Forsker bag nye kvælstof-tal: Stigning kommer ikke fra landbruget

INTERVIEW: Intet tyder på, at udledningen af kvælstof fra landbruget er steget, lyder det fra forsker bag omdiskuteret Novana-rapport. Han maner til besindighed oven på nye stigende kvælstoftal.

Det udviklede sig til en krig mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget, da det i sidste uge kom frem, at kvælstofudledningen er steget for fjerde år i træk.

DN fremførte med udgangspunkt i tal fra den nye Novana-rapport, at en stigning på 6.000 tons siden 2012 får hele forudsætningen for landbrugspakken – hvor man forventede en faldende tendens – til at falde til jorden. Omvendt lød det fra landbruget og miljøminister Esben Lunde Larsen (V), at det især er store regnmængder, der er skyld i den ekstra registrerede udledning.

En af hovedforfatterne bag Novana-samlerapporten er chefkonsulent ved Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen. Ifølge ham har man rigtigt nok registreret en stigning de seneste år, også selvom man korrigerer for stigende regnskyl. Alligevel nedtoner han problemets omfang.

”Man skal passe på med at lægge for meget vægt på små udsving, for der er tale om en meget lille stigning fra år til år. Men det bør være et opmærksomhedspunkt,” siger Poul Nordemann Jensen.

Ikke landbrugets skyld
Han påpeger også, at man ikke kan bruge de nye tal til at klandre landbruget:

”Der er ikke noget i statistikkerne eller andre målinger i Novana-programmet, der tyder på, at der er sket en øget udvaskning fra landbruget," siger Poul Nordemann Jensen.

Rapporten baserer sig delvist på konkrete målinger af kvælstof og på modelberegninger. Og Poul Nordemann Jensen understreger, at tallene derfor er behæftet med en vis usikkerhed. I selve rapporten opererer man da heller ikke med en konklusion på den årlige udledning for 2015.

”Såfremt der tages højde for forskellene i bl.a. nedbør, har udledningen af kvælstof de senere år ligget på 55-61.000 ton N,” lyder det i resumeet.

Fortørnet landbrug
Det er netop det spænd – 55.000 i 2012 og 61.000 i 2015 – der er baggrund for Naturfredningsforeningens kritik af en stigning på de 6.000 ton. 

Landbruget har været fortørnet over udlægningen af sagen. Herfra påpeger man, at man er nødt til at se det store billede. At kvælstofudledningen samlet set er reduceret kraftigt siden 1990 (fra mere end 100.000 ton), selvom der indimellem har været skvulp i den forkerte retning.

Poul Nordemann Jensen mener også, at det lange perspektiv er vigtigt, men han påpeger også, at det markante fald skete frem mod cirka 2003, hvorefter udledningerne ikke er faldet i samme tempo. 

Klimaforandringer
Når den øgede udledning de seneste år ikke kan tilskrives landbruget, så skulle man tro, at det kommer fra spildevand. Men det ikke tilfældet, og forskerne har derfor svært ved at forklare stigningen. Hvis ikke det kan tilskrives metodemæssig usikkerhed, så kan det måske være på grund af klimaforandringer:

”Vi er ved at undersøge, om temperaturstigninger er begyndt at spille ind på, at der bliver udledt mere kvælstof,” siger Poul Nordemann Jensen og fortsætter:

”Måske handler stigningen om, at der kommer mere regn om vinteren end tidligere. Vi ved, at det især er i vintermånederne, at der udledes kvælstof.”

Baggrunden for landbrugspakken
Og så er der lige det med baggrunden for landbrugspakken, hvor regeringen argumenterede med, at kvælstofudledningen – opgjort som baselineeffekt – ville falde ad sig selv. Og at det også skulle ske mellem 2012 og 2015. Det passer meget dårligt med, at den målte kvælstofudledning er steget alle årene, har Naturfredningsforeningen som nævnt anført.

Her er vi ovre i den politiske del af festen, lyder det fra Poul Nordemann Jensen. Han vil derfor ikke være overdommer i den diskussion, men peger dog på, at det var regeringen selv, der delte baselineeffekten op år for år, selvom forskerne havde opgjort den samlet over en ni-årig periode.

”Det var jo et af stridspunkterne. Vi lavede en baselineeffekt over hele perioden frem til 2021, og den delte regeringen så ud i ni lige store lagkagestykker. Og sådan går det nødvendigvis ikke i den virkelige verden,” siger Poul Nordemann Jensen.

Men kan den forventede reduktion frem mod 2021 sagtens ske, selvom de seneste par år peger i den anden retning?

”Jeg ved ikke, om det sagtens kan ske. Det er jo en fremskrivning, og vi ved godt, at sådan noget ikke altid holder. Vi har anbefalet, at man i år eller næste år begynder at se på baselineeffekten igen. Den stigning, vi har set, var jo ikke noget, vi havde forventet,” siger Poul Nordemann Jensen.

Forrige artikel Politisk flertal vil stramme sprogkrav: Små børn SKAL tale dansk Politisk flertal vil stramme sprogkrav: Små børn SKAL tale dansk Næste artikel Nævn bremser aldersdiskrimination på Det Kongelige Teater Nævn bremser aldersdiskrimination på Det Kongelige Teater
Partilederne vil ud af coronakrisens konsensus

Partilederne vil ud af coronakrisens konsensus

ANALYSE: Mette Frederiksen holdt en endnu en landsmodertale grundlovsdag, mens alle de øvrige partiledere forsøger at sparke den politiske debat i gang igen. Thulesen holdt en skarp tale, og DF har nu lagt sig fast på en udmeldelse af EU.