Debat

Biolog: Vi lyver for os selv

DEBAT: Hvis naturens mangfoldighed er et fælles gode, så er det på høje tid, at vi stopper med at lyve for os selv. Sandheden er, at vi ikke for alvor under de andre arter en del af pladsen, skriver biolog Rasmus Ejrnæs.

Foto: Rasmus Ejrnæs
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Ejrnæs
Biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet

Lørdag blev jeg udnævnt til artsambassadør i Aarhus sammen med 32 andre borgere. Mens andre blev ambassadører for eksempelvis mælkebøtte, snog og mursejler, så fik jeg æren af satans rørhat. Så hvorfor ikke give ordet et øjeblik til satans rørhat?

"Jeg er satans rørhat. Jeg er en af de allerflotteste rørhatte i den danske natur. En motherfucker af en rørhat, med tyk, rødanløben stok, askehvid hat og rødorange rørmundinger.

Jeg er giftig for mennesker, og når jeg bliver gammel, stinker jeg fælt af gylle. Jeg er sjælden, så sjælden at jeg er tildelt betegnelsen sårbar på den danske rødliste over truede arter. Jeg bor under træer, men ikke i en hvilken som helst skov. Det skal være store, gamle bøgetræer eller egetræer, som jeg kan danne symbiose med, og jordbunden skal være varm og gerne kalkrig, men uden et tykt muldlag. Sådanne steder står jeg side om side med min sjældne fætter djævle-rørhat og en perlerække af sjældne ridderhatte, knoldslørhatte og koralsvampe.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk 

Vores levested er truet, for løvtræerne fældes i deres ungdom og erstattes ofte af nåletræer. Desuden plantes træerne alt for tæt for vores smag, det var bedre dengang, der var græssende urokse og bisoner i skovene. Nu om dage må der jo ikke være græssende dyr i skovene. Byernes parker kunne vi godt have levet i, men træerne får ikke lov at blive gamle i byerne, og jorden bliver ødelagt med kunstgødning. Nu har vi kun nogle få stejle kystskrænter tilbage med gamle bøgetræer på varm jordbund. I Marselisborgskovene, Vosnæs Pynt og Havskov. Mine ønsker til arealplanlægningen i Danmark kommer her: Flere gamle bøge- og egetræer, i skove og parker med store græssende dyr og rigeligt med lysindfald."

Vi fråser med pladsen
Satans rørhats levestedsønsker står ikke præciseret i Teknologirådets rapport, og det samme gælder for rødlig perlemorssommerfugl, kæmpe-pigsvamp, blank seglmos, engryle, birkemus, lungelav, hyldegøgeurt, månetorbist og alle de andre flere end tusinde arter på den danske rødliste. De er dårligt repræsenteret, når vi mennesker lægger planer. Når så mange arter i dag er truede, skyldes det, at vi bruger en stor del af Danmarks areal til landbrug, huse og veje. Men det skyldes også, at vi frådser med den resterende plads.

Selvom næsten ingen områder i Danmark er reserveret til naturen, så lyver vi rask væk om dette.

Rasmus Ejrnæs, Biolog

Det er faktisk let at finde 15-20 procent af det danske landareal, som vi strengt taget ikke behøver at bruge til huse, veje og afgrøder og derfor principielt kunne undvære til alle de andre arter. Men i dag er disse 15-20 procent også underlagt menneskers luner. Afvanding, gødskning, tilplantning, tømmerhugst, flisning, kystsikring, fodring og masseudsætning af skydefugle er blot nogle af følgerne, når mennesker bestemmer.

Løgn med løgn på
Selvom næsten ingen områder i Danmark er reserveret til naturen, så lyver vi rask væk om dette. Enge som må gødes og omlægges og drives under landbrugslovens regler kalder vi natur, og skove som drives forstligt med produktion for øje kalder vi natur. Vi bilder hinanden ind, at økologisk landbrug også giver en fin natur. Vi etablerer nationalparker uden nogen reel naturbeskyttelse, og vi holder honningbier som husdyr i byerne og bilder os ind, at det gavner den vilde natur.

Det er løgn med løgn på, og det er svært at se, hvilket formål løgnen tjener. Det skulle da lige være hensynet til vores selvbillede, for vi vil jo gerne fremstå gode og grønne. Måske lyver vi også for at kunne fastholde vores privilegier. Vi elsker vores ejendomsret. Vores uindskrænkede ret til at bestemme, hvad der skal ske på den jord, vi ejer. Satans rørhat bor tavst til leje, og det er lettest sådan.

Hvis naturens mangfoldighed er et fælles gode for os danskere, så er det på høje tid, at vi holder op med at lyve. Sandheden er, at vi ikke for alvor under de andre arter en del af pladsen.

Omtalte personer

Rasmus Ejrnæs

Seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4
cand.scient. i biolog, ph.d. (Københavns Uni. 1998)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion