Kulturrådmand: Udlån er ikke bibliotekernes eneste kerneopgave

DEBAT: Bibliotekerne har en meget stor rolle at spille i den fortsatte udvikling af det danske samfund. Det stigende besøgstal skyldes den kerneopgave, som er understøttelse af læring og kulturel aktivitet, skriver Jane Jegind (V), der er kulturrådmand i Odense Kommune.

Af Jane Jegind (V)
Kulturrådmand i Odense Kommune

I disse år forandrer Odense sig fra en stor dansk by til dansk storby, og her har vi skrevet bibliotekerne ind i både planer og visioner for transformationen.

Det har været helt naturligt, for bibliotekerne samler os som borgere i byen og samfundet. Her kommer odenseanerne for at låne bøger, musik, debattere, høre oplæg, deltage i studiegrupper og meget mere. De kommer for at blive klogere på verden og på sig selv.

For ganske vist er udlånstallet faldende – også i Odense – men besøgstallet stiger år for år. Det er positivt, for besøgstallet stiger med udgangspunkt i bibliotekernes kerneopgave – nemlig understøttelse af læring, viden og kulturelle aktiviteter. Således handler det ikke alene om udlån, for bøgerne er blevet rammen om et sted, hvor der er plads og tid til både individuel fordybelse og stærke fællesskaber.

Det betyder ikke, at bibliotekerne kan læne sig tilbage. De skal følge med tiden og udvikle sig, så brugerne har let adgang til den viden, som de ønsker sig. Udviklingen bør have afsæt i bibliotekernes kerneopgave, men der er rigeligt med muligheder for et vedkommende, spændende og nødvendigt tilbud i fremtiden.

Nye tilbud passer til kerneopgaven
Udviklingen kan ske på flere områder. Det kan for eksempel være de fysiske rammer, hvor moderne og tidssvarende faciliteter inspirerer til brug på nye måder. I Odense har vi skabt Borgernes Hus – midt i byen – hvor biblioteket bor sammen med andre aktører såsom Borgerservice og Center for Civilsamfund, hvor frivillige og foreninger kan blive matchet og få rådgivning.

Vi har kigget meget på at finde ”gode legekammerater” til huset, og nu har odenseanerne et sted, hvor bøger og viden lever ved siden af foreningslivet og praktisk borgerservice som fornyelse af pas, kørekort med videre.

Det giver et anderledes dynamisk hus, og vi har store forventninger til, at beboerne bruger hinanden og skaber nye muligheder for dem selv og brugerne. Vi har ligeledes store forventninger til besøgstallet, som forhåbentlig bliver på over 1 million om året.

Hvis vi holder biblioteket for øje og alene kigger på læringsdelen, så skal det være et sted, hvor alle kan komme for at lære og studere – uanset om de er børnehavebørn, skole- og gymnasieelever eller studerende. Biblioteket skal have tilbud for dem alle.

Det kunne være lektiehjælp til skoleeleverne eller pc-kørekort til de ældre. Disse tiltag passer fint ind i kerneopgaven om læring, for hvis vores børn skal blive bedre til at læse, så er det oplagt at inddrage bibliotekerne. På samme måde kan bibliotekerne også samarbejde med aftenskolerne, som har et mangfoldigt tilbud til en anden målgruppe. Derved bliver der skabt merværdi for alle parter.

Lokalt og digitalt
Fysiske rammer er imidlertid kun et element, for verden bliver jo mere digital hver eneste dag. Brugerne efterspørger digitale ydelser, og her har bibliotekerne en opgave med at være let tilgængelige på computeren eller mobilen.

Jeg ser også bibliotekerne som en katalysator for det store sociale aspekt ved gaming og e-sport. Således har mange biblioteker taget Minecraft til sig og skabt spændende aktiviteter for børn og unge. Efter lidt tid ser vi, at foreningerne kommer til og tager over. Det er et eksempel, at bibliotekerne har haft fingeren på pulsen og gjort en forskel.

Bibliotekerne har selv i deres ”Vision for det sammenhængende bibliotek” præsenteret en fremtid, hvor en søgning efter en bog fører til anbefalinger af andre bøger, faglitteratur, anmeldelser og tv-programmer om bogen eller forfatteren. Når bogen skal lånes, er der frit valg på alle hylder – klassisk bog, e-bog, lydbog eller filmatiseringen.

Her er der virkelig store muligheder for at tilbyde mere til brugerne, og pointen er – som bibliotekerne selv påpeger – at digitale løsninger skal findes på tværs af landet. Der kan samarbejdes mellem landsdelene, så vi får mest mulig værdi for vores skattekroner med lokale biblioteker, der samarbejder bredt.

Som besøgstallene viser, er brugerne glade for deres biblioteker, og jeg føler mig overbevist om, at de har en meget stor rolle at spille i den fortsatte udvikling af det danske samfund. Udgangspunktet er kerneopgaven, men læring, viden og kultur går heller aldrig af mode. De finder bare nye former, og biblioteket har alle forudsætninger for at være rammen omkring dem – også i fremtiden.

Forrige artikel Teatre: Nye fonde skaber mere bureaukrati - ikke lokalt engagement Teatre: Nye fonde skaber mere bureaukrati - ikke lokalt engagement Næste artikel Mette Bock til teatre: Nye kunstfonde skaber ikke øget bureaukrati Mette Bock til teatre: Nye kunstfonde skaber ikke øget bureaukrati