Komponistforeningen: Opdater loven og afskaf uligheder, så vi kan udvikle musikkens potentiale

Den gældende musiklov er fra 1976 og er senest opdateret i 2014. Heri står blandet andet, at landsdelsorkestrene i Danmark har til hovedopgave at spille et alsidigt repertoire, “herunder nordiske og i særdeleshed danske værker, der er komponeret efter år 1900”.

Men hvad vil alsidigt sige i dag, hvor temaer som diversitet, lige adgang og grøn omstilling er på dagsordenen i musiklivet? Og hvordan tages der vare på at skabe samtidens musikhistorie, når definitionen af ’ny’ dækker over 123 år?

Musiklivet er både påvirket, truet og stimuleret af turbulens og har en rolle som aktiv forandringsmotor i forhold til de store og nødvendige sociale forandringer, som er nødvendige for at komme i mål med klimalove og et godt partnerskab med kunstig intelligens.

Det er der enighed om inden for EU. 

Et kulturliv alle kan spejle sig i

Vores forhold til både natur og teknik skal ikke blot nytænkes, men også erfares på ny. For at nå dertil har vi brug for en radikal afkolonisering, kønsbalancering og social ajourføring af, hvordan vi vil repræsenteres i al vores forskellighed. 

Det er de store uligheder, som forhindrer et samfund i at fremtidssikre sig og udvikle sit fulde potentiale. Her er musikken - som noget, der ledsager os dagen lang og bringer os sammen i levende fællesskaber - et godt og nødvendigt sted at arbejde med nysgerrighed, fordybelse og refleksion.

Samfundet har brug for et kulturliv, som hele befolkningen kan deltage i, og som alle kan spejle sig i uanset køn, seksualitet, herkomst, alder og funktionsevne.

Folk med minoritetserfaring skal føle sig anerkendt og styrket i deres identitet, og kunst og kultur kan ændre majoritetens måde at se sig selv på. 

Men det kræver, at diversitet skrives ind i alle målsætninger om publikums- og borgerinddragelse i kulturforbrug.

Publikum vil ikke længere nøjes med fortællinger om, at dét, der er skabt af døde europæiske mænd, er universelt og vedkommer os alle. De vil røres af nye narrativer, der kan rumme andre subjekter og oplevelser, hinsides tidligere samfunds stereotype normer.

Demokratisering af musikarv

Koncerter skal åbne den musikalske arv for nutidens og fremtidens samfund ved at gøre et større spektrum af musikværker tilgængelige og levende og tilføje nye værker, der kan gå i arv i fremtiden.

At gøre en musikalsk kulturarv tilgængelig er mere, end blot at iscenesætte kendte værker på nye måder. Det er at demokratisere indholdet og skabe helt nye oplevelser. 

Jo mere ny musik på programmet, desto bedre er balancen mellem køn i repertoiret.

Juliana Hodkinson
Forkvinde, Dansk Komponistforening

Der skal være kønsbalance i repertoiret, ligesom der skal være etnisk repræsentation, som svarer til både den danske befolkning i dag og den globale verden, som dansk kultur er i berøring med. De grønlandske og færøske dele af Rigsfællesskabet, såvel som borgere med migrationserfaring, skal se sig repræsenteret både med deres fortid og med muligheder for kreativ udvikling nu og i fremtiden. 

Dér, hvor der er flest penge, er skævhederne værst.

Siden koncertlivets comeback efter pandemien er der tegn på nytænkning hos landets orkestre, ensembler, operahuse og festivaler i forhold til programlægning. Men det går fortsat alt for langsomt, særligt hos de store institutioner som symfoniorkestre og operahuse.