DF stemmer for sparekrav på velfærd
AFTALE: Med aftalen i næste års finanslov accepterer Dansk Folkeparti at stemme for at beskære kommunernes velfærdsbevilling med et milliardbeløb de kommende år.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Kim Rosenkilde
RedaktørMed finanslovsaftalen siger Dansk Folkeparti ja til at trække milliarder af kroner ud af den kommunale velfærd.
Aftalen indebærer nemlig også, at Dansk Folkeparti stemmer for regeringens såkaldte udgiftslofter. For kommunernes vedkommende betyder det, at de har udsigt til, at bevillingerne til eksempelvis folkeskole, ældrepleje og daginstitutioner år efter år vil blive beskåret med en halv milliard kroner.
"Det kan vi kun anerkende. Men det er de rammer, vi arbejder inden for," siger René Christensen.
MODERNISERINGS- OG EFFEKTIVISERINGSPROGRAM
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2017 (indgået 2016) blev det såkaldte kommunale omprioriteringsbidrag erstattet af et 'moderniserings- og effektiviseringsprogram' (MEP).
Programmet betyder, at kommunerne hvert år skal effektivisere driften for 1 milliard kroner. Halvdelen af de frigjorte midler bliver som udgangspunkt i den kommunale økonomi, hvor de kan indgå som finansiering i de årlige økonomiaftaler.
De resterende 500 millioner kroner overføres hvert år til staten og kan bruges til prioriteringer "bredt i den offentlige sektor." Det vil sige, også til at finansiere initiativer uden for den kommunale sektor.
Konkret overdrages pengene til staten ved, at kommunernes udgiftslofter årligt reduceres med 500 millioner kroner.
Af aftalen om finansloven for 2019 fremgår:
"Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at stemme for lovforslag om ændrede udgiftslofter for 2019-2022 og lovforslaget om udgiftslofter for 2022 (nyt fjerde år) med tilhørende ændringsforslag, som følger af Aftale om finansloven for 2019 samt politiske aftaler vedtaget i tilknytning hertil."
| Forslag til udgiftslofter for kommunerne (mia. kr.) |
|||
| 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
| 252,3 | 251,8 | 251,3 | 250,8 |
Kilde: Finansministeriet |
|||
Kommunernes endelig økonomi fastlægges i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem KL og staten og med finanslovenes bevillinger.
Med økonomiaftalen 2019 blev kommunernes bevilling til service løftet med 1,7 milliarder kroner i forhold til årets udgiftsloft. Det reelle løft af kommunernes driftsbevilling lød imidlertid på 1,2 milliarder kroner, fordi udgiftsloftet var reduceres med de 0,5 milliarder kroner i forhold til driftsbevillingen for 2018.
| Akkumuleret reduktion af kommunernes bevilling (mia. kr.) |
|||
| 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
| 0 | 0,5 | 1,5 | 3,0 |
Kilde: Finansministeriet og egne beregninger |
|||
Kommunal
