Kühnau: Erhvervsfremmesystemet er københavneri

Af Anders Kühnau (S)
Formand for regionsrådet, Region Midtjylland
Regeringen har besluttet at nedlægge Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, hvor de tre vestdanske regioner i fællesskab – og med succes – har varetaget indsatsen for at tiltrække investeringer fra udlandet i alt fra store datacentre til små tech-iværksættere. Fremover skal den indsats varetages fra Udenrigsministeriet i København.
Nedlæggelsen af den fælles vestdanske indsats er set med midtjyske øjne i sig selv ærgerlig. Men helt uforståeligt bliver det, når vi kigger til hovedstaden, hvor indsatsen for investeringsfremme varetages i det såkaldte Copenhagen Capacity.
Hovedstaden favoriseres
Den indsats får nemlig lov til at fortsætte. Det har regeringen med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i spidsen besluttet. Det, vi frygtede med reformen af erhvervsfremmesystemet, er nu ved at ske. Hovedstaden favoriseres, mens Vestdanmark glemmes. Det er, hvad centralisering medfører.
Skriv til debat@altinget.dk
Jeg vil understrege, at det er yderst positivt, at det regionalt forankrede Copenhagen Capacity fortsat skal spille en rolle i erhvervsfremmesystemet. På den måde sikres en indsats for investeringsfremme, der tager udgangspunkt i de særlige behov, udfordringer og styrker, som kendetegner hovedstadsområdet. Det er jeg som dansker glad for. Til gengæld begriber jeg ikke, at regeringen nægter Vestdanmark den samme specialiserede indsats.
Åbenlys svævvridning
Foreningen Vestdansk Investeringsfremme har med politisk forankring og finansiering fra regionerne og i samarbejde med Udenrigsministeriet skabt eller fastholdt tusinder af job. Mere end 1.200 job alene i 2017. Samtidig har indsatsen spillet en afgørende rolle i tiltrækningen af kæmpeinvesteringer i nye datacentre.
Hovedstaden favoriseres, mens Vestdanmark glemmes. Det er, hvad centralisering medfører.
Anders Kühnau
Formand for regionsrådet, Region Midtjylland
Jeg tror ikke, at Apple, Google og Facebook fik øjnene op for Jylland, fordi København er en skøn by. Nej, deres øjne er blevet åbnet for de vestdanske kvaliteter gennem en lang, sej indsats, hvor udgangspunktet har været kendskab til og forankring i netop det vestdanske. Jeg har sammen med regionsformændene i Nordjylland og Syddanmark bedt ministeren om en forklaring på den åbenlyse skævvridning. Regeringen er ikke vendt tilbage.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat





























