Harun Demirtas efter kritik af Joy Mogensen: Ligestillingskampen er ikke slut endnu

KOMMENTAR: Angreb på Joy Mogensens valg af at blive alenemor, viser, at der stadig skal kæmpes for kvinders ligestillling. Jeg væmmes, når jeg ser folk lede efter et punkt på en kvinde, der falder udenfor diskursen, skriver Harun Demirtas.

Danmark har næppe ligestilling, hvis man stadig bliver ved med at diskutere, hvorvidt en gravid er i stand til at tage på arbejde, mens hun er gravid.

Og endnu mere uhyggeligt kan det blive, hvis disse debatter bliver startet af kvinder.

Kvinder, der endda alle steder definerer sig som feminister.

Diskussionen bliver startet af en pensioneret jordemor Karen West. 

Hun synes tilsyneladende ikke, den nye kulturminister, Joy Mogensen (S), er i stand til at bestride jobbet som minister. Men sjovt nok er hun en af dem, der mener, at alt skal iværksættes for at bekæmpe kvindeundertrykkelse samtidig.

Hvordan det hænger sammen med, at man vil frigøre kvinder og samtidig stempler en ny kulturminister, der glæder sig til at få sit barn i armen, til at ikke kunne leve op til rollen som mor, fordi hun er ”enlig mor”, forstår jeg ikke.

Og med al respekt til hendes uddannelsesbaggrund og erfaringer, undrer jeg mig meget over, hvordan hun kan tillade sig at udtale på en måde, der i min optik i den grad krænker en kvinde? Jeg har som sygeplejerske arbejdet i meget tæt relation med meget dygtige jordemødre, og hver af dem var guld værd, og gjorde alt hvad de kunne for at sørge for, at disse mødre blev fyldt med selvtillid til at kunne varetage opgaver under titlen 'nybagt mor'.

Jeg har aldrig arbejdet med en jordemor, der havde et menneskesyn som Karen Westh. Og jeg er også virkelig glad for det. Og – hvis jeg skal sige det endnu tydeligere, er jeg faktisk også endnu mere glad for, at Karen Westh ikke længere er på fødegangene som jordemor.

Men det jo ikke første gang, Karen Westh kommer med meningsløse meninger. Hun er nemlig også i fronten, når det handler om, at kvinder på offentlige arbejdspladser ikke skal have tørklæder på, fordi hun mener, tørklæder er symbol på kvindeundertrykkelse. Da jeg endelig mødte hende til en fødselsdagsfest for et par uger siden, fik jeg mulighed for at spørge lidt mere indtil det.

Og jeg må indrømme, jeg blev lidt overrasket over hendes meninger, der konstant var dobbeltmoralske. Hun svarede for eksempel på mit spørgsmål om, hvis kvinder virkelig ikke kunne undvære tørklæder, så kunne de finde andre slags stoffer eller et alternativ til at gå rundt med på hovedet.

Men bare ikke tørklæder. Hvis man er imod tørklæder, fordi det er kvindeundertrykkende, hvordan kan man synes, at man har vundet en kamp, hvis kvinder ved et tørklædeforbud pludselig skulle gå med en paryk eller et alternativt stof på hovedet? Og hvad får man så ud af det tørklædeforbud, hvis man ikke er efter symbol politik eller symbol debat?

Jeg synes, det er så ærgerligt.

Jeg bliver glad, når jeg ser Margrethe Vestager kæmpe for en post og få hele Danmarks opbakning til at ”go for it”.

Men jeg må også indrømme, at jeg væmmes, når jeg ser folk lede efter et punkt eller livsstil på en kvinde, der falder udenfor diskursen, om hvordan en egentlig ”kvinde må opføre sig”, eller hvordan hun kan være en ”ideel mor”, som er defineret af mænd og blevet traditioner.

Disse diskussioner viser med al tydelighed, at Danmark næppe har ligestilling og har meget at kæmpe for endnu. Det viste vores nye kulturminister Joy Mogensen allerede på sin første arbejdsdag som minister, og det skal vi takke hende for.

Der skal stadig kæmpes for kvinders ligestilling. Og jeg håber, at det bliver kvinder, der vil gå forrest i fronten i denne kamp for at bryde traditioner og diskurser i stedet for at træde kvinderne i hælene, kun  fordi de mener, de selv er bedre en mor eller kvinde end de andre kvinder, der går i mod strømmen. 

-----

Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd kreds H samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet. Kommentaren er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Museumsdirektør: KL-satsning på kulturturisme er vejen til national helhedstænkning Museumsdirektør: KL-satsning på kulturturisme er vejen til national helhedstænkning Næste artikel Katja Holm: På Kulturmødet får kunsten og kulturen sin plads Katja Holm: På Kulturmødet får kunsten og kulturen sin plads