Debat

Radikal Ungdom: Forebyggelse frem for forbud skal sikre unges sundhed

Der er mange måder at forebygge livsstilssygdomme, eksempelvis ved at fokusere mere på idræt i uddannelsessystemet. Og det er den slags forebyggelse, vi skal fokusere på, skriver Anastasia Milthers. 

Noget af det, som kan forbedre danskernes sundhed, er at få mere bevægelse ind i sin hverdag. Dette burde også gælde for børn og unge i uddannelsessystemet, hvor arbejdsmiljøet primært lægger op til stillesiddende arbejde, mener Anastasia Milthers. 
Noget af det, som kan forbedre danskernes sundhed, er at få mere bevægelse ind i sin hverdag. Dette burde også gælde for børn og unge i uddannelsessystemet, hvor arbejdsmiljøet primært lægger op til stillesiddende arbejde, mener Anastasia Milthers. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Anastasia Milthers
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis man ved én ting om det danske sundhedsvæsen anno 2023, så er det, at det er enormt presset. Vi bliver flere og flere, som har brug for dets assistance, og samtidig er vi løbet tør for sundhedsfagligt personale. Derfor kan forebyggelse fremstå som den hellige gral, der skal sikre at færre af os lægger pres på sundhedsvæsenet i fremtiden.

Temadebat

Idrætsmødet 2023

Med over 150 debatter, workshops, talks og oplæg fra flere af landets førende eksperter på idrætsområdet er det umuligt at nå at høre det hele.

Derfor spørger Altinget Idræt nu:

Gik du glip af en debat, du gerne ville have hørt?

Så læs med de kommende uger, hvor vi giver nogle af de skarpe hoveder fra centrale debatter lov til at udfolde deres hovedpointe.

Om Altingets debatrækker:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi bringer kun indlæg, som udelukkende er forbeholdt Altinget.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected] for at høre om mulighederne.

Dog er det på tide at have en samtale om, hvad forebyggelse faktisk skal være. I dag er det som om, at ordet 'forebyggelse' er blevet forvekslet med 'forbud'.

Vi skal drikke mindre, vi skal ryge mindre, og så skal vi gå tidligt i seng og spise vores grøntsager.

Det er ikke fordi, det ikke er fornuftigt, og vi er jo alle godt klar over, hvad forskning siger i forhold til at forebygge livsstilssygdomme, men hvis jeg skal være helt ærlig: Gud hvor lyder det kedeligt.

Held og lykke med at sælge tanken om færre byture og faste døgnrytmer til en ungdomsgeneration, som i forvejen lige har brugt nogle af deres sjoveste år i selvisolation og nedlukning.

Det er ikke for at sige, at os unge mennesker ikke har et ansvar for vores sundhed - selvfølgelig har vi det. Men i stedet for at gå forbuddenes vej, skal vi møde ungdommen, hvor den er. Præcis ligesom vi i øvrigt møder alle mulige andre generationer af danskere der, hvor de er.

Fokus på det aktive arbejdsmiljø

Noget af det, som kan forbedre danskernes sundhed, er at få mere bevægelse ind i sin hverdag, og ser man på en almindelig kontorarbejdsplads, er der masser af initiativer til at indføre bevægelse i løbet af en arbejdsdag.

Vi ser masser af eksempler på arbejdspladser, som aktivt sætter tid af til bevægelse, fordi vi ved, at sundere kollegaer giver bedre resultater. Derudover har vi en striks arbejdsmiljølovgivning, som blandt andet skal sikre medarbejdernes sundhed.

Læs også

Et stillesiddende uddannelsessystem

Disse er dog ikke incitamenter, som man ser i vores uddannelsessystem. Selvom man forsøgte at få bevægelse ind i klasseværelset med folkeskolereformen for knap 10 år siden, kan man vist roligt sige, at den plan gik i vasken.

Det kan man klandre mange personer og omstændigheder for, men i bund og grund er den helt store fejl, at vi aldrig har samlet bolden op igen, men i stedet har reserveret bevægelsen til frikvartererne.

Med andre ord er der altså masser af måder at forebygge livsstilssygdomme gennem idræt

Anastasia Milthers
Social-, sundheds- og udlændingeordfører, RU

Når man ser ud i resten af uddannelsessystemet, kommer der også længere og længere imellem incitamenterne til at bevæge sig i løbet af en skoledag.

Det gælder både på gymnasierne, hvor der er langt imellem frit tilgængelige incitamenter til bevægelse og på akademiske videregående uddannelser, hvor den eneste form for bevægelse campus typisk lægger op til er gåturen mellem kantinen og auditoriet.

På den måde er det svært at blive overrasket over, at bevægelse ikke ligger allerforrest i bevidstheden, når alle ens omgivelser lægger op til at sidde stille.

Absurd forskelsbehandling 

I samme omgang virker det for mig helt absurd, at der ikke gælder de samme regler for arbejdsmiljø for elever og studerende, som der gør for arbejdstagere. En skoledag er jo også en arbejdsdag ved et skrivebord, selvom man laver noget andet end på et kontor.

Jeg forestiller mig ikke, at det ville gå stille hen, hvis en arbejdsplads havde kontorlandskab med 30 år gamle stole og borde, som ikke er indstillet til den korrekte højde i et rum, hvor udluftningen er så dårlig, at samtlige medarbejdere ofte døjer med hovedpine.

Med andre ord er der altså masser af måder at forebygge livsstilssygdomme ved hjælp af idræt, før vi behøver flere forbud, men det er på tide, at møde os unge hvor vi er. Ser man på vores sundhedsvæsen burde det være indlysende - vi har faktisk slet ikke råd til at lade være.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00