Forskere med centrale pointer fra ny undersøgelse: Flere idrætsfaciliteter er ikke vejen frem

Gode og dårlige oplevelser med idræt har stor betydning

Den anden erkendelse er, at gode og dårlige oplevelser med at bevæge sig sætter dybe spor i livet. Det viser interviewene med borgere med forskellige oplevelser med idræt og bevægelse: Gode oplevelser med bevægelse tænder en lyst til og glæde ved bevægelse, der kan få os til at holde fast i en aktiv livsstil. Dårlige oplevelser kan derimod få os til at undgå det – og det kan være rigtig svært at komme i gang (igen).

Vores undersøgelser viser, at skabelsen af de gode oplevelser handler om tre ting: at have indflydelse, at føle kompetence, og at være del af et fællesskab.

Jens Høyer-Kruse og Birgitte Westerskov Dalgas, hhv. adjunkt og ph.d.-stipendiat, SDU

Vores undersøgelser viser, at skabelsen af de gode oplevelser handler om tre ting: at have indflydelse, at føle kompetence, og at være del af et fællesskab. De dårlige oplevelser opstår derimod ved tvang, udstilling eller når man føler sig udenfor, overset eller nedgjort af andre.

For at skabe gode oplevelser, anbefaler vi, at der fokuseres på kvaliteten af det, der tilbydes. Det handler ikke bare om at få folk op af sofaen, men om at gøre det på en måde, der er meningsfuld for den enkelte. Det skal være noget, de har lyst til at fortsætte med.

Dette gøres bedst ved at give folk indflydelse på, hvad de laver, ved at sørge for, at alle har mulighed for at vokse og udvikle sig, uanset om de er nybegyndere eller erfarne udøvere, og ved at skabe et fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.

Flere faciliteter har ikke ret stor betydning

Den sidste erkendelse, og måske den mest kontroversielle i nogles øjne, er at man kun i begrænset omfang kan bygge sig til mere fysisk aktivitet, da faciliteter ikke i sig selv skaber mere bevægelse for voksne.

Deltagelsesniveauet blandt voksne skyldes primært befolkningssammensætning, ikke det objektive antal idrætsfaciliteter i hver kommune. Det gælder både for den generelle idræts- og motionsdeltagelse og når vi sammenholder specifikke facilitetstyper med deltagelsen i de respektive aktivitetsformer.

Adgang til idrætsfaciliteter har selvfølgelig betydning for, hvilke former for idræt man kan dyrke, men facilitetsdækningen i Danmark er generelt så god, at de relative antal faciliteter ikke har ret stor betydning i det meste af landet for hvor voksne, der er aktive.

Hvis der virkelig er behov for nye faciliteter eller områder i en kommune, bør der tænkes i, hvordan man tilgodeser de befolkningsgrupper, som er mindst fysisk aktive.

Jens Høyer-Kruse og Birgitte Westerskov Dalgas, hhv. adjunkt og ph.d.-stipendiat, SDU

Til gengæld viser vores analyser, at der er en stærkere sammenhæng mellem idræts- og motionsdeltagel­se og borgernes subjektive oplevelse af at have gode muligheder for at være aktiv i forskellige sammenhæn­ge, blandt andet indendørs og udendørs idrætsfaciliteter, end mellem idræts- og motionsdeltagelse og det objektive antal af faciliteter.

Derfor anbefaler vi, at man i kommunerne fokuserer på at øge synligheden og kendskabet til de eksisterende faciliteter og områder til fysisk aktivitet – de forskellige typer af faciliteter kan måske også bruges af de borgere, der ikke tror, at eksempelvis svømmehallen eller håndboldhallen kan bruges af dem.

Hvis der virkelig er behov for nye faciliteter eller områder i en kommune, bør der tænkes i, hvordan man tilgodeser de befolkningsgrupper, som er mindst fysisk aktive.

Det er vores håb, at disse anbefalinger vil blive brugt til at informere politikker, der fremmer mangfoldigheden i danskernes bevægelsesvaner, styrker positive oplevelser med bevægelse fra en tidlig alder, tager højde for sociale uligheder og gør de eksisterende faciliteter mere synlige og tilgængelige for alle.