Debat

Forsker: Vi ved ikke nok om, hvordan vi får de mest inaktive til dyrke motion

Faldende idrætsdeltagelse generelt og særligt blandt unge har store sundhedsmæssige konsekvenser. Fokus bør være på de unge samt personer med en lav idrætsdeltagelse, skriver Jes Bak Sørensen.

Den stigende idrætsdeltagelse blandt de ældre er positiv, mens den faldende tendens blandt de yngre er bekymrende og kalder på handling, mener Jes Bak Sørensen.
Den stigende idrætsdeltagelse blandt de ældre er positiv, mens den faldende tendens blandt de yngre er bekymrende og kalder på handling, mener Jes Bak Sørensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jes Bak Sørensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det har længe været kendt, at idræt og bevægelse spiller en vigtig rolle for vores sundhed og trivsel. For den enkelte kan idrætten bidrage til sundhed og trivsel her og nu. Men idrættens bidrag til folkesundheden generelt afhænger af, hvor mange og hvem man kan lykkes med at få med i idrætsfællesskaberne.

Temadebat

Idrætsmødet 2023

Med over 150 debatter, workshops, talks og oplæg fra flere af landets førende eksperter på idrætsområdet er det umuligt at nå at høre det hele.

Derfor spørger Altinget Idræt nu:

Gik du glip af en debat, du gerne ville have hørt?

Så læs med de kommende uger, hvor vi giver nogle af de skarpe hoveder fra centrale debatter lov til at udfolde deres hovedpointe.

Om Altingets debatrækker:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi bringer kun indlæg, som udelukkende er forbeholdt Altinget.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected] for at høre om mulighederne.

Der er omfattende viden, der viser, at en fysisk aktiv livsstil og fysisk træning både kan fremme sundhed og trivsel, samt kan anvendes i forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme.

Vi ved desværre mindre om, hvordan vi får fysisk inaktive personer til at blive fysisk aktive og til at fastholde en fysisk aktiv livsstil.

Sundhedsstyrelsen peger på, at den største effekt opnås, når der lokalt arbejdes helhedsorienteret og med flerstrengede indsatser med en kombination af rammesættende og individorienterede metoder.

Det kan være rammesættende indsatser som infrastruktur og udearealer, der gør det let og attraktivt at være fysisk aktiv, og individorienterede indsatser til borgere med særlige behov – eksempelvis tilbud til børn med motoriske vanskeligheder.

Aktive ældre og sløve unge
Desværre viser resultater fra den nationale sundhedsprofil, at en stigende andel voksne har stillesiddende fritidsaktiviteter og at det i 2021 kun er 1/3-del af voksne danskere, der lever op til WHO's anbefaling for fysisk aktivitet. Begge dele er sandsynligvis påvirket af, at dataindsamlingen fandt sted under COVID-nedlukning.

Den stigende tendens blandt de ældre er positiv, mens den faldende tendens blandt de yngre er bekymrende og kalder på handling.

Jes Bak Sørensen, DEFACTUM, Region Midtjylland

Data viser, at der fra 2010 og 2013 til 2017 er et fald i idrætsdeltagelsen blandt de 16-44-årige. I samme periode er idrætsdeltagelsen stabil blandt de 45-64-årige og stigende blandt de 65+ årige. Overordnet set, falder idrætsdeltagelsen for alle aldersgrupper fra 2017 til 2021.

Ændringerne fra 2010 til 2017 viser udviklingen i befolkningens idrætsdeltagelse over tid, hvor der er en faldende idrætsdeltagelse blandt den yngre del af befolkningen og en stigende idrætsdeltagelse blandt den ældre del af befolkningen, mens der er status quo blandt de midaldrende.

Den stigende tendens blandt de ældre er positiv, mens den faldende tendens blandt de yngre er bekymrende og kalder på handling.

Læs også

Herudover, repræsenterer ændringerne fra 2017 til 2021 en blanding af den fortsatte udvikling og konsekvenserne af COVID-nedlukningen i foråret 2021, hvor data er indsamlet. Der et stort behov for at få idrætsdeltagelsen tilbage på før-COVID niveauet.

Nye indsatser skal tiltrække de ikke-idrætsvante
Nyere undersøgelser tyder på, at idrætsdeltagelsen er på vej opad igen, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt blot at gøre det, vi gjorde før COVID-19?

Vi ved ikke nok om, hvordan vi får fysisk inaktive personer til at blive og forblive fysisk aktive.

Jes Bak Sørensen, DEFACTUM, Region Midtjylland

Måske er tiden inde til en helhjertet indsats for at tiltrække – i mangel af et bedre begreb – ikke-idrætsvante grupper, så en større del af befolkningen kan få del i de gode oplevelser og den sundhedsmæssige gevinst, der er forbundet med idræt og motion?

Opsummerende så ved vi, at en fysisk aktiv livsstil er godt for os. Men vi ved ikke nok om, hvordan vi får fysisk inaktive personer til at blive og forblive fysisk aktive. Samtidig så falder andelen af voksne, der dyrker idræt og motion.

Faldende idrætsdeltagelse generelt og særligt blandt unge har store sundhedsmæssige konsekvenser. Hvis udviklingen skal vendes, så skal idrætten både lykkes med at få dem tilbage, der stoppede som følge af COVID-nedlukningerne og samtidig tiltrække "nye" grupper af ikke-idrætsvante.

Fokus bør være på de unge samt personer med en lav idrætsdeltagelse – det gælder blandt andet personer med kort uddannelse, personer der ikke er i arbejde, personer, der bor i mindre ressourcestærke områder og personer med ikke-vestlig baggrund.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00