Debat: Tid til opgør med meningsmålingernes marginalisering af kulturområdet

Af Christian Have og Thomas Gammeltoft
Hhv. kreativ direktør og indehaver, Have Kommunikation og CEO, Copenhagen Film Fund

Så skete det igen: Danskerne blev bedt om at prioritere kulturen i forhold til samfundets øvrige velfærdsområder.

Konkret skete det i form af Norstats netop publicerede meningsmåling for Altinget og Jyllands-Posten. I kontekst af besparelserne på kulturområdet blev de adspurgte bedt om at vurdere, hvad der var vigtigst – kulturen eller ”fx sundhed og uddannelse”.

Da 48 procent af danskerne anser sådanne områder som værende vigtigere end kultur, blev konklusionen den forventelige: Danskerne bakker op om kulturbesparelserne.

Bed danskerne om at vælge mellem fuldkommen at undvære enten mad eller sex. Blot fordi ethvert fornuftigt menneske ville tilvælge maden, skulle det så betyde, at det er uvigtigt, hvor meget sex vedkommende har?

Christian Have og Thomas Gammeltoft
Have Kommunikation og Copenhagen Film Fund

Igen og igen får vi præsenteret tilsvarende meningsmålinger, der på ny får skildret kulturen som værende et uvigtigt område.

Som i 2014, da A&B Analyse i en undersøgelse for Altinget bad befolkningen om at rangere, hvilke velfærdsområder der skulle have flere penge – hvilket resulterede i en klar bundplacering til kulturen. Eller året efter, da en Megafon-undersøgelse for Politiken slog fast, at 51 procent af danskerne ønsker, at der skal spares på kulturområdet, når det holdes op imod øvrige statslige udgifter.

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU
Der er imidlertid noget, der ikke stemmer overens: Målinger fra EU viser, at danskere er de største kulturforbrugere i Europa: 5,5 procent af danskernes årlige forbrug går til kulturaktiviteter og -produkter, og 85 procent af befolkningen deltager mindst én gang om året i en kulturel aktivitet.

Den primære forklaring på denne diskrepans skal naturligvis findes i selve den måde, hvorpå danskerne bliver spurgt om deres syn på kulturen. Den komparative tilgang – ”hvad er vigtigst, X eller Y?” – huserer i stor stil inden for den offentlige debat om kulturområdet og har gjort det i mange år. Men det er ikke sådan, vi generelt debatterer de offentlige budgetter i Danmark.

Danskerne får aldrig spørgsmålet om, hvorvidt de offentlige kroner helst skal gå til politiet eller hospitalerne, kræftoperationer eller infrastruktur, folkeskolen eller ældreplejen. Alle disse områder er integrerede og fuldt ud nødvendige for et velfungerende velfærdssamfund, og derfor giver det ikke mening at bede folk om at vælge. Heller ikke når det kommer til kulturområdet.

Det giver sig selv, at man ville foretrække at blive opereret for kræft, snarere end at komme en tur i teatret. Sådan ville selv den mest dedikerede teaterentusiast prioritere. Men den retoriske fælde opstår, når man på baggrund af den komparative tilgang konkluderer, at fordi X er vigtigere end Y, så er Y fuldkommen uvigtigt.

Bed danskerne om at vælge mellem fuldkommen at undvære enten mad eller sex. Blot fordi ethvert fornuftigt menneske ville tilvælge maden, skulle det så betyde, at det er uvigtigt, hvor meget sex vedkommende har?

Nuanceret analyse på vej
Det er tid til én gang for alle at tage et opgør med denne retoriske marginalisering af kulturområdet.

Derfor har Altingets Kulturpolitiske Netværk sammen med Tænketanken Mandag Morgen, støttet af en række markante kulturinstitutioner- og aktører, taget sagen i egen hånd. Netop i disse dage lægger vi sidste hånd på en vidtfavnende kulturanalyse, som vi vil præsentere resultaterne af på den anden side af nytår.

I denne analyse er den komparative tilgang fuldkommen udeladt, og det samme er de helt overordnede, binære og dermed unuancerede spørgsmål om, hvorvidt kulturområdet eksempelvis skal tilføres flere midler eller ej.

I stedet er vores fokus danskernes syn på konkrete kulturpolitiske spørgsmål. Såsom deres opbakning til og syn på nationale, lokale og regionale kulturinstitutioner, produktionen af spillefilm, dansk tv-drama og museernes rolle i det danske samfund.

Eliminering af diskrepansen
Målet med analysen er at eliminere den førnævnte diskrepans og herigennem få en klarere opfattelse af, hvilke former for kultur danskerne støtter op om – ikke kun gennem deres forbrug, men også politisk – og hvilke de ikke gør.

Derudover ønsker vi at skabe en bedre forståelse af, hvordan danskerne generelt opfatter kulturbegrebet.

Vi ved endnu ikke, hvilke resultater analysen vil munde ud i. En analyse af denne art, som indsamler udspecificeret viden om danskernes syn på kulturområdet og -begrebet, er nemlig aldrig blevet udført før på nationalt plan.

Hvad resultaterne end vil vise, ser vi frem til en markant mere nuanceret debat af kulturområdet forud for det kommende folketingsvalg. En debat, der ikke blot bør handle om ”flere eller færre penge til kulturen”, men i stedet om, hvordan vi bedst muligt kan sikre det kulturliv, som kommer flest mulige danskere til glæde og gavn.