Debat

Bevægelse i skolen er A-nøglen til det sunde liv

Regeringen vil løfte sundhed og trivsel blandt børn og unge. I den sammenhæng bliver det centralt at prioritere bevægelse i skolen, fastslår Dansk Skoleidræt.

Skoleidræt er med til at forbedre elevernes læring, trivsel og sundhed. Det er samtidig i skolealderen, at man grundlægger de gode motionsvaner, det skriver Dansk Skoleidræt
Skoleidræt er med til at forbedre elevernes læring, trivsel og sundhed. Det er samtidig i skolealderen, at man grundlægger de gode motionsvaner, det skriver Dansk SkoleidrætFoto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Bjørn Friis Neerfeldt
Finn Kristensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bevægelse i skolen fremmer elevernes læring og trivsel. Og det giver altså mere variation til en lang skoledag, at den såkaldte røv-til-bænk undervisning ikke står alene.

Det skal være lige så naturligt at hinke bøjningen af tyske verber eller at bruge flagstangen ude i skolegården til udregne Pythagoras i matematiktimen, som det er at sidde stille og kigge op på en tavle.

Fakta

Hvordan kan den nye regering bedst understøtte dansk idræt?

SVM-regeringen har nu sat sit hold og fremlagt sit regeringsgrundlag.

På idrætsområdet vil de tre partier "… understøtte dansk idræt i bred forstand, herunder bl.a. arbejdet i regi af "Bevæg dig for livet" samt indsatsen i eliteidrætten, talentudvikling og arbejdet med at sikre sportsevents i Danmark."

Altinget Idræt sætter derfor spot på, hvad den nye regering kan gøre for at understørre dansk idræt. Det gør vi med spørgsmålene:

  • Prioriterer regeringen rigtigt i regeringsgrundlaget?
  • Hvad skal der til, for at den nye regering bedst kan understøtte de nævnte tiltag?

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Ida Elmdal Thagesen på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].

Læring med kroppen giver øget motivation for at gå i skole. Ligesom positive oplevelser med bevægelse i barndommen giver mod på flere af slagsen og grundlægger gode og sunde vaner.

Sidstnævnte - sundhedsvinklen - har ikke været den, der har fået størst opmærksomhed i debatten om effekterne af bevægelse i skolen de senere år. Primært fordi skolens formål i højere grad handler om at understøtte elevernes læring og trivsel.  

Læring med kroppen giver øget motivation for at gå i skole

Bjørn Friis Neerfeldt og Finn Kristensen
Hhv. generalsekretær og formand, Dansk Skoleidræt

Trivsel og mental sundhed - det at have det godt - er meget vigtigt. Men i en tid, hvor undersøgelser viser, at mange unge bruger mere end fire timer dagligt på at sidde stille foran en skærm, og hvor inaktivitet er en af de største dræbere herhjemme, er det også værd at tale om den fysiske sundhed i relation til skolernes vigtige arbejde med bevægelse.

Det aktualiseres også af det nye regeringsgrundlag. Her hedder det blandt andet, at "Regeringen vil løfte sundheden og trivslen blandt børn og unge og på tværs af blandt andet sundheds-, kultur og børne- og skoleområdet tage initiativ til en forebyggelsesplan målrettet børn og unge."

Det lyder fornuftigt, og Dansk Skoleidræt er klar til at bakke op om dette tværgående initiativ, da vi som organisation arbejder i selvsamme felt. En forebyggelsesplan kunne meget vel indbefatte et øget fokus på idræt og bevægelse i skolen. Det er en sag, man ikke kan understrege vigtigheden nok af.

Der er behov for et kontinuerligt fokus på området, da skolen som bekendt er den eneste arena, som alle børn kommer i.

Bevægelse i skolen som en del af forebyggelsesplan
Bevægelse ikke noget nyt greb, men det er et, vi ved virker, og som har potentiale til at blive foldet endnu mere ud i den danske skole som en del af regeringens ambition om at sikre et stærkere fundament for vores børn og unge, som kan gøre dem mere robuste.

I Dansk Skoleidræt arbejder vi for at fremme alle elevers læring, trivsel og sundhed gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag.

Derfor kommer det nok ikke som en overraskelse for nogen, at vi gerne vil understrege, at de politiske fokus på området skal topprioriteres.

Tænk sig, hvis vi som samfund kunne undgå nogle fremtidige milliardregninger til behandlingen af livsstilssygdomme, fordi vi gjorde en systematisk indsats for at styrke børns fysiske sundhed

Bjørn Friis Neerfeldt og Finn Kristensen
Hhv. generalsekretær og formand, Dansk Skoleidræt

Det er også i et sundhedsperspektiv helt afgørende, og bevægelse i skolen kan i den grad være et element i en forebyggelsesplan, der er til at tage at føle på.

Tænk sig, hvis vi som samfund kunne undgå nogle fremtidige milliardregninger til behandlingen af livsstilssygdomme, fordi vi gjorde en systematisk indsats for at styrke børns fysiske sundhed gennem bevægelse i skolen.

Det behøver ikke at være ønsketænkning, for nøglerne er derude. En af A-nøglerne hedder Dansk Skoleidræt.

Dansk Skoleidræt efteruddanner årligt to ud af tre af landets skoler inden for bevægelse. Vi løfter dermed ikke bare bevægelsesambitionerne fra skolereformen, men også en vigtig samfundsopgave.

Vi har 77 års erfaring med at hjælpe landets skoler, og vi ved, hvad der virker i praksis. Det gør vi blandt andet fordi vi har lærere i vores organisation, som selv står hver eneste dag ude i klasselokalerne.

Det giver os en unik indsigt i at hjælpe skolerne med viden, inspiration og materialer til at løfte opgaven med bevægelse i skolen.

På den måde har vi en nøglerolle, og via vores omfattende samarbejdsflader med andre idrætsorganisationer, skoleorganisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og det understøttende arbejde på tværs af ministerielle ressortområder, er Dansk Skoleidræt den lim, der kan kitte skolen sammen med foreningslivet, med nyeste forskning og med de politiske drømme.

Vi er ikke i mål med bevægelse i skolen. Men vi er mange gode kræfter, der er godt i gang med arbejdet – og det har vi brug for politisk opbakning til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjørn Friis Neerfeldt

Generalsekretær, Dansk Skoleidræt
cand.scient i idræt og sundhed (Syddansk Uni. 2013)

Finn Kristensen

Formand, Dansk Skoleidræt
lærer (Odense Seminarium, 1982)

0:000:00