Nordjysk kontorchef advarer: Centraliseret kontrol fordyrer og komplicerer

DEBAT: Med forenklingsudvalgets forslag lægges der alt for meget i hænderne på én bestyrelse og over på Erhvervsstyrelsens bord. Det risikerer at blive både dyrere og mere kompliceret end nu, mener Morten Lemvigh fra Region Nordjylland.

Af Morten Lemvigh
Kontorchef, Erhverv, kompetence og teknologi, Region Nordjylland

Hvad rimer på forenkling? Centralisering? Nej, vel?

Ikke desto mindre er centralisering blevet det såkaldte forenklingsudvalgs svar på alle de udfordringer, man har identificeret oven på eftersynet af erhvervsfremmesystemet, der blev afsluttet i maj 2016. Det er en skam.

Enkelthed kan være smukt, men her skal det enkle samtidig være både bedre og billigere. Man kan frygte, hvis udvalgets forslag bliver til virkelighed, at det går lige omvendt. Mere kompliceret, dårligere til at støtte virksomhedernes innovation og måske heller ikke billigere.

Indflydelse er essentielt
Lad mig lige slå fast, at det er beslutningsret og indflydelse, det handler om, når vi snakker centralisering. Ikke geografi.

Om den nationale erhvervsfremmebestyrelse får sekretariat i København eller Silkeborg er mindre vigtigt. Det afgørende er, at man ville lægge ansvaret for udmøntning af midler til erhvervsfremme i hele landet i hænderne på én enkelt instans, den nationale erhvervsfremmebestyrelse.

Det er fint med overordnede nationale mål for erhvervsfremmepolitikken. Det er også fint med en bestyrelse med politisk slagkraft til at sikre, at målene bliver fulgt. Men det er håbløst at tro, at en bestyrelse skal kunne træffe fornuftige beslutninger til gavn for virksomheder i hele landet, når det kommer til anvendelse af de mange midler, der er til rådighed.

I dag har vi seks regionale vækstfora (inklusiv Bornholm) – i Nordjylland med ansvar for cirka 130 millioner kroner årligt – som igennem årene har kæmpet med at holde balancen mellem strategi og sagsbehandling. Hvordan bliver det så ikke, når én bestyrelse skal udmønte alle midlerne?

Afskaf Erhvervsstyrelses-kontrol
Her kommer Erhvervsstyrelsen ind i billedet. Denne instans, der igennem de seneste ti år med regionale vækstfora har fungeret som en slags overdommer på anvendelse af strukturfondsmidlerne.

Det er sådan, at vækstfora beslutter, hvilke ansøgninger fra regionale aktører (væksthuse, uddannelsesinstitutioner og kommunale erhvervskontorer m.fl.) der bør nyde fremme, og indstiller til Erhvervsstyrelsen, som så udsteder en bevilling.

Kompliceret? Ja, det kunne gøres mere enkelt. Sagsbehandlerne i de enkelte vækstforas sekretariater skal tage stilling til alt vedrørende ansøgningens relevans og lovlighed, inden den afleveres til Erhvervsstyrelsen, som kontrollerer, at alt er gået rigtigt til. Det kan vi godt selv gøre.

Det vil virkelig være en forenkling, hvis man afskaffede denne kontrolforanstaltning og lod de enkelte regionsråd tage juridisk og økonomisk ansvar for de enkelte bevillinger.

Men i stedet foreslås en centralisering, så Erhvervsstyrelsens jurister skal tage sig af alt fra ansøgningens overensstemmelse med regionale behov, gennemførlighed med organisation og medarbejdere, til statsstøtte og overensstemmelse med EU-programmernes retningslinjer. De sidste er de gode til, men for at kunne vurdere, hvilke ansøgninger der skal nyde fremme, må man kende regionale forhold.

Og hvad bliver konsekvensen? Enten at kvaliteten falder mærkbart, fordi alt skæres over samme kam, eller at Erhvervsstyrelsen må supplere sig med den kompetence, der findes rundt om i vækstforas sekretariater, måske med små geografiske satellitter. Og hvor blev så forenklingen og besparelsen af?

Central fond kan ikke konkurrere med regionalt innovationsmiljø
Store dele af de regionale udviklingsmidler (specifik bevilling på regionsrådets budget) skal ligeledes udmøntes af denne nye bestyrelse – også med Erhvervsstyrelsen som sekretariat. F.eks. midler, der i alle regionerne i dag anvendes til medfinansiering af de regionale EU-kontorer, der hjælper virksomhederne med at finde internationale projekter og samarbejdspartnere.

Skal vi opgive den indsats, eller skal vi også for fremtiden have et nationalt EU-kontor for decentrale myndigheder, der kan hjælpe virksomheder over hele landet?

Eller hvad med idéen om centralisering af de regionale innovationsmiljøer, der tilbyder kuvøse og kapital til små vækstvirksomheder. Mon Danmarks centrale vækstfond kan udgøre et lige så godt tilbud til disse iværksættere, som et regionalt innovationsmiljø, tæt forbundet med universiteternes mange forsknings- og innovationsmiljøer?

Udvalgets forslag rejser flere spørgsmål, end de giver svar. Så lad os håbe på en god og grundig debat.

Forrige artikel KL: Stop for kommuners erhvervsfremmeindsats er dårligt nyt for virksomheder KL: Stop for kommuners erhvervsfremmeindsats er dårligt nyt for virksomheder Næste artikel DI: Ja tak til erhvervsfremmesystem for virksomhederne DI: Ja tak til erhvervsfremmesystem for virksomhederne
Ny debat: Mens vi venter på økonomiforhandlinger

Ny debat: Mens vi venter på økonomiforhandlinger

DEBAT: Forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2020 står lige nu standby, indtil en ny regering er på plads. Altinget: kommunal skyder dog allerede debatten i gang nu med en debatrække. Mød deltagerne her.