Det engelske COP-formandskabs målsætning på COP26 er dels et ambitiøst forhandlingsresultat og dels at man gennem markante frivillige initiativer kan ”holde 1,5 grader temperaturmålet i live”.

Målet er ikke grebet ud af den blå luft: FNs generalsekretær, António Guterres, erklærede for nyligt ved offentliggørelsen af Klimapanelets sjette vurderingsrapport ’code red for humanity’, da videnskaben peger på mere alvorlige konsekvenser af en verden, der opvarmes mere end 1,5 grader, end man hidtil har vurderet.

Herunder er de vigtigste emner på COP26.

Øg ambitionerne for at nå 1,5 grader målet i Parisaftalen

Parisaftalen rummer en ’ambitionsmekanisme’ for, at medlemslandene hvert femte år kan skrue op for indsatsen, og COP26 i Glasgow er første gang, at landene har skullet gøre dette forud for konferencen.

Cirka 120 lande har indsendt nye eller opdaterede klimaplaner (men endnu ikke fra eksempelvis Kina, Indien, Saudi Arabien eller Australien). De nye planer indebærer dog kun yderligere 7,5 procent reduktion af de globale udslip i 2030. Men for at være på ret kurs mod 1,5 grader kræves der reduktioner på omkring 50 procent.

Det er derfor afgørende, at alle lande kommer med nye planer, og at der skabes mulighed for at kunne indmelde højere ambitioner fra landene på COP’en og i årene frem mod 2025, hvor der igen er deadline for endnu mere ambitiøse mål.

Dan Jørgensen er blevet bedt om af COP-formandskabet at stå i spidsen - sammen med sin kollega fra Grenada - for en proces, der skal fastholde presset for øge ambitionerne, også efter COP26.

Parisaftalen rummer en ’ambitionsmekanisme’ for, at medlemslandene hvert femte år kan skrue op for indsatsen, og COP26 i Glasgow er første gang, at landene har skullet gøre dette forud for konferencen.

Jarl Krausing
International chef, Concito

Vedtag nyt klimafinansieringsmål for 2025

De rige lande lovede på COP15 i København at støtte udviklingslandenes omstilling med 100 milliarder dollars årligt fra 2020 samt at aftale et nyt mål for klimafinansiering i 2020 frem mod 2025. Udgangspunktet er dårligt, da de rige lande ifølge den seneste opgørelse kun har leveret 80 milliarder dollars i 2019.

Netop finansieringen ses som en lakmustest på de rige landes villighed til at agere solidarisk på en krise som primært de rige lande har forårsaget. Et forhandlingsresultat kan være en forpligtelse på at nå gennemsnitligt 100 milliarder dollars årligt frem mod 2025. Danmarks bidrag er her en 42 procent stigning i klimabistanden fra 2023 til 3,8 milliarder kroner, som dog er hentet i udviklingshjælpen.

Dertil kommer en udmelding om, at 60 procent vil gå til tilpasning, hvilket imødekommer krav om balanceret klimafinansiering mellem tilpasnings- og CO2 reduktionsindsatser.

Vedtag de sidste tekniske elementer af Parisaftalen

Det er også vigtigt, at vedtage de sidste tekniske elementer af Parisaftalen omkring principperne for brug af karbonmarkeder og gennemsigtighed i rapportering af landenes bidrag til gennemførelse af Parisaftalen.

Det er afgørende, at rammerne for karbonmarkedet fremmer reelle reduktioner og forebygger smutholder, eksempelvis ved at undgå at der tælles dobbelt på karbonkreditter i handlen af disse i mellem lande. Desuden skal der sikres troværdighed i landenes indrapportering af nationale klimaindsatser under Parisaftalen.

Processen for at omsætte klimatilpasningsmål i handling skal styrkes, ligesom at ’tab og skade’ skal indarbejde i den formelle forhandlingsdagsorden (eksempelvis erstatningsbetalinger til udviklingslande, hvor tilpasning ikke længere er mulig).

Disse spørgsmål er sammen med sikring af tilstrækkelig finansiering af klimatilpasning af afgørende vigtighed for de fattigste landegrupper i forhandlingerne. Den store knast er her, om de rige lande er parate til at påtage sig yderligere forpligtelser for at understøtte tilpasning og erstatning.

Vigtige konkrete indsatser

I takt med at Parisaftalens regler er faldet på plads øges fokus på gennemførelsen af reelle reduktions- og tilpasningsindsatser. Det britiske COP-formandskab har i en hidtil uset grad sat fokus på konkrete indsatser inden for en række sektorer, der er afgørende for klimaet, og de har i samme ombæring opprioriteret mobiliseringen af ikke-statslige aktører. Herunder især den private sektor, blandt andet gennem en kampagne for at virksomheder, investorer og byer skal påtage sig netto-nul målsætninger.

Metan er den næstvigtigste drivhusgas efter CO2 med et hastigt voksende udslip, men også med masser af billige muligheder for at reducere det indenfor olie og gas, affald og i landbruget.

Jarl Krausing
International chef, Concito

Der er særligt fokus på to ting: 

At opnå global tilslutning til hensigten om at fase kul helt ud af det globale energisystem. Gruppen af de syv største økonomier (G7) besluttede dette i juni, ligesom at de besluttede at stoppe finansiering af kul i udviklingslandene, samt at bringe kulforbruget i overensstemmelse med de globale klimamål - det vil sige en reel udfasning inden 2040.

Siden har såvel Kina som også Japan og Sydkorea besluttet at stoppe finansieringen af nye kulværker i udviklingslandene. Danmarks bidrag til udfasning af fossile brændsler er - sammen med Costa Rica - at lancere en global koalition på udfasning af olie og gas kaldet 'Beyond Oil and Gas Alliance'. Den bygger naturligvis på aflysningen af den ottende udbudsrunde i Nordsøen. 

Det andet er at opnå global tilslutning til mål om at reducere udledningen af metangas med 30 procent i 2030.

Metan er den næstvigtigste drivhusgas efter CO2 med et hastigt voksende udslip, men også med masser af billige muligheder for at reducere det indenfor olie og gas, affald og i landbruget.

USA og EU har lanceret en global metangas-kampagne, som mange lande ventes at støtte på COP26. Kampagnen sigter netop mod at reducere metangas-udledninger med 30 procent inden 2030. Her er Danmark bemærkelsesværdigt nok ikke med endnu.

En række andre temaer er vigtige, herunder især behovet for at landene udvikler strategier på den lange baner for fuld dekarbonisering af økonomierne i 2050, hvilket er tæt knyttet til spørgsmålet om ambitionsniveauer og finansieringsspørgsmål på mellemlang og kort sigt.

De kommende uger vil vise, om der er politisk vilje og mod til at gøre det, al videnskab siger, er nødvendigt.