Debat

Dansk Live: Kulturen har stadig coronasenfølger, og det bør et nyt Folketing tage alvorligt

Bureaukrati og inflation truer genrejsning af kulturlivet. Vi bør prioritere regelforenklinger og et Center For Kulturelt Frivilligt Arbejde, skriver Esben Marcher.

Efterslæbet efter corona udfordrer stadig. Selvom årets festivaler er forløbet med godt billetsalg og glade gæster, er økonomien hos arrangørerne fortsat præget af to år med aflysninger, skriver Esben Marcher. 
Efterslæbet efter corona udfordrer stadig. Selvom årets festivaler er forløbet med godt billetsalg og glade gæster, er økonomien hos arrangørerne fortsat præget af to år med aflysninger, skriver Esben Marcher. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Esben Marcher
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det kommende folketingsvalg kan skabe store vælgermæssige forskydninger, men det kan også blive et skæbnevalg for det hjemlige kulturliv. Stigende priser på indkøb, lav efterspørgsel hos gæster på koncertsteder, teatre og et økonomisk efterslæb efter corona udfordrer lige nu mange aktører, og det kræver politisk handling.

Kulturpolitik er traditionelt et område mange vælgere prioriterer lavest, når de bliver spurgt i meningsmålingerne. Derfor bliver kulturpolitik ofte et spørgsmål om sparerunder og symbolpolitik.

Mette Frederiksens regering gik dog den anden vej ved blandt andet at stoppe omprioriteringsbidraget, og under corona vendte stemningen hos flere andre partier, for tiden med nedlukninger viste, at vi alle er dybt afhængige af kulturlivet herhjemme. 

Prioritér kulturpolitikken og drop spareøvelserne

Uanset hvem der ender med at kunne danne regering efter et kommende valg, er det mit håb, at man vil prioritere kulturpolitikken højt og undgå spareøvelser.

Tiden hvor kulturpolitik først og fremmest blev brugt som sparemarkør og som et område, hvor dele af befolkningen kunne spilles ud mod hinanden omkring en enkeltsag, bør være forbi.

Temadebat

Hvad er det vigtigste kulturpolitiske emne i det kommende folketingsår?

Hvordan skal kulturlivet håndtere genåbningen og krigen i Ukraine? Hvad skal der ske efter medieforliget? Og hvordan bør kulturpolitikken forholde sig til tech-giganter, streamingtjenester, dårlige arbejdsforhold i kulturbranchen med mere?

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Ida Thagesen på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected]. 

Vi har alle brug for et kulturliv, der inspirerer og udfordrer os. Det gælder ikke mindst politikerne på Christiansborg.

Derfor bør det naturligvis være en målsætning for alle nyvalgte politikere på Christiansborg, at endnu flere herhjemme mødes med kulturen.

Et fortsat fokus på kulturlivet bør i min optik indeholde en prioritering af frivilligheden, der er et centralt element i store dele af kulturlivet.

I Dansk Live drømmer vi om et Center For Kulturelt Frivilligt Arbejde, der kan bistå de mange koncert- og festivalarrangører, som er baseret i frivilligheden med at styrke mobiliseringen og navigere i regler og bestemmelser.

Det frivillige engagement er afgørende i arbejdet for at bringe koncert- og festivalsektoren tilbage på niveau med før corona.

Efterslæbet efter corona udfordrer stadig. Selvom årets festivaler er forløbet med godt billetsalg og glade gæster, er økonomien hos arrangørerne fortsat præget af to år med aflysninger. Det umuliggør planlagte og essentielle investeringer i produktionsfaciliteter og -udstyr.

Derfor håber vi i Dansk Live fortsat på, at der kan skabes lydhørhed for den genopretningspulje til festivalerne, som der tidligere har været politiske drøftelser om.

Bureaukrati og inflation truer genrejsning

Den statslige finansiering til spillestedsområdet bliver i denne tid voldsomt udhulet af inflationen. Regeringen har i sit finanslovsudspil afsat midler til en begrænset opjustering af puljerne.

I Dansk Live drømmer vi om et Center For Kulturelt Frivilligt Arbejde, der kan bistå de mange koncert- og festivalarrangører.

Esben Marcher
Sekretariatschef, Dansk Live

Det er på høje tid, for puljerne er ikke blevet opjusteret i en længere årrække. Den begrænsede opjustering slår dog ikke til, og dette område bør også prioriteres i den kommende tid.

Prioriteringer er ofte lig med midler, men en opgave, der ikke kræver mange midler, er en forenkling af den regeljungle, som alle kulturaktører, der arrangerer midlertidige begivenheder, skal manøvrere i.

I Dansk Live kortlagde vi området i 2019 og fandt, at en gennemsnitlig festivalarrangør skal forholde sig til op mod 50 forskellige regler og tilladelser for at holde en festival. Billedet går igen for mange andre kulturområder, og det er tydeligt for enhver, at en sådan situation er uholdbar.

Brede regelforenklinger er ganske vist ikke traditionel kulturpolitik, men mit ønske er, at man efter valget tager udfordringerne alvorligt. For dæmmes der ikke op for det stigende bureaukrati på området, kan det kvæle små, frivilligt baserede initiativer, ligesom fremtidige initiativer ikke vil løfte sig - alene på grund strammende regelbyrder.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Marcher

Direktør, Dansk Live
studier i kommunikation og virksomheder (RUC)

0:000:00