Jyske borgmestre: Store kommuner modtager milliarder for udgifter, de ikke har

DEBAT: Den aldersbetingede udligning går galt i byen, når kommuner med mange borgere i den erhvervsaktive alder får udligning for udgiftsbehov, de ikke har. Det mener Skanderborg-borgmester Jørgen Gaarde og Odder-borgmester Uffe Jensen.

Af Jørgen Gaarde (S), borgmester, Skanderborg Kommune, og Uffe Jensen (V), borgmester, Odder Kommune
På vegne af RimeligUdligning.Nu: Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs kommuner

Borgerne har ret til en rimelig udligningsordning baseret på reelle og objektive kriterier. Det nuværende system har indbygget store skævheder, som i urimelig grad beriger nogle få kommuner på bekostning af de mange.

Formålet med udligningsordningen er godt. Den skal give kommunerne nogenlunde lige økonomiske vilkår trods forskelle i beskatningsgrundlag, aldersfordeling og sociale forhold.

Men måden, man i dag indregner disse forskelle, er ikke kun et spørgsmål om matematik. Det er også et resultat af mange års politiske kompromisser.  

I kommunerne bag RimeligUdligning.Nu mener vi ikke, at systemet lever op til sit formål. Systemet tager ikke tilstrækkeligt udgangspunkt i reelle og objektive kriterier, og derfor er der kommuner, som får udligning for et udgiftsbehov, de ikke har.

Aldersafhængige udgifter beregnes skævt
En kommunes udgiftsbehov består af et aldersbestemt behov og et socialt behov. De større og mest bymæssige kommuner favoriseres af skævheder i begge udgiftsbehov.

Et af de helt store problemer er den måde, de aldersafhængige udgifter beregnes på.

Borgernes alder har stor betydning for en kommunes udgifter. Forenklet sagt vil en kommune med mange skolebørn have et større aldersbestemt udgiftsbehov end kommuner med mange erhvervsaktive, som ikke i så høj grad bruger de dyreste kommunale ydelser.

I den nuværende udligningsordning beregnes det aldersbestemte udgiftsbehov som et landsgennemsnit for de forskellige aldersgrupper, hvorfra der trækkes 32,75 procent, som overføres til fordelingen efter et andet vigtigt udligningshensyn, nemlig de sociale vilkår.

De 32,75 procent af de gennemsnitlige aldersbetingede udgifter svarer til 20.000 kroner per indbygger. Men i stedet for at fradrage de 20.000 kroner per borger uanset alder fratrækkes de 32,75 procent inden for hver aldersgruppe.

Det har den konsekvens, at kommuner med mange borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper får udligning for et større aldersafhængigt udgiftsbehov, end de ellers ville have fået. Dermed får de udligning for et beregnet udgiftsbehov, som de reelt ikke har.

Matematikken bag
Lad os tage et eksempel:

Det gennemsnitlige udgiftsbehov per 6-16-årig er 116.000 kroner. Heraf overføres 32,75 procent, det vil sige 38.000 kroner til fordeling efter sociale kriterier. For hver 6-16-årig bidrager kommunen altså med 18.000 kroner mere end gennemsnitligt til fordelingen efter sociale vilkår.

Omvendt er det gennemsnitlige udgiftsbehov per 25-29-årig 32.000 kroner. Heraf overføres 32,75 procent, det vil sige 10.000 kroner til den sociale udligning. For hver 25-29-årig bidrager kommunen altså med 10.000 kroner mindre end gennemsnittet til fordelingen efter sociale vilkår.

Fordi fradraget på 20.000 kroner til fordeling efter sociale kriterier tages procentvis fra det aldersbestemte udgiftsbehov, bidrager kommuner med mange børn, skolebørn eller ældre (som er de dyre aldersgrupper) derfor langt mere til det sociale udgiftsbehov end kommuner med mange i de erhvervsaktive aldersgrupper.

København får 1,3 milliarder for meget
Nogle få kommuner, nemlig storbykommuner med store uddannelsesinstitutioner, har forholdsvis mange borgere i de ”billige” aldersgrupper og forholdsvis få i de ”dyre”. Det betyder, at fem af de største kommuner, nemlig København, Aarhus, Aalborg, Odense og Frederiksberg, ’vinder’ 2,2 milliarder kroner ekstra i udligning ved det anvendte princip.

København alene modtager 1,3 milliarder kroner ’for meget’ til at dække et beregnet udgiftsbehov, som København reelt ikke har.

Det er på tide, at denne beregningsmetode ændres. Og det kan sagtens gøres, uden at det påvirker omfanget af den sociale del af udligningen, som vi vil omtale i næste indlæg fra RimeligUdligning.Nu.

Forrige artikel Bedre Balance: 80 års særbehandling af hovedstadsklubben må stoppe nu Bedre Balance: 80 års særbehandling af hovedstadsklubben må stoppe nu Næste artikel Frank Jensen: Almindelige lønmodtagere er ofre for regeringens krig mod København Frank Jensen: Almindelige lønmodtagere er ofre for regeringens krig mod København
Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

FRIKOMMUNE: Ambitionen om at sikre udsatte borger og familier én samlet handleplan og indgang til kommunen er allerede omsat til lov. Forsøg viser, at omstillingen er ressourcekrævende, men gør en forskel for borgere og medarbejdere.