Landdistrikternes Fællesråd: Uden investeringer i landdistrikterne taber vi både turisme og grønne potentialer

I Danmark bryster vi os af at være et lille homogent samfund med høj sammenhængskraft.

Det er desværre en sandhed med modifikationer. For sammenhængskraften på tværs af land og by er gradvist blevet udfordret i takt med, at det offentlige har trukket sig længere væk fra borgere og virksomheder i landdistrikterne.

I den forbindelse er det vigtigt at huske, at centralisering ikke kommer af sig selv. Centralisering er ikke en naturlov, som den nuværende statsminister har formuleret det. Centralisering er et resultat af årtiers politiske beslutninger.

Da 271 kommuner blev til 98, var det en politisk beslutning. Da 18 sygehuse lukkede for at blive samlet i seks supersygehuse, var det en politisk beslutning. Og da København blev omvendt fra en forfalden by til en moderne hovedstad, var det en politisk beslutning.

For da hovedstaden i 70’erne var under pres, bevilligede politikerne flere milliarder i byfornyelse af København. I stedet for at lade hovedstaden forfalde, byggede vi den op. Hvorfor skal vi ikke gøre det samme med landdistrikterne?

Turisme og grøn omstilling 
De danske landdistrikter rummer ikke alene udfordringer og benspænd.

Hvis vi undlader at investere i at skabe gode betingelser for at bo, leve og arbejde i hele Danmark, så ender vi med tabte potentialer. Værdiskabelsen bliver ikke én-til-én flyttet til de største byer, hvis vi nedprioriterer landdistrikterne. Samfunds-lagkagen bliver så at sige ikke større.

Det er der flere grunde til. En række potentialer til gavn for hele samfundet risikerer nemlig at gå tabt, hvis vi ikke forløser dem. Ét af de potentialer ligger i dansk turisme.

Det egentlige spørgsmål er, om vi fortsat ønsker et mangfoldigt samfund

Steffen Damsgaard

Eksempelvis har Destination Vesterhavet for længst overhalet storbyerne i internationale overnatninger. Hvis ikke der er velfungerende samfund med basale servicefunktioner, som gør, at danskere vil bo, leve og arbejde i Vandkantsdanmark, så bliver disse stedbundne potentialer inden for turisme ikke udnyttet.

Det samme gælder for landbrug og fødevareproduktion. Rimelige rammevilkår for både landbruget og fødevareproduktionen er vigtig, hvis vi skal kunne fastholde produktionen og førende roller indenfor fødevaresikkerhed og reduceret klimaaftryk.

Hvis der samtidig ikke er attraktive lokalsamfund at bosætte sig i, bliver det sværere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, der ellers skal være med til at tjene eksportkronerne hjem til Danmark.

Landdistrikternes åbne vidder vil desuden være en hjørnesten i fremtidens energiproduktion. Kort sagt: Det er her, der er jord til rådighed til de enorme energiparker og PtX-anlæg, som skal farve hele landet grønnere og skabe nye grønne arbejdspladser. Skal den proces blive en succes, kræver det investeringer i lokalområdet, ikke afvikling af selvsamme landdistrikter.

Sådan lyder et udpluk. Der er mange flere.

Det mangfoldige samfund 
Én ting er de økonomiske potentialer, som jeg netop har opridset. Noget andet er de menneskelige potentialer og skæbner. For i bund og grund handler hele spørgsmålet; hvor langt skal vi gå for at bevare livet på landet, om mennesker.

Det er et spørgsmål om værdier, og altså er det et politisk spørgsmål. I et interview med Altinget påstår CEPOS-økonom Jonas Herby, at det koster Danmark vækst og velstand at investere i landdistrikterne. Argumentet er, at det afholder folk fra at samle sig om de mere produktive storbyer.