Dansk Erhverv: Biosolutions bliver vigtige i 2024. Her er en række tendenser at have for øje

Med naturens egen værktøjskasse kan fermenteringsteknologi og mikroorganismer erstatte fossile og konventionelle metoder og reducere miljø- og klimaaftrykket.

Faktisk er det muligt at reducere CO2-emissioner med 4.300 milioner tons eller otte procent af verdens årlige CO2-emissioner inden 2030 med de bioteknologiske løsninger, vi allerede kender til i følge beregninger fra Copenhagen Economics.

Derfor er der ingen grund til, at regeringer verden over ikke bør anerkende biosolutions-sektoren som klima- og miljøfremmende. Her er nogle af løsningerne, der bør holdes øje med i 2024.

Alternative proteiner

Der er et stigende behov for en mere bæredygtig tilgang til fødevareproduktion og behov for at reducere vores forbrug af animalsk protein. Udviklingen inden for alternative proteiner produceret med fermenteringsteknologi er derfor værd at holde øje med.

Behovet for et mere bæredygtigt ressourceforbrug leder også til innovative løsninger inden for materialer på tværs af forskellige områder herunder bioplast, bioasfalt og biocement.

Anne Lerche

I modsætning til konventionel landbrugsproduktion kræver proteiner produceret ved brug af mikroalger og CO2, gasfermentering og såkaldt kultiveret kød – altså kød baseret på stamceller fra dyr – langt mindre areal på land og minimalt vandforbrug og kræver heller intet fra havet.

For eksempel producerer det danske firma Unibio proteiner til foder og fødevarer ved at omdanne gas til protein med fermenteringsteknologi. Virksomheden Algiecel udvikler fremtidens protein og omega3-fedtsyreingredienser til foder, mad og kosmetik baseret på mikroalger og bruger CO2 fra andre industrier som råmateriale.

Imens fokuserer det Singaporebaserede firma Avant på cellebaseret fisk og skaber proteiner ved at tage små mængder af celler fra fisk og fodre dem med næringsstoffer i en bioreaktor. Denne metode kaldes også cellebaseret eller kultiveret protein.

En undersøgelse fra The Good Food Institute peger på, at kultiveret kød produceret med vedvarende energi kan reducere CO2-emissioner med 92 procent og landanvendelse med 90 procent. Dog er metoden stadig på et tidligt stadie, og kun to lande i verden har indtil videre godkendt produkterne til konsum.

Bæredygtige materialer

Behovet for et mere bæredygtigt ressourceforbrug leder også til innovative løsninger inden for materialer på tværs af forskellige områder herunder bioplast, bioasfalt og biocement.

Lad få styrket rammevilkårene for biosolutionssektoren og sat strøm til en national strategi for biosolutions i 2024.

Anne Lerche

Bioplast baseret på planter kan erstatte syntetiske materialer som polyester i blandt andet tekstiler og kan dermed reducere ressourceforbruget fra tekstilindustrien, som står for ti procent af de globale emissioner ifølge EU.

Særligt på grund af det store forbrug af syntetiske fibre baseret på råolie, og fordi mange tekstiler består af "blends" af materialer, som gør dem besværlige at genanvende.

Bygge- og anlægssektoren har også meget arbejde foran sig med hensyn til grøn omstilling, og EU har endnu ikke et fastsat reduktionsmål for sektoren, på trods af at 60 procent af den urbane infrastruktur, der vil eksistere i 2050, endnu ikke er blevet bygget ifølge FN.

Det har motiveret virksomheden Visibuilt til at udvikle et bæredygtigt alternativ til konventionel asfalt, hvor bindemidlet "bitumen", der vurderes at udsende giftige kemikalier og kan være kræftfremkaldende, erstattes med et biologisk fermenteret og bæredygtigt bindemiddel.

Innovative ingredienser

Endelig leverer verdens førende virksomheder inden for ingredienser, blandt andre Novozymes, enzymer til eksempelvis fødevarer og drikkevarer ved at anvende præcisionsfermentering.

Samtidig besidder den 150 år gamle Chr. Hansen A/S måske verdens største bank af "gode bakterier" med over 40.000 stammer, der blandt andet bidrager til velsmag i fødevareprodukter og mindsker madspild.

I begyndelsen af 2024 forventes fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen at blive præsenteret under det nye firmanavn Novonesis, og i branchen er der store forventninger til, at det nye selskab kickstarter en ny æra af biosolutions.

Derfor, kære regering. Løsningerne ligger lige for. Lad få styrket rammevilkårene for biosolutionssektoren og sat strøm til en national strategi for biosolutions i 2024, så Danmark kan vise verden den grønne retning med nogle af de allermindste bæredygtige løsninger.