DN: Mere natur kræver politisk vilje

Af Thyge Nygaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Lige nu sidder planlæggerne i mange kommuner og arbejder på at få udpeget Det Grønne Danmarkskort. At vi nu får kortet, er et vigtigt skridt, for at vi kan få mere og bedre natur. Men det er langt fra slut med, at der er blevet slået streger på et kort. Og vi må nok forvente, at den første generation af de kommunale udpegninger af eksisterende og potentiel natur mange steder kommer til at rumme et potentiale for forbedringer.

Det er ganske symptomatisk, at den statslige vejledning til Det Grønne Danmarkskort kom meget sent i forhold til den kommunale planproces. Et sigende udtryk for den manglende politiske vilje i den tidligere Venstre-regering til reelt at gøre noget for at løfte biodiversiteten. Man vil gerne gøre noget for naturen, så længe det ikke koster noget og ikke generer landbruget.

Glædelig melding fra L&F
Derfor er det også glædeligt at konstatere, at direktøren for Landbrug og Fødevarer, Karen Hækkerup, i en klumme på Altinget 8. maj, nu opfordrer til, at vi prøver at få det bedst mulige ud af Det Grønne Danmarkskort, og at der politisk bliver afsat en realistisk økonomisk ramme. For det vil kræve investeringer at få naturen tilbage på sporet.

Der vil være landbrugsarealer, om end mange marginale, som skal konverteres, og det vil umiddelbart betyde et værditab, som skal kompenseres. Og det vil koste penge at gennemføre en omfattende jordfordelingsproces, som skal rette op på de ”ulykker”, vi igennem de seneste år har fået lavet ude i det åbne land. Med ulykker menes der en naturbeskyttelseslov, som slet ikke er tilstrækkelig håndfast til at sikre en reel beskyttelse af naturværdierne. Samtidig har vi sluppet landbruget helt fri med hensyn til ejerskab af jord uden at give kommunerne mulighed for at afbøde de trafikale gener i lokalsamfundene, det har medført.

Lokale skal finde løsninger
Det, der er vigtigt, når der skal sikres mere og bedre natur, er, at løsningerne er permanente, og at der er lokalt ejerskab. Staten bør stadig have en vigtig rolle for at sikre en ensartethed og en sammenhæng i udpegninger, prioriteringer og virkemidler. Men det er vigtigt, at det er de lokale aktører, som finder de løsninger, som passer bedst til det lokale område. Derfor bør de netop nedsatte naturråd også gøres permanente. Al erfaring viser, at det er den bedste måde at skabe ejerskab og dermed holdbarhed og løsninger på.

Der ligger et stort problem i den fremherskende politiske tålmodighed, og at embedsværket kun kan tænke fem år frem i tiden. For vi taler her om en proces, der vil tage ti til 20 år at gennemføre, og som bedst kan sammenlignes med udskiftningen af landsbyerne for mere end 200 år siden. 

Thyge Nygaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Det er også vigtigt, at alle lokale interessenter inddrages, for det her handler ikke kun om naturen, men om at gøre kagen større. Der skal ikke kun sikres store sammenhængende naturarealer. Der skal samtidig sikres bedre arrondering af landbrugets produktionsarealer, så vejtrafik minimeres, og der spares dyre kilometer til transport. Der skal sikres adgang for lokale til at komme ud i naturen uden at skulle ind i bilen, ved at der anlægges gang og cykelstier i det åbne land.

Dette kan være med til at løfte landsbyer, som nu er meget lidt attraktive for børnefamilier og folk uden to biler. Og det kan skabe grundlag for en langt mere mangfoldig udnyttelse af landskabet til for eksempel klimasikring, sikring af vandmiljøet, oplevelsesøkonomi og rekreation.

Sæt et mål og hav tålmodighed
Der ligger et stort problem i den fremherskende politiske tålmodighed, og at embedsværket kun kan tænke fem år frem i tiden. For vi taler her om en proces, der vil tage ti til 20 år at gennemføre, og som bedst kan sammenlignes med udskiftningen af landsbyerne for mere end 200 år siden. Men hvis vi skal skabe større samfundsmæssig værdi for natur og landbrug, ja hele Danmark, så kræver det, at der er en politisk vilje.