Borgmester: Regeringen nedprioriterer kulturlivet i genåbningen

Af Franciska Rosenkilde (ALT)
Kultur- og fritidsborgmester i København

Da Danmark blev ramt af coronavirus, var statsminister Mette Frederiksen (S) hurtig til at lukke vores samfund ned.

Arbejdspladser smækkede dørene i, medarbejdere blev sendt hjem, og virksomheder landet over blev hurtigt lovet økonomisk støtte og hjælpepakker af regeringen.

Håndsrækningen til virksomheder lagde desværre en tung skygge over andre dele af samfundet. Særligt kulturlivet måtte leve et liv i skyggesiden og kæmpe (forgæves) for sit livsgrundlag.

Det så vi hurtigt, som da Fredericia Teater få dage inde i coronakrisen måtte indgive sin konkursbegæring.

Manglende hjælpepakker til kulturlivet
Da samfundet blev lukket ned, vendte regeringen det blinde øje til kulturlivet.

Prioriteringerne ved genåbningen af samfundet viser, at værdien af kroner og ører er langt højere for regeringen end fællesskab, mening og livskvalitet.

Franciska Rosenkilde (ALT)
Kultur- og fritidsborgmester i København

Manglende hjælpepakker til blandt andet teatre, spillesteder og højskoler fik tydelige konsekvenser, og den manglende politiske prioritering af området blev understreget af kulturminister Joy Mogensens (S) udtalelser om, at det var "upassende at tale om kultur" i krisetider.

Mette Frederiksen måtte slukke ildebranden, skrive langt og fyndigt om kulturlivets vigtighed på sin facebookside og understrege, hvordan kulturlivet er broen til alt det, der giver os fællesskab og mening i vores dagligdag. En opdatering, der trak mange likes til statsministeren – og som med rette gav håb til de mange trængte kulturaktører.

Alligevel skulle der gå næsten en måned fra samfundets nedlukning, før der – efter et massivt pres fra kulturaktører og andre politikere – blev præsenteret en hjælpepakke til det hårdt ramte kulturliv.

En hjælpepakke, som i første omgang kun omfattede en brøkdel af de mange projekter, processer og aktører, som kunst- og kulturlivet består af.

Kulturlivet bliver stadig nedprioriteret
Nu er vi nået til et nyt punkt i coronakrisen. Genåbningsfasen, som blot har understreget, hvad mange kulturaktører har haft en grim mistanke om længe: At kulturen desværre ligger meget langt nede i bunken, når der skal prioriteres.

De seneste måneder har kulturaktørerne været på en lang og ujævn rutschebanetur gennem krisen med regeringen som sidemand. En sidemand, som først kalder det upassende at tale om kultur, efterfølgende ikke taler om andet og i dag stort set ikke nævner kulturen med et ord.

Det er en understregning af, at kulturlivet ikke blev glemt under nedlukningen. Det blev slet og ret nedprioriteret, og det bliver det fortsat.

Prioriteringerne ved genåbningen af samfundet viser, at værdien af kroner og ører er langt højere for regeringen end fællesskab, mening og livskvalitet.

Det bliver kulturlivet ofre for, når der prioriteres at åbne for et samfund, hvor vi kan gå i tøjbutikken før kunstmuseet og elektronikbutikken før teateret – hvor muligheden for at købe en ny fladskærm vægter højere end muligheden for at opleve scenekunst.