Bæredygtigt Landbrug: Drop den uendelige farce om kvælstof

Af Jørgen Evald Jensen
Faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug 

Det blev slået stort op i mange medier, da Danmarks Naturfredningsforening (DN) sidste forår forlangte en genforhandling af Landbrugspakken.

Kravet skyldtes, at den årlige Novana-rapport fra Aarhus Universitet fortalte om en merudledning af kvælstof til kystområderne omkring Danmark.

Nu er kritikerne tavse
Nu fortæller de nyeste tal en helt anden historie: Kvælstofudledningen faldt fra 77.000 tons i 2015 til 62.400 tons i 2016 – altså det første år, hvor danske landmænd kunne gøde ekstra som følge af Landbrugspakken.

Selv korrigeret for nedbør var der tale om et fald.

Men Ella Maria Bisschop-Larsen "ønsker ikke at kommentere ændringen i tallene, da hun ikke længere er præsident for DN", og Maria Reumert Gjerding har "endnu ikke nærlæst tallene og ønsker ikke at udtale sig, inden hun har fået set på dem", fremgår det af Landbrugsavisen.

Mon ikke hele hylekoret genoplives, når vi næste år igen ser en stigning i kvælstofudledningen til vandmiljøet?

Jørgen Evald Jensen
Faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug

Sidste år udtalte de sig ellers, længe inden tallene overhovedet var offentliggjort – og dengang stod medierne i kø for at formidle historien, i dag er de fleste tavse.

Sidste års heftige offentlige debat om Novana-rapportens tal endte ellers ud i noget af en farce: For efter at DN havde krævet en skærpet regulering af dansk landbrug som følge af den påståede øgede udledning, blev rapporten offentliggjort – med den konklusion, at "situationen er stort set uændret".

Men da var medietoget kørt, og den menige borger skræmt fra vid og sans.

Og dernæst stod en af Novana-rapportens bagmænd minsandten frem her i Altinget og fortalte, at den beskedne stigning i kvælstofudledningen slet ikke kom fra landbruget.

Et kig i krystalkuglen
Kære journalister, politikere og meningsdannere i øvrigt: Det kræver altså hverken et professorat eller synske evner at forudse, om kvælstofudledningen går op eller ned. Det er således især nedbørsmængderne, der betyder noget for udledningstallene.

Kun ét år i hele Danmarkshistorien var vådere end 2015, og derfor faldt udledningen naturligvis efterfølgende i det noget tørrere år 2016.

Til gengæld kan jeg allerede nu se ind i krystalkuglen og forudse, at det igen går den anden vej, når vi næste år ser tallene for 2017.

Sidste år var igen meget vådt, og det er fortrinsvis disse vandmængder, der styrer den samlede udledning.

Allerede sidste år – da jeg forudså den faldende kvælstofudledning for 2016 – kritiserede jeg, at DN og venstrefløjen på en så ringe baggrund og med udgangspunkt i 2015-tal jog en skræk i livet på folk:

"Når de meget mindre nedbørsmængder for 2016 med garanti resulterer i meget mindre kvælstofudledning – vil vi så blive tudet ørerne fulde om, at Landbrugspakken er en rigtig god idé", spurgte jeg dengang.

Hylekorets formodede comeback
Spørgsmålet blæser stadig i vinden, fordi DN ikke svarer, og de færreste medier går op i vinkler, der kan opfattes som positivt nyt for landbruget. Men mon ikke hele hylekoret genoplives, når vi næste år igen ser en stigning i kvælstofudledningen til vandmiljøet?

I øvrigt: Den helt store gevinst ved Landbrugspakken er jo netop, at målinger og ikke modeller skal ligge til grund for den fremtidige regulering. Det er da noget, alle burde kunne bakke op om – at virkeligheden råder i stedet for myter?