DM Kultur og Medier: Kommunerne skal bidrage, hvis ministerens kulturambitioner skal indfries

Den gode nyhed er, at vi har fået en kulturminister med ambitioner på kulturområdet. Siden sin tiltræden har Jakob Engel-Schmidt (M) dokumenteret kulturbranchens enorme betydning for fællesskabet og dansk økonomi. Han har lanceret en række visioner for, hvordan kulturbranchen kan skabe endnu mere.

Samtidig har han lagt handling bag ordene.

I regeringens forslag til en finanslov bliver der lagt op til, at der over de kommende fire år skal investeres mere end én milliard kroner i ambitiøse kulturtiltag. Herunder et kulturpas, der skal give udsatte unge gode oplevelser på blandt andet danske kulturinstitutioner.

Det er udtryk for både viden, vilje og visioner til at skabe en stærkere kulturbranche - og derigennem et stærkere samfund. Tak for det!

Den dårlige nyhed er, at det ikke er nok.

Nedskæringer kan ramme udsatte unge, skoleelever og ældre

Kulturministeren har en strukturel udfordring, som der skal mere end de midlertidige finanslovs-kulturbevillinger til at håndtere.

40 procent af de offentlige kulturtilbud – dem, der er tættest på borgerne - bliver nemlig finansieret af kommunerne, og i en række byråd overvejes det i disse dage at gennemføre en ny runde drastiske nedskæringer på kulturområdet.

Det kan betyde mindre støtte til udsatte unge og ældre på bibliotekerne, færre museumsoplevelser til skoleelever og turister samt færre koncert- og teateroplevelser især uden for de store byer. Det er nedskæringer, der direkte underminerer Jakob Engel-Schmidts indsats for at styrke kulturen og det danske samfund.

Derfor må regeringen på banen og gøre noget ved et eller flere af de forhold, der får kommunerne til at skære ned.

Strukturer skaber skæv fordeling

Men hvilke forhold er det så tale om?

Et forhold er, at kommunerne bliver holdt i meget stramme økonomiske tøjler af regeringen.

De seneste år er de kommunale udgifter steget markant. Men regeringen og Folketinget fastholder et lavt loft over, hvor mange af disse udgifter, kommunerne kan betale. Det motiverer kommunalpolitikerne til besparelser.

Derfor vil en hævelse af loftet for, hvilke udgifter kommunerne kan betale, give dem mere rum til at fastholde kultur og anden velfærd.

I lyset af kommunernes stramme økonomiske situation kan man frygte, at antallet af betalende kommuner falder markant, og at antallet af gratister stiger.

Anders Dalsager
Formand, DM Kultur og Medier

Et andet forhold er, at strukturerne i kulturverdenen ikke skaber lige motivation for alle kommuner til at understøtte de vigtige, lokale kulturtilbud, deres borgere har glæde af - og brug for.

Et godt eksempel er museerne, hvor kommunerne i dag får leveret udstillingsoplevelser, historisk bevaring og lovpligtig vejledning til byudvikling fra lokale og regionale statsanerkendte, kulturhistoriske museer, uden at den enkelte kommune i princippet behøver betale en krone for det. For mens museerne er forpligtede til at levere visse ydelser til kommunerne, siger loven ikke direkte, at kommunerne skal betale for det.

Derfor har vi en situation, hvor nogle kommuner betaler meget, og andre betaler lidt, for noget, som i sidste ende er til gavn for hele samfundet.

Moderniser museumsloven

Kort sagt kan kommuner få lov til at køre på frihjul og overlade regningen for en vigtig del af kulturen til nabokommuner eller staten ved ikke at betale for det, de og deres borgere får leveret. I lyset af kommunernes stramme økonomiske situation kan man frygte, at antallet af betalende kommuner falder markant, og at antallet af gratister stiger.

En passende mulighed for at lægge et større økonomisk ansvar over på kommunerne kunne dog her være moderniseringen af museumsloven.

Det er vigtigt, at drømmen om et endnu stærkere, lokalt kulturliv bliver holdt i live i både Folketinget og i landets kommuner.

Anders Dalsager
Formand, DM Kultur og Medier

Her kan der lægges øgede incitamenter ind for kommunerne til at bidrage til levende museumsarbejde og dermed et stærkere kulturliv i hele Danmark. Denne type forøgelse af incitamenterne til bedre kommunal finansiering kan også tænkes ind, når Folketinget skal se på love, der gælder for andre dele af kulturens område.

Det vil betyde, at regeringen kan investere finanslovens yderst nødvendige, øgede antal statskroner i kulturen, uden at man behøver at frygte, at deres effekt bliver delvist annulleret af kommunale nedskæringer.

Kulturoplevelser skaber menneskelig udvikling

Overordnet er det vigtigt, at drømmen om endnu stærkere, lokalt kulturliv bliver holdt i live i både Folketinget og rundt om i landets kommuner.

Levende museer, biblioteker, kulturhuse og scener løfter lokalsamfundene, skaber menneskelig udvikling hos borgerne, tiltrækker de økonomisk vigtige turister og gør det attraktivt at bosætte sig i de enkelte kommuner. Uanset, hvor de ligger i Danmark.

Som et af verdens rigeste samfund skal vi sikre adgang for alle til velfungerende og attraktive kulturelle tilbud. Uanset om det er i de store byer eller i landkommuner.

Den politiske vilje er der fra ministerside og i mange lokalsamfund. Potentialet er der. Men hvis det skal lykkes, kræver det mere forpligtende inddragelse af kommunerne.