Bæredygtigt Landbrug: Vismændenes brug af fejltolkninger er skammeligt

DEBAT: Det Økonomiske Råd kritiserer i en ny rapport udskydningen af vandrammedirektivets opfyldelse. Vismændene lægger dog, helt ukritisk, fejltolkninger til grund for deres arbejde og anbefalinger, skriver Poul Vejby-Sørensen.

Af Poul Vejby-Sørensen
Cand.agro., ekstern rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug

Vismændene runder ganske kort emnet landbrug, kvælstof og landbrugspakken fra 2015 i deres diskussionsoplæg, juni 2019.

Det er skammeligt, at vismændene fortsat – helt ukritisk – lægger fejltolkninger om årsagen til manglende opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv til grund for deres arbejde og anbefalinger. Hvis man bruger forkert værktøj, er det vanskeligt at nå vandrammedirektivets mål.

Problemernes årsag er blevet ignoreret
I deres diskussionsoplæg siger Vismændene følgende om udskydelser af mål om reduktion af kvælstof fra landbruget:

”Danmark er gennem EU’s vandrammedirektiv forpligtet til at sikre en god vandkvalitet. Et væsentligt problem i forhold til vandkvaliteten er landbrugets udledninger af kvælstof, og Folketinget har derfor opsat reduktionsmål herfor. Disse mål er imidlertid blevet udsat i flere omgange, og også implementeringen af de nødvendige tiltag er blevet udskudt.”

Præmissen er forkert. Problemerne skyldes nemlig først og fremmest udledning af dårligt renset fosforholdigt spildevand, der gennem årtier er blevet ignoreret.

Dette har via miljømodellerne ført til strengere krav om begrænsninger af landbrugets udledninger af kvælstof. Men det reelle hovedproblem er ”lav N:P kloakvand” (afløbsvand med relativt højt fosforindhold).

Landbrugspakken og international forskning
Om landbrugspakken siger vismændene:

”Da regeringen i forbindelse med landbrugspakken fra 2015 udskød indfasningen af en differentieret kvælstofregulering som erstatning af den eksisterende generelle regulering, advarede formandskabet om, at dette vil kunne udskyde opnåelse af god økologisk tilstand i det danske vandmiljø. De gentagne udskydelser bidrager til at skabe usikkerhed om den fremtidige regulering, hvilket øger risikoen for, at virksomheder og landmænd kommer til at foretage langsigtede investeringer, som fordyrer implementeringen af vandrammedirektivet.”

Vismændenes advarsel byggede og bygger fortsat på misforståelsen om, at kvælstof er hovedproblemet. Dette er tilbagevist af mangeårig international forskning og er i 2017 endvidere korrigeret kraftigt af en international evaluering med europæiske topforskere.

Desværre er Miljøministeriet og Aarhus Universitet fodslæbende i denne erkendelse.

Cost-benefit-analyser på forkerte præmisser
I forhold til udskydelse og samfundsmæssige omkostninger siger vismændene:

”Der kan være konkrete områder, hvor omkostningen ved opnåelse af god økologisk tilstand ikke står i forhold til de fordele, det giver. Hvis dette kan dokumenteres gennem cost-benefit-analyser, giver vandrammedirektivet mulighed for, at målsætningen for de berørte vandmiljøer kan nedjusteres. Denne mulighed kan være relevant at bruge, mens en generel udskydelse af målopfyldelsen må formodes at medføre et samfundsøkonomisk tab, da gevinsterne ved bedre vandmiljø først opnås senere."

Videre skriver vismændene: "Hvis formålet med udskydelsen er at understøtte landbruget, kan dette gøres mere effektivt og uden negative konsekvenser for miljøet ved brug af andre instrumenter end at lempe miljøreguleringen.”

Vismændene peger ganske korrekt på vandrammedirektivets proportionalitetsprincip om, at omkostningerne ved opnåelse af god økologisk tilstand skal stå i forhold til fordelene, det giver. Men det er ikke rimeligt at anlægge cost-benefit-analyser på de forkerte præmisser.

Gået helt galt i byen
Vismændene er gået helt galt i byen, når de anbefaler, at landbruget kan understøttes med ”andre instrumenter end at lempe miljøreguleringen”.

Miljøministeriets mangeårige indsats med ensidigt fokus på kvælstof er simpelthen forkert. Kvælstof er langt fra hovedproblemet, men kun én af en række presfaktorer, hvor de øvrige i årtier har været overset/ignoreret af myndighederne.

Først når indsatsen er rettet for direkte fejl og er justeret ind efter den eksisterende viden, giver det mening at tage proportionalitetsprincip og cost-benefit-analyserne i anvendelse.

Men så vil problemerne i høj grad være afhjulpet.

Forrige artikel Nyvalgt SF'er i EU: Valgresultatet kalder på grøn forandring i EU Nyvalgt SF'er i EU: Valgresultatet kalder på grøn forandring i EU Næste artikel L&F: Forslag om forbud mod sprøjtemidler er helt i hegnet L&F: Forslag om forbud mod sprøjtemidler er helt i hegnet
  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog

    BL bliver mere og mere skingre

    Det er svært at sige præcist hvad det skyldes: At man har svinet Esben Lunde Larsen til på sin generalforsamling (som efterfølgende udvandrede), at han blev efterfulgt af en mere grøn minister i Jakob Ellemann som proklamerede at miljøet ville gå foran landbruget, at der nu er udsigt til en grønnere regering eller at BLs marionetter, repræsenteret ved LA er sendt til tælling?
    I hvert fald virker det som om BL fortsat har brug for at gøre opmærksom på sig selv i disse dage med den pudsige tabersag de har udvalgt sig. At hive Stiig Markager i retten.

    Når man så læser PVS’ læserbrev sidder man endnu en gang og måber:

    ”Vismændenes advarsel byggede og bygger fortsat på misforståelsen om, at kvælstof er hovedproblemet. Dette er tilbagevist af mangeårig international forskning og er i 2017 endvidere korrigeret kraftigt af en international evaluering med europæiske topforskere.”

    Det er spin af værste skuffe. Lad mig citere fra den internationale evaluering:

    “Summing up these different aspects of the work, the Panel positively evaluates that nutrient load reductions are based on solid scientific evidence and generally high-level modelling approaches.”

    Og videre

    ” Current scientific insight endorses the view that the overall reductions proposed are necessary, but cannot guarantee that they will be sufficient. Especially for benthic angiosperms and macrophytes, additional measures may be needed.”

    BL har længe gravet sig ned I et dybt hul hvor L&F via dialog og samarbejde (bl.a. med DN) har vist sig langt bedre i stand til at interagere med det samfund landbruget agerer i og forbrugernes ønsker.

    Hvis jeg var medlem af BL ville jeg seriøst overveje om ikke mit store kontingent kunne bruges på andet end at stille landbruget i et dårligt lys.

  • Anmeld

    Niels Poul Dreyer · Admin af ww.nytlandbrug.nu

    Nye ejere i landbrucet

    Vi bliver nød til at se på hvem der ejer Danmark, ejendomsretten misbruges til at drive terror imod borgere og naturen. Tiden er kommet til at bruge brandbeskatning af jord til at fremtvinge offentlig ejerskab, høj grundskyld betyder at ejendomme sælges til en samfundsfond, som leaser jord ud til dygtige, ansvarlige landmænd. Svinebaroner og godsejere skal væk og deres formuer må gerne forsvinde.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Sandheden er ilde hørt

    Jeg skal undlade at bedømme, hvorfor Torben Meldgaard "endnu en gang sidder og måber", som han beskriver det.
    Men han kan ikke sige sig fri for at være "skinger".

    Der er ingen tvivl om, at der blev udleveret kraftig kritik til bl.a. Aarhus Universitet fra evalueringspanelet. Det erkender alle involverede, selv om de prøver at pudse facaden med de mere venlige bemærkninger, som panelet også leverede. Sådan holdes en urban tone i sådanne processer.

    Uden at gå videre i en citatkrig skal jeg blot pege på fire citater:

    “In general, the Panel is of the opinion that the selection of indicators only representing summer conditions could be too restrictive. In waters with some degree of stratification, the spring bloom has the highest contribution to export production, fuelling the organic matter on the sediment and largely determining the oxygen demand in the rest of the season that could lead to P release from the sediments. The Scientific Documentation Report suggests that limitation of the spring bloom by P occurs in a number of water bodies, thus suggesting that the effectiveness of P load reduction on an indicator representing the full growing season could be significant”.
    --
    “The mechanistic models include all relevant processes for modelling effects from both N and P and combinations of them both. However, major focus in the formulations of scenarios is on N, and the few scenarios, including also P reductions, are not detailed and perhaps not optimal for exploring the influence from P load reduction. In addition, we observe that for a significant portion of the water bodies, the models seem to overestimate P concentrations during summer. This can have eliminated the potential impact from P load reductions on the indicators”.
    --
    “Based on the different factors leading to a focus on N load reduction, the Panel concludes that the study does not demonstrate significant contributions from P loads on the summer indicators, but the evidence is not strong enough to exclude that P reductions or combined N and P reductions could be effective in reducing year-averaged chlorophyll levels as well as sediment oxygen demand”.
    --
    "Taking into account all aspects and associated problems, the Panel has the impression that the regionalised MAI (maximum allowable input) are not sufficiently reliable to serve as a basis for decisionmaking and planning of load reduction measures. Further, the MAI are only addressing nitrogen load reductions and leaving out the possibility of potentially managing water bodies via phosphorus load reduction."

    Dette anser jeg for en meget hård og velplaceret kritik.

  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog

    PVS

    Kritik er godt. Ingen tvivl om det. Det er et værktøj som medvirker til at Europas førende vandovervågning kan blive endnu bedre. Så det skal forskerne naturligvis lytte til og tage med videre i den agile proces det er at lave en god overvågning.

    Havde det blot været en uendelig bunke af roser ville det jo være rent spild af penge.

    Det ændrer dog ikke på den overordnede positive konklusion af AUs arbejde

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Torben Hansen · Selvstændig

    Lad os da endelig se noget mere på fosfor

    PVS det ville da være fantastisk hvis der kunne blive fokuseret noget mere på fosfor. Ikke kun fra spildevand i forbindelse med overløb, for det er vi vist alle enige om er noget lort, og Forsyningsselskaberne er allerede igang og laver i disse år masser af projekter for at begrænse overløb til vandmiljøet. Så de er igang derude.
    Men vi skal også se på den diffuse tilførsel, hvor diffus den så end er, udledning i landdistrikterne.

    Der er masser af ejendomme på landet som ikke er koblet på et spildevandsrenseanlæg, men leder spildevandet direkte til grøfter eller nedsiver direkte i jord uden rensning.

    Så må vi jo heller ikke glemme at landbruget stadig er langt den største udleder af fosfor på landet. Det er vist i adskillige Novans rapporter. Diffus udledning i landzonen via overfladeafløb fra marker, erosion, via dræn, via fejlkoblede afløbsforhold på gårdenes ensilagepladser osv.
    Den udledning skal vi da også have set på og ikke mindst gøre noget ved. Her kunne landbruget jo være proaktiv og samarbejdsvillig ved at gå foran som et godt eksempel. Det er jo som oftest sådan at man først kan pege fingre når man har fejet for egen dør. Så jeg forstår ærligt talt ikke hvorfor landbruget ikke er i fuld gang med at reducere fosforudledningen, via randzoner, dem der blev afskaffet ved du nok, via minivådområder, udlægning af de naturlige vådområder i landskabet, naturlige ådale osv osv.
    Så sæt igang PVS, du har rigeligt at se til.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Prøv at se sagligt på sagen - ikke politisk

    Torben Hansen
    De regnbetingede udløb (RBU) sender 314 tons fosfor – helt urenset - direkte ud i vandmiljøet (NOVANA 2017 Punktkilder side 23). Denne mængde er ikke målt, men er skønnet!
    For 3 år siden blev dette skøn hævet med 50 %. Det burde nok have været 100 %. Og det hele er med ”tilbagevirkende kraft”, fordi RBU-skønnet ”altid” har været forkert.
    Det diffuse bidrag (arealbidraget), hvoraf ca. halvdelen kommer fra brinkerosion, beregnes som forskellen mellem punktkilderne og den målte udledning. Så landbruget er ikke ansvarligt for det hele.
    Brinkerosionen skyldes i høj grad dårligt vedligeholdte, overfyldte vandløb. Og fosforudledning fra arealer finder kun sted, hvor der er iltfrie forhold i rodzonen – f.eks. en række politisk anlagte vådområder.
    Renset spildevand indeholder i gennemsnit 0,86 mg P/l. Drænvand indeholder under 0,1 mg P/l.
    Veldrænede arealer udleder ikke fosfor. Kun hvor der er iltfrie forhold i rodzonen, kommer der fosfor i drænvandet.
    I Sverige har myndighederne for længst forstået sammenhængen og gjort mange indsatser for at sikre god dræning på dyrkede arealer.
    I DK går man den anden vej og forringer afvandingen mange steder, hvilket giver øget fosforudledning.