Debat

Musikchef til Komponistforeningen: Musikloven skal til gennemsyn – men vi må også anerkende realiteterne

Vi har brug for en ny musiklov, men det er en kompliceret opgave. Derfor skal det gøres ordentligt, så vi sikrer langtidsholdbare løsninger og prioriteringer, skriver Jesper Nordin.

Vi er vidne til en langsom varmedød på vores område. Men det er en varmedød, som flere aktører lige nu klamrer sig til af frygt for, hvad reelle ændringer på området kan betyde som alternativ, skriver Jesper Nordin. 
Vi er vidne til en langsom varmedød på vores område. Men det er en varmedød, som flere aktører lige nu klamrer sig til af frygt for, hvad reelle ændringer på området kan betyde som alternativ, skriver Jesper Nordin. Foto: Pressefoto, Aarhus Symfoniorkester
Jesper Nordin
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Først og fremmest er jeg enig med Juliana Hodkinsons, forkvinde, Dansk Komponistforening, udlægning i Altinget om, at musikloven trænger til en revision.

Der venter en politisk opgave, som i lighed med museumsreformen skal kigge på de systemiske rammer, der ligger bag de statsstøttede aktører på musikområdet.

Vi er vidne til en langsom varmedød på vores område. Men det er en varmedød, som flere aktører lige nu klamrer sig til af frygt for, hvad reelle ændringer på området kan betyde som alternativ.

At tage hul på en musikreform er bare ikke et enkelt greb, som Juliana Hodkinson påstår i Altinget. Det er sindssygt kompliceret. Derfor skal det gøres ordentligt, så vi sikrer langtidsholdbare løsninger og prioriteringer. 

Komponister fra hele Rigsfællesskabet

Vi er også enige om, at der er en markant ubalance i kønsrepræsentation i det repertoire, som symfoniorkestrene spiller. Så langt, så godt.  

Ny temadebat

Reformer på kulturområdet

Regeringen ønsker et opgør med de "tilstandede" strukturer på kulturområdet. Men hvordan kan og bør vi gøre det?

Altinget Kultur giver en række aktører mulighed for at svare på spørgsmålene:

  • Hvor ser vi disse fastlåste strukturer?
  • Hvilke eksempler findes der på forældet lovgivning?
  • Politikerne har særligt fokus på en kommende museumsreform, men er der andre områder af det danske kulturliv, som vi overser?
  • Hvilke reformer er der mest akut brug for?

I de kommende uger kan du læse deres svar i vores spalter.

 

Der er en ligelig repræsentation af mandlige og kvindelige komponister hos de bestillinger, der udgår fra symfoniorkestrene i disse år, og så er der spørgsmålene om repræsentation blandt minoritetsgrupper i samfundet og repræsentation af komponister fra Rigsfællesskabet.

Til det foreslår Juliana Hodkinson en demokratisering af orkestrenes repertoire som en mulig løsning.

Et bud på, hvordan den proces kunne foregå, tager jeg imod med kyshånd, så længe vi spiller med åbne kort. For i hvilket omfang, og på hvilken bekostning skal det ske? Hvad ligger bag ordet 'demokratisering' i denne sammenhæng? Og skal alle høres? 

Fokus på eksisterende viden

Målet for ønsket om en bredere repræsentation må ultimativt være, at de, der ikke kommer nu, fordi de mangler repræsentation, dukker jævnligt og talstærkt op i koncertsalen. Det er et værdigt mål.

Mennesker, der ikke kommer i koncertsalen lige nu og her, er dog en utrolig divers gruppe.

Der er utvivlsomt nogle for hvem, at lige netop kønsbalance og repræsentation er vigtigt. Dertil er der så mange andre, der har andre langt mere udtalte barrierer for, hvorfor de ikke kommer til symfoniske koncerter. Det ved vi allerede en masse om, og derfor har vi indtil videre lagt fokus dér, hvor vores eksisterende viden peger på, at der er et behov.  

Læs også

Da vi i sidste sæson, som det første orkester i Danmark, spillede musik af en nulevende, sort komponist, Errollyn Wallen, var der ingen, der kommenterede på det. Er det et sundhedstegn eller det modsatte? Har vi været for dårlige til at kommunikere det og undervurderet betydningen?

Det gav stof til eftertanke, og helt oplagt fulgte spørgsmål som: Spørger vi de forkerte? Spørger vi om det forkerte? Er vores nuværende publikum fuldstændig ligeglade med, hvem musikken repræsenterer, og kan vi i så fald være tilfredse med det?

Det er vi da nødt til at tænke grundigt over.  

Politisk rygdækning

Juliana Hodkinson skriver i sit indlæg, at ”de steder, hvor der er flest ressourcer, er skævheden størst”.

Skal der ske markante ændringer, skal politikerne tage konsekvensen og give os den fornødne rygdækning.

Jesper Nordin
Musikchef, Aarhus Symfoniorkester

Her er jeg nødt til at markere tydeligt og slå fast én gang for alle, at det at påstå, at vi i Landsdelsorkestrene har en masse penge at gøre godt med, er – undskyld mig – naivt.

Dette er ikke en klagesang, det er bare realiteterne, og dem må andre også gerne forholde sig til. Det gælder både for tilskudsgivere og komponister.

Der er altså masser af udfordringer med at pålægge os yderligere opgaver, og de skal anerkendes i den her debat. Skal der ske andre markante ændringer, skal politikerne tage konsekvensen og give os den fornødne rygdækning samt slække på kravene på andre områder.

Læs også

Som eftertanke synes jeg, det er min pligt at understrege, at de geniale men forhadte, døde, hvide, europæiske mænd i den klassiske musiks historie til stadighed - og i mange år fremover - også kan udtrykke noget universelt med deres musik, som kan berige alle mennesker.

Vi burde løfte narrativet ud af den lidt forbitrede dialektik og ind i nogle konstruktive dialoger.

Jesper Nordin
Musikchef, Aarhus Symfoniorkester

Ligesom genier, der ikke hører til i denne kategori, også kan.

Fra mit privilegerede elfenbenstårn forstår jeg ganske ærligt ikke den destruktive trang til at afvikle noget, der er så ufatteligt og uendeligt berigende.

Vi burde i fællesskab gå i døden for det eksisterende og det nye. Vi burde løfte narrativet ud af den lidt forbitrede dialektik og ind i nogle konstruktive og pragmatiske dialoger, hvor alle parter som udgangspunkt kan gå til opgaven, uden at man først starter bulldozeren. Det er mit fromme ønske. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Nordin

Musikchef, Aarhus Symfoniorkester
orkestermusiker (valdhorn) 1999, orkesterdirigent 2006, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Juliana Hodkinson

Forkvinde, Dansk Komponistforening
Ph.d. musikologi (Københavns Uni. 2006)

0:000:00