Drømmen om målrettet regulering

De 19.000 ton er ikke nok til at opfylde EU's vandrammedirektiv. Det er det første store skridt på vejen, men der er stadig V3-områder, hvor indsatsen ikke er identificeret endnu.

Karen Ellemann (V) i 2010
Daværende miljøminister

Efter flere års udmattende slagsmål om de første vandplaner er politikere, eksperter, landmand og naturfolk i disse måneder trådt ind i en drømmeagtig fase, hvor man i tilsyneladende fællesskab forestiller sig, hvor gode de næste vandplaner kan blive.

I drømmen er der ingen tvivl: De ti fugle på taget synger langt smukkere end den ene fugl, man nu har i hånden.

Den fælles drøm er spundet omkring ideen om en regulering, som er målrettet, differentieret og intelligent. Det lyder så godt, at man i disse måneder næsten kunne tro, at Bæredygtigt Landbrug, Venstre og miljøminister Ida Auken er enige om kursen: Vi skal regulere intelligent!

Men drømmen er skrøbelig og vil vare kort. Vækkeuret ringer første gang til foråret, når Natur- og Landbrugskommissionen kommer med sine anbefalinger. Foreløbig har kommissionen præsenteret nogle principper, som kan samle enighed, men til foråret bliver det alvor: Her bliver der sat mål for indsatsen - og så vil det stå lysende klart, at der også er en regning, som skal betales, selv om reguleringen er intelligent.

Tre spørgsmål forstyrrer lige nu drømmen:
Hvem rammer den målrettede regulering?
Hvem skal betale de nye virkemidler?
Og hvad med indsatsen i de områder, hvor Danmark hidtil har brugt undtagelser?

1. Hvem rammer den målrettede regulering?
Efter de seneste måneders randzone-debat står det klart, at ingen elsker de nuværende 10 meter-randzoner særligt højt. Både forskere og fødevareministeren understreger, at de ville foretrække variable randzoner. Den model foretrækker landbruget også. Igen og igen bliver der talt om intelligente randzoner, hvor bræmmerne nogle steder er 30-50 meter, mens der andre steder slet ikke behøver randzoner, og landmændene tværtimod kan få lov at gødske og dyrke mere intensivt.