Tre rådgivere anbefaler: Nyt styringsregime for erhvervsfremme-indsatser skal sikre kvalitet

Af Brian Landbo, Martin Aage Welzel og Stefan Brendstrup
Hhv. chefrådgiver, Seismonaut, seniorkonsulent, COWI, og partner, Pluss Leadership

Et nyt erhvervsfremmesystem med virksomhederne i centrum kræver, at vi gentænker vores tilgang til at opstille mål for erhvervsfremmeindsatser, så de i højere grad afspejler virksomhedernes udbytte af deltagelse.

Bedre målsætninger kan bidrage til at flytte fokus over på virksomhedernes behov, give erhvervsfremmeaktørerne bedre incitamenter i implementeringen af projekterne og ikke mindst give et bedre grundlag for at skabe læring om, hvordan indsatserne virker.

Kort sagt skal udviklingen af nye KPI'er for erhvervsfremmeindsatserne have fokus på virksomhedernes konkrete udbytte. Helt på samme måde, som både Ledelseskommissionen og Regeringens Udfordringspaneler i deres aktuelle rapporter anbefaler at sætte borgeren i centrum for målsætninger for det offentliges velfærdsydelser.

Det er vigtigt at huske på, at indsatserne ikke skaber de økonomiske effekter – det gør de virksomheder, som indgår i indsatserne.

Brian Landbo, Martin Aage Welzel og Stefan Brendstrup

Erhvervsfremme er at skabe forudsætninger for vækst
Der er de senere år gjort meget for at forbedre, systematisere, opgøre og dokumentere viden om, hvordan erhvervsfremmeindsatser skaber effekt.

Gennem dette arbejde er der skabt konsensus om at basere erhvervsfremmeindsatserne på en effektkæde-logik, som opstiller kausaliteter mellem indsatsernes aktiviteter og deres resultater på kort og længere sigt.

Når man kigger ned over de mange målinger, evalueringer og ikke mindst de politiske debatter omkring værdien af erhvervsfremmeindsatserne, fortrænges indsatsernes betydning for virksomhederne dog meget ofte af de samfundsøkonomiske parametre som for eksempel stigning i omsætning og jobskabelse.

Dette gør sig gældende på både kommunalt, regionalt og statsligt niveau. Og på alle niveauer bærer både embedsmænd og politikerne et ansvar herfor i et ellers velmenende forsøg på at medvirke til at drive vækst og beskæftigelse.

De samfundsøkonomiske parametre er naturligvis vigtige og en forudsætning for offentlige investeringer i erhvervsfremmeindsatser. Men det er vigtigt at huske på, at indsatserne ikke skaber de økonomiske effekter - det gør de virksomheder, som indgår i indsatserne. En erhvervsfremmeindsats skaber ikke i sig selv øget omsætning, højere eksport og flere beskæftigede - det gør de virksomheder, som indgår i indsatserne. Indsatsernes opgave er nemlig at forbedre virksomhedernes forudsætninger for at skabe vækst.

Eksempelvis kan det virke bizart at vurdere værdien af automatiserings- og digitaliseringsindsatser for små og mellemstore virksomheder på, hvor mange jobs indsatsen skaber på kort sigt. Virksomhedernes motivation for at deltage i disse projekter er i første omgang at kunne reducere (løn)omkostninger som en forudsætning for virksomhedens konkurrencedygtighed og dermed vækst.

Behov for skarpe KPI’er
Det er helt afgørende, at vi bliver bedre til at opgøre og formidle, hvordan indsatserne skaber umiddelbar værdi og forandring i virksomhederne, og hvordan de er i stand til at omsætte dette til langsigtede effekter, som kan registreres på samfundsøkonomiske parametre.

Vi skal altså have langt skarpere indikatorer (KPI’er) for erhvervsfremmeindsatsernes betydning for virksomhederne og for kvaliteten af indsatserne i forhold til virksomhedernes behov. Herigennem kan vi designe indsatser, som skaber værdi for virksomheder og iværksættere, og som i højere grad sætter virksomheden i centrum (snarere end systemet).

Offentlig erhvervsfremme må ikke skævvride konkurrencen mellem virksomheder og må derfor ikke hjælpe virksomheder helt frem til at stå med et nyt produkt på markedet. Erhvervsfremme skal være et åbent tilbud om at styrke virksomhedernes forudsætninger for at lykkes kommercielt. Hvorvidt de gør det, afhænger dog ofte af flere andre faktorer end støtten fra erhvervsfremmesystemet. Effektmålinger er derfor et ganske upræcist redskab til at vurdere værdien af erhvervsfremmeindsatser og bør i hvert fald under ingen omstændigheder stå alene, når man skal sætte mål for nye indsatser og vurdere værdien af dem.  

Et styringsregime for erhvervsfremmeindsatser kan derfor med fordel fokusere på to elementer:

• Effektforudsætninger: Hvilken konkret værdiskabelse ønsker man at bidrage til i deltagervirksomhederne, som de kan omsætte til forandringer og forbedringer af deres forretningsgrundlag? Der kan være tale om ny viden eller konkrete nye kompetencer. Rigtig mange indsatser handler også om at etablere nye relationer; internt mellem virksomheder eller mellem virksomheder og andre typer af aktører. En KPI for en virksomheds deltagelse kunne for eksempel være 'Nyt udviklingssamarbejde med en videnaktør, en leverandør eller en potentiel kunde, der har bidraget til konkret produktudvikling'. Ved at følge op på denne værditilførsel (via såkaldt contributional analysis) kan man blive klogere og bedre til at målrette indsatserne til virksomhedernes behov og evne til at omsætte de input, de modtager.
  
  
• Kapacitetsopbygning: Supplerende kan man opstille mål om, hvorvidt virksomhedernes gennem deres deltagelse lærer sig nye måder at agere på, som de efterfølgende kan bruge til at skabe udvikling i andre sammenhænge. Det kan dreje sig om nye måder at arbejde med innovation; for eksempel at søge input til udvikling hos videnaktører, hvilket kun 10-15 procent af landets virksomheder har prøvet. Eller om større parathed til at etablere samarbejde om udvikling i virksomhedernes værdikæder. Rigtig mange indsatser har fokus på denne type udvikling og kapacitetsopbygning i virksomhederne, men der opstilles sjældent mål for, om det faktisk fører til de ønskede forandringer i virksomhedernes måde at agere efterfølgende.

Forfølg virksomhedernes motivation
Grundlæggende handler det for os om at blive bedre til at forfølge virksomhedernes egen motivation for at deltage i erhvervsfremmeindsatser og den værdi, deltagelsen faktisk tilfører dem. Der er i dag en tendens til at antage, at virksomhederne er motiverede af de samme samfundsøkonomiske mål, som er årsagen til ordningernes eksistens.  

Men i stedet bør vi spørge virksomhederne om deres umiddelbare motivation for at deltage – og indtænke deres svar i den måde, hvorpå vi designer, styrer og måler indsatserne på. Spørger man virksomhederne, hvordan de selv opgør den værdi, deres deltagelse i en offentlige erhvervsfremmeindsats har tilført dem, vil man få mange forskellige og mange ”bløde” svar.

Det store fokus på økonomiske effekter i forbindelse med opstilling af KPI'er for indsatserne medvirker derfor til, at vi nogle gange negligerer – og i andre tilfælde ligefrem modarbejder – den faktiske værdiskabelse af projekterne.

Når erhvervsfremmeindsatser i fremtiden skal designes og evalueres, må vi derfor ikke forlade os på langsigtede økonomiske effekter og effektmålinger. Det bliver en vigtig ambition for den nye nationale erhvervsfremmebestyrelse, når den træder sammen efter nytår.