Det Blå Nordjylland: Erhvervsklynge er nødvendig for maritimt væksteventyr

Af Poul Knudsgaard
Formand for MARCOD's bestyrelse

Inden for det maritime område er vi gode til mindst tre ting i Nordjylland: Uddannelse, forskning og erhverv.

Områder, som det maritime brancheudviklingscenter og klyngesekretariat MARCOD siden etableringen i 2010 har været med til at fastholde og udvikle.

Det mener vi i al beskedenhed er lykkedes, og det vil vi gerne fortsætte med.

MARCOD er en af de cirka 40 registrerede/certificerede erhvervsklynger og innovationsnetværk i Danmark.

Ifølge regeringens nye aftale om forenkling af erhvervsfremme skal antallet af offentligt støttede klynger og netværk reduceres til 10-12 klynger, som skal være nationale og ikke regionale.

Når staten er dårlig til at få udbetalt sine midler til gavn for vækst og udvikling i hele landet, så er det, fordi de ikke er tæt på de regionale partnerskaber, som kan udløse EU-midlerne.

Poul Knudsgaard
Formand for MARCOD's bestyrelse

Det vil være en rigtig dårlig idé, hvis ikke den maritime erhvervsudvikling bliver fastholdt og udviklet decentralt. Gennem MARCOD.

Der er over 400 maritime virksomheder i Nordjylland, og det tal har været støt stigende gennem mange år.

Beskæftigelsen i de nordjyske maritime erhverv har, i modsætning til på landsplan, været stigende siden 2010. En analyse fra 2014 udarbejdet af Region Nordjylland, viste, at den maritime beskæftigelse inden for de maritime erhverv i Nordjylland var cirka 9.000.

Jeg kunne nævne innovative virksomheder som MAN Diesel & Turbo, Wärtsila, Desmi Ocean Guard, ME Production, Green Instruments, Gatehouse, Logimatic, PowerCon, Terntank, Hauschildt Marine, MarineShaft, Hanstholm Skibssmedie foruden de nordjyske erhvervshavne, som i et stærkt nordjysk fællesskab er med til at sikre vækst, job og omstilling til nye globale forretningsmuligheder.

Fremgang afhængig af netværk
I dag er over 15.000 personer beskæftiget i Det Blå Nordjylland. Væksten skyldes især en kraftig fremgang inden for maritim udstyrsproduktion.

En stigende del af nordjyske virksomheder indgår i formaliserede, maritime netværk, og deri ligger en del af forklaringen på væksten i Det Blå Nordjylland. Disse netværk drives af MARCOD.

De maritime netværk i Nordjylland (Maritime Network Frederikshavn, Serviceteam Skagen, Aalborg Maritime Network, Hirtshals Service Group og Hanstholm Maritime Service Network) udgør tilsammen cirka 250 nordjyske maritime virksomheder.

Uden arbejdet i disse dynamiske, maritime netværk ville fremgangen ikke være så markant.

"MARCOD er som regionalt brancheudviklingscenter og klyngesekretariat tæt på sine medlemmer, hvilket er helt afgørende nødvendigt, hvis udviklingen skal batte noget," som formanden for Aalborg Maritime Network, Troels Severinsen, udtrykker det.

Nordjylland har i dag specialiseret sig i ny- og ombygning af skibe, logistik og udstyr. Der er særlige potentialer inden for logistik, grønt udstyr og grøn service, hvor væksten forventes at stige i takt med den grønne omstilling.  En række havne er i fuld gang med at udvide, stigende handel og skibsfart, og der er igen svagt øget aktivitet inden for offshore.

Alt sammen initiativer, som den nordjyske maritime klynges over 250 medlemmer er med til at skabe i fællesskab, og den nordjyske maritime identitet og dna er i fare for at forsvinde, hvis man ønsker at styre udviklingen fra centralt hold.

Større statsstyring får ikke millionerne fra EU's strukturfonde hurtigere ud at arbejde.

Danmark modtager i 2014-2020 knapt tre milliarder kroner fra strukturfondene. Regionerne har givet tilsagn om 53 procent af midlerne, mens det kun gælder 39 procent af de penge, der skal gennem den statslige Erhvervsstyrelse, viser en opgørelse fra Danske Regioner.

Skab klarhed om erhvervsfremme-reform
Når staten er dårlig til at få udbetalt sine midler til gavn for vækst og udvikling i hele landet, så er det, fordi de ikke er tæt på de regionale partnerskaber, som kan udløse EU-midlerne.

Derfor er det ikke en god idé at centralisere alle midler til regional udvikling yderligere, idet der er store forskelle i udfordringerne og styrkepositionerne i de enkelte regioner.

Hvis det skal besluttes ét centralt sted, hvad der er rigtigst for for eksempel Syddanmark og for Nordjylland, så bliver det dårligere, at "one size fits all".

Det er tankevækkende, at også store virksomheder som Danfoss, Grundfos, Lego og Lalandia har advaret mod det, selv om de nu nok skal klare sig.

Det Blå Nordjylland har aldrig været stærkere og stået skarpere, siden Region Nordjylland, de store maritime kommuner og havne i Nordjylland og ikke mindst virksomhederne har prioriteret etableringen og driften af et samlende klyngesekretariat i form af MARCOD.

Derfor denne appel til politikere og embedsværk om at skabe klarhed for detaljerne i erhvervsfremme-reformen hurtigst muligt og meget gerne med et positivt syn på MARCOD's vigtige arbejde for fortsat at fremme vækst og fremgang i Det Blå Nordjylland.