Dansk Live: Danmarks festivaler fortjener en tidssvarende lov, der giver økonomisk tryghed

Kulturlivet er under konstant udvikling. På mange områder har udviklingen overhalet lovmæssige reguleringer, og kulturlivets aktører udfordres netop derfor af utidssvarende lovgivning og tilsandede støttemodeller.

Det begrænser både udviklingen og nye initiativer. For landets koncert- og festivalarrangører er udfordringerne todelte. Dels påvirker det deres finansiering, og dels udfordrer de tiltagende regelbyrder festivalerne.

Der findes tre statslige støttemodeller til koncert- og spillesteder - regionale spillesteder, honorarstøtte samt netværks- og genrespillesteder. Ordningen til sidstnævnte udløber sammen med en pulje til udvikling af nye koncertformater ved udgangen af 2024, hvis der altså ikke opnås politisk enighed om videreførelse inden da.

Det er et godt billede på den situation, som landets musikliv befinder sig i, hvor økonomien er strikket sammen med flere forskellige finansieringskilder, der hver især er skrøbelige og kritiske for området. 

Simple tiltag har stor effekt

I 2022 blev musikhandlingsplanen, som tilfører afgørende midler til musikområdet, eksempelvis forsinket i forbindelse med valget.

Det skabte usikkerhed om afgørende midler til musikområdet, og flere koncert- og spillesteder måtte sætte programarbejde og planlagte aktiviteter på pause.

Det har sat spor i både det administrative arbejde og i publikumstilslutningen til koncerter. 

Koncert- og spillesteder er som hovedregel små institutioner med en stram økonomi. Derfor sætter den evigt tilbagevendende usikkerhed sit tydelige præg på det løbende arbejde. Det kommer blandt andet til udtryk, når man prioriterer de økonomisk sikre koncerter over de koncerter og aktiviteter, der udvikler og fornyer. 

Det væsentligste reformbehov for landets koncert- og spillesteder er derfor at skabe sikkerhed for de eksisterende ordninger og en udvikling af finansieringen.

Det betyder som minimum, at der sikres en videreførelse af midlerne til netværks- og genrespillesteder og puljen til udvikling af nye koncertformater.

Et simpelt tiltag vil også have stor effekt. Det kan være at sikre, at modtagere af honorarstøtte har vished for støtten i to år ad gangen frem for kun i ét, som det er nu.

Udendørs koncerter kæmper med tilladelser

Vender vi blikket mod landets festivaler og udendørskoncerter, lider mange af arrangørerne under et stigende antal regler og krav fra de mange myndigheder, man som arrangør af en udendørs koncert er i berøring med.

Frivillighed er en væsentlig del af det daglige arbejde, og det giver udfordringerne en ekstra dimension.

Esben Marcher
Direktør, Dansk Live

Det er i høj grad de enkelte myndigheders velvilje, der dikterer, hvor nemt eller svært det er for de enkelte arrangører at få tilladelse eller godkendelse af et element.

For nogle arrangører er det at manøvrere i de mange krav, der bliver stillet, derfor forbundet med et meget stort forberedelsesarbejde.

Overordnet set håndteres godkendelser af en festivalplads under bygningsreglementet, hvor også permanent byggeri håndteres. Det skaber selvsagt væsentlige udfordringer, da de to ting langt fra er sammenlignelige.

For festivalarrangører kan det betyde et uforholdsmæssigt stort ressourcetræk og i værste tilfælde, at ideer om aktiviteter helt opgives. 

Regler presser frivillige og lokale ildsjæle

Musiklivets arrangører er for manges vedkommende baseret på en frivillig indsats. Det frivillige engagement er ikke kun med til at sikre, at de praktiske opgaver løses.

Mange af landets festivaler er udelukkende baseret på frivillige, som også udfører det administrative arbejde, har dialogen med myndighederne og meget mere. Ligeledes er frivilligheden en væsentlig del af det daglige arbejde på mange koncert- og spillesteder.