Dansk Akvakultur: Ren havbrug-manipulation fra Aarhus-forskere

Af Brian Thomsen
Direktør, Dansk Akvakultur

Under overskriften ”Potentielt konfliktende arealinteresser på havet” retter Bo Riemann, Stiig Markager og Marie Maar fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience en usaglig og uvederhæftig kritik af havbrug.

Baggrunden er, at Miljøstyrelsen i øjeblikket behandler 13 ansøgninger om etablering af nye anlæg. 

De tre forskere har blandt andet sammenlignet den forventede udledning fra de nye havbrug med de danske udledninger af kvælstof og fosfor til de danske farvande, men konklusionerne i debatindlægget kan bedst betegnes som grov manipulation.

Forskerne undlader nemlig behændigt at nævne, at de nye havbrug ønskes placeret uden for den kystzone, som er defineret i forbindelse med den danske implementering af det europæiske vandrammedirektiv. 

Havbrugene er placeret i områder med stor gennemstrømning af vand fra Østersøen og Nordsøen. Vandet indeholder i forvejen store mængder kvælstof, og der kommer alene til Østersøen omkring 6-700.000 tons kvælstof fra land og fra atmosfæren. 

Konklusionerne i debatindlægget kan bedst betegnes som grov manipulation.

Brian Thomsen
Direktør i Dansk Akvakultur

Derfor er der ikke grund til bekymring over de minimale udledninger fra de 13 nye havbrug. 

Udledningerne udgør få promiller og er dermed i praksis uden betydning for miljøet.

Der er således intet fagligt belæg for deres påstand om, at udledningen fra havbrugene vil være i konflikt med samfundets indsats for at forbedre miljøforholdene i kystzonen eller kunne medføre en tilbagevenden til en dårligere miljøkvalitet.

Branchen kommer forskerne i forkøbet
Forskernes løsning på de postulerede miljøeffekter er at flytte havbrugene så langt ud på havet, at de ikke påvirker kystzonen. 

Det er præcis, hvad vi gør, og vi er naturligvis glade for, at de er enige i den strategi, som har dannet grundlag for de seneste 15 års udvikling af den danske havbrugssektor.

De tre Aarhus-forskere foreslår også, at miljøpåvirkningen kunne vurderes med økologiske modeller. 

Vi er derfor også glade for at kunne berolige dem med, at brug af økologiske modeller allerede er implementeret i det danske regelsæt for havbrugsdrift. 

DHI har vurderet miljøpåvirkningen fra 4 af de 13 nye havbrug med disse modeller.

I parentes bemærket er det de samme modeller, som udgør beregningsgrundlagt for den nye generation af vandområdeplaner. Modellerne er udarbejdet i et samarbejde mellem DHI og Aarhus Universitet.

Resultaterne viser entydigt, at de fire nye havbrug hverken lokalt eller regionalt vil have en væsentlig effekt på miljøet.  

Upassende forsøg på at skabe splid
Konklusionen fra modelberegningerne understøttes af faktiske data. 

Der er ét havbrug i Danmark, der har en produktion og placering, der er sammenlignelig med de 13 nye havbrug. 

Miljøpåvirkningen fra dette havbrug er blevet fulgt nøje siden etableringen i 2006. Resultaterne understøtter blot den allerede eksisterende dokumentation for, at havbrug placeret i strømfyldte farvande er uden betydning for miljøet. 

De tre forskere må antages at være bekendt med den nyeste viden på området, og derfor er det beskæmmende, at de forfalder til udokumenterede profetier om havbrugenes mulige negative effekt på turist- og fiskerierhvervene. 

Det er efter vores opfattelse et upassende forsøg på at politisere og skabe splid mellem erhvervene, og vi mener, at de tre forskere tilsidesætter god videnskabelig praksis og lader hånt om en dansk miljøpolitik baseret på fakta.

Bo Riemann, Stiig Markager og Marie Maar fra Aarhus Universitet har ret på ét punkt. 

Der er akut behov for en samfundsanalyse af arealanvendelsen på havet. 

Det vil fremme vækst og innovation i havbrug og andre erhverv. Til gavn for eksporten og beskæftigelsen i landdistrikterne.