S vil afskaffe regeringens sparekrav på velfærden

ØKONOMI: Det skal være slut med de årlige nedskæringer af kommunernes bevilling til velfærd. Det mener Socialdemokratiet, der er klar til at tage livet af den sidste rest af det udskældte kommunale omprioriteringsbidrag.

Kommunerne skal have udsigt til flere og ikke færre penge til at drive plejecentre, daginstitutioner og folkeskoler.

Det er budskabet fra Socialdemokratiet, der først tøvede, men nu melder sig parat til at afskaffe kravet om, at kommunerne hvert år skal aflevere en halv milliard kroner til statskassen. 

Kravet indgår i finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

”Den minusvækst vil vi stoppe. År for år for år udhuler man vores velfærdssamfund. Det går ikke mindst ud over vores vuggestuer og ældrepleje, som der er et enormt pres på i øjeblikket,” siger Socialdemokratiets kommunalordfører, Magnus Heunicke.

Presset på kommunerne kommer ifølge Socialdemokratiet fra de såkaldte udgiftslofter, der hvert år står til at skære en halv milliard kroner af kommunernes økonomiske ramme til velfærd. Det er den øvelse, Socialdemokratiet vil lægge i graven.

”Indholdet af de udgiftslofter er vi lodret imod. Den mekanisme trækker gulvtæppet væk under kommunerne hvert eneste år. Og det kommer vi ikke til at fortsætte,” siger Magnus Heunicke.

En bund under kommunerne
Beskæringen af kommunernes udgiftslofter er en del af regeringens såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, der i 2016 afløste det såkaldte kommunale omprioriteringsbidrag.

Ifølge regeringen skal det ikke føre til besparelser på velfærden, men udelukkende tilskynde til lokale effektiviseringer.

Det er ikke nødvendigvis urealistisk, men man er nødt til at se den øvelse i sammenhæng med kommunernes øvrige økonomiske forhold, siger formanden for den kommunale Økonomidirektørforening.

”Det er for enøjet at se på det krav isoleret. Man er nødt til også at skele til, hvad det er for en virkelighed, man sidder med i kommunerne. Vi oplever samtidig en demografisk udvikling, som øger behovet for både kroner og hænder markant,” siger Erik Kjærgaard Andersen, der til dagligt er økonomidirektør i Holbæk Kommune.

Det er den virkelighed, der nu får Magnus Heunicke til at lægge hovedet på blokken og love, at en socialdemokratisk ledet regering ikke vil indgå økonomiaftaler eller finanslove, som indebærer en reduktion af kommunernes udgiftslofter.

”Så længe der kommer flere ældre og flere børn, er der behov for det modsatte. Vi vil lægge en bund under kommunernes økonomi,” siger Magnus Heunicke.

Socialdemokratisk hykleri
I Socialdemokratiet er man forundret over, at Dansk Folkeparti har kunnet indgå en finanslovsaftale med tilhørende udgiftslofter, som lægger op til at trække tre milliarder kroner ud af kommunernes økonomi de kommende fire år.

”Vi havde ellers forstået, at det var en prioritet for Dansk Folkeparti at holde hånden under velfærden i kommunerne. Nu støtter man i stedet noget, der lægger op til reel minusvækst i en tid, hvor der er behov for flere og ikke færre hænder ude i vores ældrepleje og børnehaver,” siger Magnus Heunicke.

I Dansk Folkeparti er der kun hovedrysten tilovers for den kritik. Det er ifølge partiets finansordfører René Christensen helt ”på månen” at tale om minusvækst på velfærden.

Ikke mindst set i lyset af, at de økonomiske vismænd netop her peget på en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent i 2019.

”Det er hyklerisk af Socialdemokratiet, som jo selv havde minusvækst på de offentlige budgetter, da de sidst sad i regeringen,” siger René Christensen.

S stemmer også for
Han peger på, at de konkrete udgiftslofter indgår i de økonomiaftaler, som regeringen har indgået med KL. Og derfor stemmer Dansk Folkeparti for dem af princip, ligesom Socialdemokratiet i øvrigt også gør.

”De aftaler og overenskomster, staten laver med kommunerne, anerkender vi, også selv om vi både kan være enige eller uenige med selve indholdet,” siger René Christensen.

Magnus Heunicke bekræfter da også, at Socialdemokratiet vil stemme for de aktuelle udgiftslofter for de kommende år, også selv om man ikke er enig i indholdet.

”Det gør vi på samme måde, som at vi også stemmer for en finanslov, vi ikke har været med til at forhandle, og hvis indhold vi ikke nødvendigvis støtter. Venstre stemmer jo også for de finanslove, som vi måtte indgå,” siger Magnus Heunicke.

Han hæfter sig imidlertid ved, at de aktuelle udgiftslofter betyder, at kommunerne hvert år starter med et minus på en halv milliard kroner, når de skal til at forhandle økonomi med staten. Det er ikke rimeligt, når det stigende antal ældre og børn presser kommunernes udgifter op.

DF støtter omprioritering
Men det er ikke det samme som, at en socialdemokratisk regering vil droppe arbejdet med at få den lokale velfærd til at køre længere på literen.

”Kommunerne skal fortsat arbejde klogere og mere effektivt. Men staten skal ikke indkassere de penge, der frigøres. De skal blive ude i kommunerne og sikre velfærden her,” siger Magnus Heunicke.

I Dansk Folkeparti er René Christensen ikke umiddelbart parat til at opgive kravet om, at kommunerne hvert år skal aflevere en halv milliard kroner til statskassen.

Det giver nemlig Folketingets politikere en nødvendig mulighed for at ”øremærke” nogle midler til den lokale kernevelfærd.

Det er blandt andet sket med den såkaldte værdighedsmilliard, som er målrettet den lokale ældrepleje, men som fra 2019 overgår til kommunernes generelle bloktilskud.

Minister: Effektiviseringer – ikke besparelser
Det giver kommunerne mulighed for frit at kunne bruge midlerne på helt andre områder, hvilket René Christensen da også har indtryk af, sker rundt omkring i landet.

”Det viser, at der kan være et behov for at styre kommunerne lidt mere på kernevelfærdsområderne. Der vil vi i hvert fald ikke være bange for at låse nogle penge lidt mere,” siger René Christensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen. Men han har tidligere afvist over for Altinget, at de lavere udgiftslofter skulle føre til besparelser i kommunerne.

”Man skal huske, at det, vi tager ud af kommunerne, er noget, man leverer tilbage i form af administrationslettelser og forenklinger,” siger han.

Forrige artikel Jarlov om ny it-platform for erhvervsfremme: Der kommer intet kritisk hul Jarlov om ny it-platform for erhvervsfremme: Der kommer intet kritisk hul Næste artikel Aktiesalg skal redde lukningstruet værested – og binde Vesterbro sammen Aktiesalg skal redde lukningstruet værested – og binde Vesterbro sammen
Her er årets mest læste kommunaldebat

Her er årets mest læste kommunaldebat

DEBAT: Beskæftigelsespolitik, erhvervsfremme og kommunalt terrorberedskab er blandt emnerne i de mest læste debatindlæg på Altinget: kommunal i år. Se de fem mest læste indlæg her.