Debat

Christian Have: Kulturlivet står midt i et paradigmeskifte med fokus på fakta frem for følelser

Holdninger til kunst og kultur er i høj grad bundet til folks personlige følelser. En mere vidensbaseret tilgang vil være med til at kvalificere beslutninger og den retning, som politikere og kulturlivet ønsker at bevæge sig mod, skriver kommunikationsekspert Christian Have.

Ifølge Christian Have er et nyt mindset ved at indfinde sig i selve kulturlivet og også
hos de beslutningstagere, der har ansvar for at sætte og reformere rammerne
om kunsten og kulturen.
Ifølge Christian Have er et nyt mindset ved at indfinde sig i selve kulturlivet og også hos de beslutningstagere, der har ansvar for at sætte og reformere rammerne om kunsten og kulturen.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Christian Have
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Modsat så mange andre sektorer i samfundet har beslutningsprocesserne på kulturområdet ofte været ekstra følelsesladede.

Selvfølgelig kan bølgerne også gå højt på eksempelvis social- eller ældreområdet, hvor mange store og vigtige kampe løbende skal tages. Men der er dog typisk en bred enighed om, at vi som samfund skal tage os af de syge, svage og ældre borgere.

Sådan forholder det sig ikke på kulturområdet.

Her har der altid hersket vidt forskellige holdninger til hvem, der fortjener at modtage offentlige midler, og hvordan man gør sig fortjent til sådanne midler – endda også, om det overhovedet er en god idé, at staten støtter op om visse kunstnere og kulturaktører.

Det skyldes netop, at holdningerne til kunst og kultur i så høj grad er bundet til folks personlige følelser og til de æstetiske præferencer og perspektiverne på kunsten og kulturens rolle i samfundet.

Ny temadebat

Reformer på kulturområdet

Regeringen ønsker et opgør med de "tilstandede" strukturer på kulturområdet. Men hvordan kan og bør vi gøre det?

Altinget Kultur giver en række aktører mulighed for at svare på spørgsmålene:

  • Hvor ser vi disse fastlåste strukturer?
  • Hvilke eksempler findes der på forældet lovgivning?
  • Politikerne har særligt fokus på en kommende museumsreform, men er der andre områder af det danske kulturliv, som vi overser?
  • Hvilke reformer er der mest akut brug for?


I de kommende uger kan du læse deres svar i vores spalter.

Et åbenlyst eksempel herpå er den famøse Kulturkanon fra 2006, der både blev hyldet som et berigende katalog over dansk kultur og afvist som et nationalkonservativt projekt.

Et lige så åbenlyst eksempel er de tilbagevendende debatter om enkeltstående kunstnere, som opstår, når individuelle politikere har harceleret over dem. Især når kunstnerne ideologisk set tilhører den modsatte fløj og står til at skulle modtage den livslange hædersydelse fra Statens Kunstfond.

Skiftet sker

Det, som kulturområdet i høj grad har manglet, som samfundets øvrige sektorer typisk har i overflod, er det solide og oplyste vidensgrundlag. Det er de statistikker, analyser og rapporter, som effektivt omdanner store mængder af data til meningsfulde indsigter, konklusioner og anbefalinger.

Den gode nyhed er, at vi nu – langt om længe – befinder os midt i et vigtigt paradigmeskifte. De seneste år er der nemlig opstået en tiltagende stor efterspørgsel på at få etableret et tilsvarende vidensmæssigt fundament under kulturområdet.

Læs også

Efter at have diskuteret det i omkring et årti har vi endelig fået et Kulturens Analyseinstitut som en pendant til Idrættens Analyseinstitut, der så dagens lys allerede i 2005.

Det nye instituts formål er at levere lige præcis det, som kulturlivet hidtil har manglet. Nemlig ”en mere struktureret og empirisk funderet viden om kulturområdet og dets dynamikker”.

Applaus og fonde styrker vidensgrundlaget

Etableringen af analyseinstituttet kommer i kølvandet på den succes, som er blevet skabt med Applaus.

Efter tre år med fokus på scenekunstområdet blev Applaus i 2021 en selvejende institution med plads på finansloven fra året efter, og siden da har Applaus fokuseret på publikumsudvikling på tværs af hele kultursektoren. Det har resulteret i en vifte af fortløbende rapporter og ikke mindst det kærkomne Kulturbarometer.

Et nyt mindset er ved at indfinde sig i selve kulturlivet.

Christian Have
Kommunikationsekspert og indehaver, Have Kommunikation & PR

Desuden har vi set, at en række fonde er begyndt at interessere sig for at få analyseret kulturlivet mere tilbundsgående. Her bør især fremhæves Augustinus Fonden, som har samarbejdet med blandt andet Applaus om publikumsudvikling inden for den klassiske musik.

Herudover har fonden også støttet elleve humanistiske forskningsprojekter med fokus på kulturarv, som blandt andet er blevet bedømt ud fra deres strategi for formidlingen af deres respektive resultater. Det vil sige det aspekt, der sikrer forskningsresultaterne et liv ude i samfundet.

Tilsvarende har Ny Carlsbergfondet støttet tretten kunstvidenskabelige forskningsprojekter, som skal styrke samarbejdet mellem museer og universiteter.

Nok et eksempel er Nordea-Fonden, som har støttet projektet LegeKunst. Et projekt, som ikke blot sikrer øget kreativitet og kultur i 20.000 børns dagtilbud, men som også har tilknyttet syv forskningsprojekter, der genererer ny viden om, hvordan kunst og kultur fremmer børns leg og dannelse.

Et nyt mindset finder vej

Disse fondes indsats og de affødte forskningsprojekter vil ikke i sig selv revolutionere forståelsen af kulturområdet. Tilsvarende vil Kulturens Analyseinstitut og Applaus heller ikke bevirke, at vi med ét pludselig begriber, at vi bør tilgå prioriteringen af de offentlige kulturmidler på helt andre måder, end vi måske har gjort hidtil.

Denne mere vidensbaserede og analytiske tilgang vil spille en afgørende rolle i forhold til at kvalificere beslutningerne.

Christian Have
Kommunikationsekspert og indehaver, Have Kommunikation & PR
 

Men alle disse indsatser og aktører udgør tilsammen et tydeligt bevis for, at vi netop er ved at få etableret et langt stærkere vidensmæssigt fundament under kulturlivet.

Et nyt mindset er ved at indfinde sig i selve kulturlivet, men også hos de beslutningstagere, der har ansvar for at sætte og reformere rammerne omkring kunsten og kulturen.

Målet er ikke, at de forskellige rapporter og analyser i sig selv skal bestemme kulturpolitikken eller i øvrigt eliminere de vildskud og satsninger, som undertiden resulterer i både fusere og inspirerende nye tiltag og perspektiver.

Men denne mere vidensbaserede og analytiske tilgang vil spille en afgørende rolle i forhold til at kvalificere beslutningerne og den retning, som politikerne og kulturlivets egne aktører ønsker at skubbe tingene i.

Det opgør med den ”forældede lovgivning” og ”tilsandede strukturer”, som det aktuelle regeringsgrundlag lægger op, vil uden tvivl vare mange år ud i fremtiden. Men den gode nyhed er, at det kommer til at foregå på et tiltagende oplyst grundlag.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Have

Grundlægger, Have Kommunikation & PR, forfatter, TV-vært
Dansk, Københavns Universitet

0:000:00