Debat

Komponister: Skiftende regeringer har nølet med blankmedieordningen

DEBAT: Regeringen vil rette op på, at rettighedshavere mangler betaling gennem blankmedieordningen. Kompensationen skal ikke være stor, men nok til at dække den værdi, som skaberen har krav på, skriver Anna Lidell fra DJBFA.

Kulturminister Joy Mogensen (S) har indkaldt medieordførerne til et indledende sættemøde, så den såkaldte blankmedieordning kan få en makeover.
Kulturminister Joy Mogensen (S) har indkaldt medieordførerne til et indledende sættemøde, så den såkaldte blankmedieordning kan få en makeover.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anna Lidell
Forkvinde for komponister og sangskrivere i DJBFA

Du står med en helt ny smartphone i hånden, som du ønsker at købe. Godt nok koster den 7.999 kroner, men du kan få 75 kroner i rabat, hvis du køber en telefon, som du aldrig vil kunne høre musik, se film eller nyde anden kunst på. Det er nok de færreste, der vil benytte sig af dette tilbud.

Kulturminister Joy Mogensen (S) er gået ud med ønsket om endelig at rette op på den manglende betaling til rettighedshavere, og hun har onsdag indkaldt partierne til at blive enige om blankmedieordningen. Regering efter regering, kulturminister efter kulturminister, har nølet big time i alt for mange år.

Sagen handler om, at Danmark er forpligtet til at kompensere kunstnere for privatkopiering af deres musik, film, computerspil og alt muligt andet kunst – uanset genre, uanset lagringsmedie.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men som den danske lovgivning er udformet i dag, er kun de "gamle" medier omfattet såsom CD'er eller de allerede antikverede DVD'er.

Mere "nymodens" medier som mobiltelefoner, tablets, harddiskoptagere og bærbare computere er de danske politikere åbenbart ikke nået til endnu.

Betaling for lovlig privatkopiering er ikke en afgift.

Anna Lidell
Forkvinde for komponister og sangskrivere i DJBFA

Det er i øvrigt et krav fra EU, som vi i Danmark har valgt at se stort på. Tabet er indtil videre endt i krav på over en halv milliard kroner for mistede rettighedskroner, hvilket siger lidt om, hvor meget politikerne har sovet i timen.

Ringe stillede kunstnere
Det betyder konkret, at danske kunstnere er langt ringere stillet end deres kollegaer i andre EU-lande. Udelukkende fordi Danmark ikke har fået gennemført en tidssvarende og fair national lovgivning på området.

Nogle siger, at privatkopiering er noget, der hører fortiden til. Men det er bare ikke rigtigt. I dag deler vi blandt andet musik og film som aldrig før, og det repræsenterer en betydelig økonomisk værdi.

Dette er fastslået af en uvildig rapport bestilt af Kulturministeriet. Privatkopiering handler om alle former for downloads, lagring og deling af indhold.

Læs også

Overfor os skabere og udgivere står hensynet til forbrugerne. Når politikere siger, at det ikke må være dyrere at være danskere, og at vi ikke skal indføre flere afgifter, så rammer de forbi skiven her.

For betaling for lovlig privatkopiering er ikke en afgift. Det er en rimelig og nødvendig kompensation for intensiv brug af rettighedsbeskyttet materiale.

Kompensationen skal ikke være stor, men nok til at dække den værdi, som skaberen har krav på. 

Ja tak til fair betaling for brug af rettigheder – også på din næste smartphone.

-- Rettet torsdag 17. december. I indlægget fremgik tidligere, at afgiften kunne være eksempelvis 15 eller 20 kroner, men det er rettet til 75 kroner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Lidell

Komponist, sangskriver, forperson, Autor - danske komponister og sangskrivere, Koda
Cand.mag. i Dansk (Københavns Uni. 2014) og igangværende; Master of Public Government ved CBS

0:000:00