Biblioteksformand til Mette Bock: Bring bibliotekerne ind i den digitale tidsalder

Af Pia Henriette Friis
Formand for Bibliotekschefforeningen og chef for Koldingbibliotekerne

Kulturminister Mette Bock (LA) har varslet, at hun til foråret 2018 vil kigge på biblioteksområdet. Det er en kærkommen mulighed for at bringe biblioteksloven ind i den digitale tidsalder, hvor bibliotekernes rolle er under kraftig forandring.

Jeg håber, at kulturmisteren blandt andet vil opdatere biblioteksloven på to centrale områder: 1) Bibliotekerne skal være debatskabende, og 2) bibliotekerne skal facilitere læring i tæt samarbejde med uddannelsessektoren.

To udemokratiske tendenser
Den digitale tidsalder har givet mulighed for en mere demokratisk adgang til information, og de sociale medier har betydet, at alle kan deltage i den demokratiske debat. Men på samme tid er der opstået to udemokratiske tendenser.

For det første taler eksperter som Vincent F. Hendricks, leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet, om faren for informationsbobler. Det mere fragmenterede mediebillede betyder, at vi i højere grad kun læser de nyheder, der bekræfter vores eget verdensbillede, og de sociale mediers algoritmer betyder, at vi i højere grad kun snakker med dem, som vi er enige med i forvejen.

For det andet har den hårde tone på de sociale medier betydet, at flere og flere fravælger at deltage i den demokratiske debat. På den måde bliver det dem, der råber højest, der sætter dagsordenen for samfundsdebatten.

Jeg mener, at bibliotekerne har en vigtig opgave i at være med til at styrke en demokratisk debatkultur, hvor vi møder andre holdninger, der kan være med til at udfordre vores egen opfattelse af verden, og hvor vi ikke blot har mulighed for at deltage i den offentlige debat, men faktisk gør det.

Pia Henriette Friis
Formand for Bibliotekschefforeningen og chef for Koldingbibliotekerne

Styrk en demokratisk debatkultur
Jeg mener, at bibliotekerne har en vigtig opgave i at være med til at styrke en demokratisk debatkultur, hvor vi møder andre holdninger, der kan være med til at udfordre vores egen opfattelse af verden, og hvor vi ikke blot har mulighed for at deltage i den offentlige debat, men faktisk gør det.

Det forsøger vi blandt andet ved at facilitere både fysiske og digitale møder imellem mennesker, der normalt ikke mødes, samt skabe rammerne for en konstruktiv debat.

Et eksempel på det er, da psykologiprofessor Svend Brinkmann for nyligt holdt foredrag på Koldingbibliotekerne. Både før og efter blev der afholdt en samtalecafé, hvor deltagerne kunne ytre deres egne holdninger og blive udfordret af andres – i en samtale, hvor alle kunne komme til orde.

Jeg mener, at en ny bibliotekslov med fordel kan hente inspiration fra Norge og Holland, hvor man i henholdsvis 2014 og 2015 har indskrevet som selvstændigt punkt i loven, at bibliotekerne skal være debatskabende. I svensk bibliotekslov, som trådte i kraft 1. januar 2014, betones bibliotekernes betydning for en demokratisk samfundsudvikling.

I Norges bibliotekslov lyder det således, at “Folkebibliotek skal være en uavhengig møteplass og arena for offentlig samtale og debatt”, mens det i Hollands nye bibliotekslov lyder, at bibliotekerne skal ”facilitere debat og mødet mellem mennesker”.

Facilitér læring
Bibliotekerne blev skabt i en tid, hvor information var en knap ressource. Men i dag lever vi i en informationstidsalder, hvor alle har gratis adgang til uendelige mængder af information.

Opgaven bør derfor ikke længere blot være at sikre alle lige adgang til information, men derimod at sikre, at alle har mulighed for at navigere i informationshavet. Bibliotekerne skal med andre ord hjælpe os med at kvalificere og forholde os kritisk til den information, som vi møder.

Det gælder ikke mindst i forhold til vores børn og unge. Mange biblioteker laver i dag læringsforløb, der skal styrke vores børns og unges kompetencer i forhold til blandt andet kildekritik, digital kommunikation og digitale fodspor.

Det gælder for eksempel læringsforløbet Den hemmelige skrift, der er udviklet i tæt samarbejde mellem Koldingbibliotekerne og folkeskoler i Kolding. Men i modsætning til den hollandske bibliotekslov, hvor ”facilitering af læring” optræder som et selvstændigt punkt – så er det ikke tilfældet i den danske bibliotekslov.

Det så jeg gerne, at det blev. Jeg tror nemlig, at det kan være med til at skabe en langt større samlet og ensartet effekt på folkebibliotekernes læringsinitiativer. Hvis man samtidig forpligter bibliotekerne og uddannelsesinstitutionerne til et tættere samarbejde, tror jeg for alvor, at vi kan flytte noget.

Tid til at forpligte folkebibliotekerne 
Bibliotekerne er gode til den uformelle læring, mens uddannelsesinstitutionerne tager sig af den formelle. Dermed bliver vi hinandens gode supplement. I de vellykkede samarbejdsprojekter mellem skoler og biblioteker lykkes vi med i fællesskab at udvikle vedkommende læringsforløb for det hele menneske. Når vi puljer skolernes og bibliotekernes kompetencer, får vi mulighed for at lave forløb, der på én gang giver progression og sammenhæng i læringen for børn og unge.

Der findes mange af disse samarbejder, men der er ikke en lovbestemt ramme for det. Måske er tiden inde til at forpligte folkebibliotekerne og uddannelsesområdet på en måde, som bliver til gavn for kvaliteten af børns læring i fremtiden.