Vil vi have de sidste med ind på biblioteket eller lade dem sejle deres egen sø til glæde for eliten?

Under halvdelen af de adspurgte opfatter biblioteket som et sted for borgerservice. Borgerservice er ellers netop den funktion, der kan få mange ikke-brugere til at komme indenfor.

Mens flertallet altså kommer mere og mere på biblioteket, så holder den sidste tredjedel sig lige så konsekvent væk.

Derudover viser analysen, at brugen af bibliotekerne falder i takt med transporttiden, når denne overskrider de 10 minutter.

Heraf følger det ganske naturligt, at:

• Der er flest biblioteksbrugere i storbyerne og i Region Hovedstaden.
• Der er færrest biblioteksbrugere på landet og i Region Syddanmark.

Rapporten anbefaler øget kendskab til bibliotekerne som den "driver", der skal få flere indenfor i bibliotekernes varme, så sandt som at "bibliotekerne stadig har en opgave i at komme bredere ud til borgerne for at øge kendskabet til bibliotekstilbuddene hos den sidste tredjedel, hvor kendskabet er lavt".

Selv om kendskabet til digitale udlån af bøger er tredoblet og kendskabet til bibliotekernes udlån af film er fordoblet i de seneste ti år, så kender hver fjerde dansker fortsat hverken til 'eReolen' eller 'Filmstriben'.

Rapporten foreslår nogle helt enkle og konkrete værktøjer til at nå flere brugere:

• Flere og bedre sidde- og studiepladser til unge under uddannelse.
• Flere studiekredse og læseklubber vil være attraktive for yngre, men travle børneforældre.
• Mulighed for at købe forfriskninger i en cafe vil kunne tiltrække flere erhvervsaktive voksne.

Fællesskab, inklusion og åbenhed opleves af mange i undersøgelsen som positive træk ved de danske folkebiblioteker, der af en bruger får ros for at give "følelsen af, at man altid er velkommen på et bibliotek".

Tilbage står spørgsmålet, om vi vil have de sidste med ind på biblioteket? Hvis ikke, kan vi jo bare lade dem sejle deres egen sø til glæde for den veluddannede elite.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Biblioteksbrug i dag og i morgen lyder det ligefrem, "at fællesskab, samvær og dialog er en af de afgørende motivationsfaktorer", der kan få folk til at gå på biblioteket.

Tilbage står spørgsmålet, om vi vil have de sidste med ind på biblioteket? Hvis ikke, kan vi jo bare lade dem sejle deres egen sø til glæde for den veluddannede elite.

Hvis vi vil have folkebiblioteker for hele folket, er det værd at overveje, om:

• Mere håndholdte tilbud til unge vil kunne gøre dem til loyale, livslange biblioteksbrugere?
• Større kendskab til bibliotekets udlån af film og musik vil kunne gøre dem til alternativer til kommercielle tjenester som Netflix og Spotify?
• En billardklub eller bogklub på folkebiblioteket vil kunne lokke pensionister hen på det lokale bibliotek?

Vi kommer i hvert fald ikke uden om at bygge flere biblioteksfilialer i de tyndt befolkede områder og sende flere bogbusser ud i vandkanten, hvis folkebibliotekerne også i fremtiden skal være for hele folket.