kan have en positiv effekt for den enkelte borger og for samfundet som helhed. Vi står i hvert fald til rådighed med vores viden og mange dygtige klubber i samtlige af landets kommuner.

Det kan være svært at afgøre nøjagtigt, hvornår den kommunale opgave ophører, og hvornår den frivillige sfære skal tage over. Men det er langt hen ad vejen også underordnet.

De kommende kommunalpolitikere skal bare være sig bevidst om, at det faktisk betyder en hel del for en kommune, om borgerne spiller fodbold eller ej, og at de som politikere kan være med til at påvirke det. Det er det budskab, vi håber, at landets 98 nye kommunalbestyrelser og relevante udvalg vil tage til sig, når stemmerne er talt op.