Analyse af 
Esben Schjørring

Sjove videoklip på TikTok er Vanopslaghs udgave af en baby på armen

Facebook og TikTok er journalistfri medier, hvor politikerne er i direkte kontakt med deres vælgere, og målet er at fremstå som autentiske mennesker. Ikke politikere på valg.

Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Esben Schjørring

Det er et af de mest klassiske fotos fra en valgkampagne, det med politikeren, statsministeren eller præsidentkandidaten med en baby på armen.

Lars Løkke Rasmussen har gjort det, Mette Frederiksen har gjort det. Obama, Clinton, både Hillary og Bill, selv George Bush, ja selv Trump har gjort det. Trump – tro mod sin mission om altid at være mere end alle andre – holdt faktisk to nyfødte engang.

Formålet med at tage en baby på armen – gerne i nærheden af pressens fotografer – er tæt beslægtet med en udfordring, alle politikere i et demokrati er konstant hjemsøgt af: Vælgerne er konstant mistænksomme over for dem, på vagt over for om det, politikerne siger, nu også er noget, de mener, eller bare noget, de siger på skrømt for at få deres stemme. Om politikerne er snedige, men falske, eller ægte og autentiske.

Ingen kan være falsk i mødet med en nyfødts blik. Eller det tror vi i hvert fald. Babyen er en autenticitetstest.

På oldgræsk betyder autentisk slet og ret at være sig selv. Og i et demokrati er vi vælgere konstant i tvivl om og skeptiske over for, om politikere nu også er sig selv.

Og det er den tvivl, mistænksomhed og skepsis, som (billedet af) babyen på armen skal imødekomme og fjerne. For ingen kan være falsk i mødet med en nyfødts blik. Eller det tror vi i hvert fald. Babyen er en autenticitetstest.

Men i dag behøver man ikke en baby. Man kan nøjes med en godt eksekveret strategi på Facebook og TikTok, og faktisk er jagten på autenticitet noget af det vigtigste for politikere på sociale medier. Og noget af det mest populære.

Kongen af TikTok

Sammen med konsulent Valdemar Osted ser jeg løbende under folketingsvalget på, hvordan valgkampen udfolder sig på især Facebook, men også andre sociale medier, herunder TikTok.

Og mens Inger Støjberg og Mette Frederiksen er dronninger på Facebook, er Alex Vanopslagh kongen af TikTok – the one to rule them all, som det hedder i Ringenes Herre. I den første uge af valgkampen havde han over tre millioner afspilninger af sine videoer på Liberal Alliances TikTok.

TikTok er modsat Facebook udelukkende små filmklip, og mens man kan booste sin rækkevidde ved at betale Facebook, er TikTok 100 procent brugerdrevet: Jo flere, der ser din video, jo flere ser din video. Og de flere er næsten udelukkende unge mennesker.

Ifølge DRs medierapport 2021 bruger 24 procent af de 12-29 årige TikTok dagligt, og de bruger i gennemsnit 57 minutter på TikTok – dagligt. Dermed er der en tydelig sammenhæng – måske endda en årsagssammenhæng med – at LA med 11,7 procent af stemmerne er næststørste parti blandt de 18-34 årige ifølge Epinions seneste meningsmåling.

Så hvad er det, der foregår på Vanopslaghs TikTok?

Her er de videoer, mange Facebookbrugere også kender, nemlig Alex & Alex, hvor Vanopslagh spiller både socialdemokratisk minister og sig selv som LA-leder. Det er – til tider – emiment satire, som man kender det fra Tæt på sandheden på DR, hvor Jonathan Spang vender vrangen ud på magten og især spinnet og det skjulte magtbegær. Vanopslagh iscenesætter LA som den lille mands fornuft, og selvfølgelig er det et mål at overbevise om LA's politik. Men det vigtigste mål er egentlig at vække en følelsesmæssig reaktion, nemlig latter.

Det er afvæbende humor, som bliver udspillet med selvironi i sketchens form. Og det er netop selvironien, der dominerer de andre videoer på TikTok, som kun findes her.

Who’s That Girl

Et kort klip fra dagen for valgudskrivelsen, hvor Vanopslagh er ude og hænge sine egne valgplakater op, fanger essensen. I sig selv er det et klassisk valgkampsfoto, hvor politikeren viser, at han selv gør det hårde arbejde med at kravle op i lygtepæle iført vindjakke og bevæbnet med plastikstrips.

Men Vanopslagh fornyer genren med, at der pludselig bliver lagt et farvefilter henover, mens han mimer til den amerikanske rapper Eve’s Who’s That Girl. Enten er det optaget med en telefon, eller også er det produceret, så det ser sådan ud, og kameraindstillingen zoomer ind og ud i takt med musikken.

Målet med de små selvironiske telefonoptagede videoer er autenticitet.

Det er med andre ord spontant – eller i anførselstegn ’spontant’ – og det er uden et åbenlyst politisk budskab. Eller budskabet er Vanopslagh selv. Og han viser, at han ikke tager sig selv mere alvorligt, end at han kan gøre grin med det forfængelige i at hænge plakater op i offentligheden med sit eget kontrafej.

Og det er her, vi vender tilbage til politikeren-med-babyen-på-armen. For målet med de små selvironiske telefonoptagede videoer er autenticitet. At modtageren skal ’se’ politikeren Vanopslagh som en ægte person, idet han – når filteret og musikken pludselig bryder ind – gør grin med politikeren Vanopslagh.

Så selvom Vanopslagh og TikTok på udtrykssiden på alle måder er langt fra det klassiske baby-på-armen-foto, er pointen den samme: At bryde ud af vælgernes skeptiske og mistænksomme blik på politikerne og placere sig selv i en zone af autenticitet.

Og netop den mekanisme genfinder vi hos en anden borgerlig politiker, som også scorede højt på de sociale medier i første uge af valgkampen – bare på facebook og med nogle helt andre virkemidler.

Byd velkommen til Venstres SoMe-konge: Søren Gade.

Ung med de unge, folkelig med folket

Hvor TikTok er de unges medie, er de ældre generationer også på Facebook. Som jeg fortalte i sidste uge, er Søren Gade Venstres helt store, men også uudnyttede, faktor for Facebook. Gade poster utroligt lidt, men når han gør det, opnår han enormt mange interaktioner (likes, følgere, delinger og så videre).

Det gælder også i uge et af valgkampen. Her har Gade ét enkelt opslag – stående i klitterne ved Vesterhavet med Dannebrog vajende i baggrunden. Det er ledsaget af en tekst, hvor Gade skriver om at tage en pause fra valgkampen og mediecirkusset:

"Med så stort et maskineri omkring en, er det helt befriende at komme en tur ud til mit lille paradis ved Vesterhavet, gå en tur, blive blæst godt igennem og igen blive mindet om, hvor lille man egentlig er i universet. Det er et godt og effektivt middel mod helt at miste jordforbindelsen," skriver han.

Den opdatering fik i uge ét af valgkampen 5.407 interaktioner, og dermed placerede Gade sig på 8.-pladsen over de danske politikere med flest interaktioner. Syv andre fik flere interaktioner, men på mange flere opslag, og Gade overgår på det ene opslag såvel Søren Pape Poulsen som Jakob Ellemann-Jensen og distancerer fuldstændig prominente politikere som Lars Løkke Rasmussen, Magnus Heunicke og Pia Olsen Dyhr.

Udover at Søren Gades Facebook rent faktisk er yldt med billeder af ham sammen med sine børnebørn, så baby-på-armen-mekanismen, der skal vise ham som autentisk, også denne gang på spil.

Og ligesom hos Vanopslaghs Who’s That Girl drejer det sig om at sætte det (ægte) menneskelige i modsætning til det politiske, hvor man helt kan "miste jordforbindelsen". Men i stedet for at bruge selvironien som virkemiddel bruger Gade naturen (den jyske natur) og Dannebrog. Og hvor Vanopslagh bruger filter og rap, har Gade taget slipset af og fået en praktisk jakke og halstørklæde på.

Vanopslagh er ung med de unge, Gade er folkelig med folket – og jysk med jyderne. Begge bruger sociale medier til at træde ud af det politiske og ind i autenticitetzonen. Og når man måler på det engagement, der skaber – så virker det.

Vanopslagh er ung med de unge, Gade er folkelig med folket – og jysk med jyderne.

Mennesket bag politikeren er stadig politiker

Der er selvfølgelig det ved det, at den autenticitet, Gade og Vanopslagh opnår på Facebook og TikTok, jo er fremstillet og udstillet – fabrikeret med andre ord. Og det viser noget om politikernes jagt på autenticitet.

Den franske sociolog Jean Baudrillard bragte engang den teori til torvs, at Disneyland ikke bare var et legeland med rutsjebaner og life size Anders And-dukker. Disneyland havde ifølge Baudrillard også den funktion, at det som et fantasiland skulle overbevise de besøgende om, at alt uden for Disneyland var skinbarlig og hård virkelighed.

Baudrillards pointe var, at alt, især politik, ikke længere kunne adskilles fra fjernsyn, reklame og fortælling – altså at alt havde fået et element af fiktion og fantasi. Og dermed delte noget med Disneys tegneserieverden, men som man forsøgte at skjule hele tiden, blandt andet med at oprette et legeland, hvor alt var ren fantasi og fiktion.

På samme måde forsøger politikerne, når de fremstiller sig selv som autentiske, at skjule, at de egentlig hele tiden er politiske. At mennesket bag politikeren faktisk hele tiden er politiker.

Faktisk kan man sige det sådan, at dem, der er bedst til autenticitetsspillet på Facebook og TikTok, er dem, der lykkes bedst med at skjule, at deres autenticitet bare er endnu en måde at overbevise os vælgere på.

Og så er det underordnet, om man gør det med en baby på armen, med selvironisk rap eller med et folkeligt Dannebrog.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

Søren Gade

MF (V), formand for Folketinget, formand for Esbjerg Havn
IAA-diplomuddannelse (Den danske Reklameskole 1999), cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990), VUT-I for reserveofficerer (1989)

0:000:00