Sådan gik det med kommunalreformen på miljøområdet

KOMMUNALREFORMEN 10 ÅR EFTER: Altinget gør status over kommunalreformens grønne konsekvenser. En naturmæssig succeshistorie mener kommunerne, mens DN er noget mere skeptisk.

Naturorganisationerne frygtede det værste.

Den stort anlagte og omdiskuterede kommunalreform ville være noget nær en katastrofe for miljø og natur, når kommunerne skulle overtage ansvaret fra de daværende amter. Og mens de grønne - her ti år efter reformen trådte i kraft - stadig er skeptiske, så mener man i kommunerne, at reformen har været en fordel for naturen. 

”Undersøgelser viser, at vi har mere natur i Danmark, end vi havde ved reformens start. Så der er ikke gået noget tabt i den sammenhæng,” siger Søren Gais Kjeldsen, der er formand kommunalteknisk chefforening, KTC.

Større kommuner med flere kræfter
Kommunalreformen blev i 2004 vedtaget som en aftale mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Bag omlægningen stod nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), som dengang var indenrigs- og sundhedsminister.

Med reformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, fulgte en strukturændring. Landets 271 kommuner blev omlagt til 98, mens 14 amter blev erstattet af 5 regioner.

Formålet med reformen var at ændre, hvordan offentlige opgaver og service blev drevet. Herunder skulle de nu større kommuner have flere kræfter til at løse mange af de opgaver, der før lå i amterne.

Det medførte, at en stor del af miljø- og naturopgaver blev ført fra amterne over til de nye og større kommuner. Det omfattede blandt andet ansvaret for drift, implementering og myndighed, herunder ansvaret for vandløb og §3-naturområder.

De nationale og mere teknisk komplicerede opgaver såsom natur- og miljøovervågning blev overladt til staten, mens regionerne blandt andet fik ansvaret for råstofplanlægningen.

Bekymring for kommunernes prioritering
Forud for omlægningen var bekymringerne blandt flere aktører, om der med omlægningen ville blive taget økonomisk hensyn til miljø- og naturplejen.

Mange frygtede ligeledes, at kommunerne ville prioritere erhvervsinteresser højere, og at det som kommunalt ansvar ville føre til manglende koordinering og samarbejde på tværs af kommuner.

En af de bekymrede parter var Danmarks Naturfredningsforening (DN). De mente blandt andet, at det kunne være svært for en kommune at stille de nødvendige krav til en stor, forurenende virksomhed med mange arbejdspladser.

Samtidig frygtede man for, om kommuner kunne sige nej til entreprenørvirksomheder, der ville inddrage lokale moser til parcelhusgrunde.

”Erfaringen viser, at det er svært for nogle kommuner at sige nej til udvidelse af store svinefarme, især når det er den lokale landmand, der sidder i byrådet. Alle de bekymringer er jo så vidt også gældende i dag,” siger Michael Leth Jess, direktør for natur og plan i DN.

Ifølge DN er det ikke entydigt, hvordan kommunerne lever op til opgaven med naturbeskyttelse:

”Vi kan se nogle kommuner, der laver glimrende naturforvaltningsarbejde, og så er der nogle kommuner, som vi er knap så imponerede over, hvis jeg skal sige det venligt. Vi kan se, at andre interesser er fremherskende i den måde, de kommuner forvalter på.”

Michael Leth Jess mener ikke, at reformen bør rulles tilbage. Han peger dog på, at der er plads til forbedringer. Blandt andet burde en bedre naturplanlægning på tværs af kommunerne prioriteres mere.

”Der er stadig regionerne, man kan give nogle flere opgaver, men dommen er helt overordnet, at i det omfang, der er sket forbedringer for natur og miljø de sidste ti år, er det i hvert fald ikke kommunalreformen, vi skal takke. Den har bare gjort det sværere,” siger Michael Leth Jess.

Målet er nået
Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, havde ikke selv nogen bekymringer forud for den store omlægning. Han havde tiltro til, at kommunerne kunne varetage opgaverne:

”Jeg sad relativt tæt på det, men jeg var ikke blind for, hvor stor en teknisk myndighedsmæssig og ikke mindst personalemæssig opgave det ville være at få skabt alle de fusioner. Men jeg vidste, hvor dygtige medarbejdere vi fik med fra amterne.”

DN’s bekymring om et koordineret samarbejde mellem kommuner, kan Søren Gais Kjeldsen godt se en pointe i. Han mener dog ikke, at det er en betænkelighed længere:

”Der gik et par år med at få genskabt forbindelser og få etableret et samarbejde mellem kommunerne på kryds og tværs på naturområdet. Men det er på plads for mange år siden.”

Alt i alt mener Søren Gais Kjeldsen, at målet med reformen er nået. Han henviser til, at kommunerne har håndteret det godt at få inkorporeret medarbejderne fra amterne i de kommunale forvaltninger. Samtidig peger han på, at kommunerne har taget opgaven med natur- og miljøforvaltning til sig både administrativt og politisk.

”Det er ikke sådan, at man ikke kan finde rum for forbedringer. Men samlet set er der ikke nogen tvivl om, at det her er blevet håndteret rigtig godt. Det kan næsten kun være, fordi kommunerne har gjort det fornuftigt, for ellers havde man nok benyttet lejligheden til at lave det om,” siger Søren Gais Kjeldsen med henvisning til, at efterfølgende evaluering af reformen ikke bød på store ændringer.

Naturen sælger kommunen
Det er ikke altid den klareste opgavefordeling, man laver i så store reformer, påpeger Troels Garde Rasmussen, vicekontorchef for KL’s Teknik og Miljø. Han mener dog, at arbejdsfordelingen med reformen generelt var hensigtsmæssig, hvilket evalueringen også viste efterfølgende.

”Når man får ansvar for at varetage noget, kommer der et helt andet ejerskab til det. Det skete også med naturområdet. Nu skulle kommunerne ikke kun varetage vækst og virksomheder og bygge nye skoler, vi skulle også passe på naturen,” siger Troels Garde Rasmussen.

Netop ansvaret for natur- og miljøområdet har kommunerne taget til sig, pointerer Troels Garde Rasmussen.

Han henviser til evalueringen af kommunernes varetagelse af de beskyttede naturtyper og de adskillige ressourcer, kommunerne har investeret i naturgenopretningsprojekter med fokus på biodiversitet.

Han understreger, at mange kommuner desuden aktivt bruger naturen til at brande sig på. Et eksempel på det er blandt andet Varde Kommunes vision ”Vi i Naturen” og naturparkerne, der er opstået gennem de seneste år.

”Ejerskabet til naturen ligger ikke bare i et hjørne af en kommune, hvor tre fagbiologer er beskæftiget. Det er blevet noget, kommunerne markedsfører sig på. Naturen er blevet ’in’, og noget vi alle har glæde af,” siger Troels Garde Rasmussen.

Læs flere artikler om 10 år med kommunalreformen

Forrige artikel Forsker om landbrugspakke-tilpasning: Fornuftigt, men bøvlet Forsker om landbrugspakke-tilpasning: Fornuftigt, men bøvlet Næste artikel Flertal indgår fiskeri-aftale udenom regeringen Flertal indgår fiskeri-aftale udenom regeringen
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Finanslov og Brexit er ikke til at komme udenom i en uge, som også byder på samråd om stop for nordsøolie, Dansk Fjernvarmes landsmøde, nyt lovforslag fra miljøministeren og konference om klimaneutral mejerisektor.