Dansk Erhverv: Tag fat om plastproblemets rod

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

EU’s plaststrategi er kærkommen, da vi skal have sat en stopper for plastsvineriet og iværksætte initiativer, der fremmer grøn omstilling og fornuftig brug af plast i Europa. 

Og hvordan gør vi så det?

Først og fremmest skal vi holde op med at bruge tid på at diskutere forslag for hele EU-fællesskabet, men derimod gribe fat om plastproblemerne, hvor de er – nemlig i de enkelte medlemslande.

Håndteringen og forbruget af plast er forskellig fra land til land. Eksempelvis er flere nordiske medlemslande, herunder Danmark, dygtige til at genanvende plast, og de danske forbrugere er også i et bredt omfang opmærksomme på at passe på naturen. 

Det forholder sig desværre ikke altid sådan i for eksempel visse dele af Sydeuropa, hvorfor det er her, at indsatserne bag plaststrategien skal målrettes. 

Den danske plaststrategi skal ”rydde op i eget hus” – vi skal starte et sted og for eksempel at få kortlagt uklarheder om, hvordan og hvor godt vores rensningsanlæg håndterer mikroplast.

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

Når der fra politisk hold fremsættes forslag, der rammer skævt og straffer miljøopmærksomme medlemslande, som for eksempel EU-plastskatter, pantordninger, forbud og afgifter på perifere ”plastdimser” som cigaretskodder med filler, kapsler, vådservietter, plastikposer, juiceflasker, sugerør, balloner, engangsservice – ja, listen er lang – så griber politikerne ikke fat om plastproblemets rod, og dermed får vi ikke iværksat en ordentlig, omfattende og effektiv indsats mod plastsvineriet. 

En forslag kunne være at sætte ind i de enkelte medlemslande, der deponerer plast uansvarligt, og sanktionere, såfremt medlemslandet ikke formår at forbedre sin håndtering af plast.

Dernæst bør man dele den gode viden fra foregangslande, så man får draget fordel af den nødvendige knowhow i hele Europa.

Hvad kan vi gøre i Danmark? 
Den danske plaststrategi er på trapperne, og selvom vi på mange områder er et foregangsland, når det kommer til håndtering af plast, så er der plads til forbedring.

Den danske plaststrategi skal ”rydde op i eget hus” – vi skal starte et sted og for eksempel få kortlagt uklarheder om, hvordan og hvor godt vores rensningsanlæg håndterer mikroplast.

Når det er gjort, har vi fået en retning for teknologiudvikling, og det kan blive en eksportmulighed i form af et førende system til spildevandsrensning.

Således kan man få bekæmpelse af miljøforurening og teknologisk udvikling til at gå hånd i hånd. 

I Dansk Erhverv vil vi særligt bidrage til større genanvendelse af emballager. Vi er hovedorganisation for den danske detailhandel, og vi har derfor et ansvar for, at emballager ikke medfører plastsvineri. 

Vi er allerede med i et offentligt støttet MUDP-projekt, som udvikler retningslinjer til emballageproducenter og detailhandlen, så de i fællesskab kan skabe bæredygtige emballager. 

Sådan nogle projekter vil vi gerne have mange flere af, så vi kan sikre et fremtidigt bæredygtigt forbrug af emballager.

Derfor efterlyser Dansk Erhverv etablering af et nationalt rådgivningscenter, der skal styrke kompetencer og udvikling af blandt andet flere bæredygtige emballager og cirkulære forretningsmodeller.

Det kan bidrage til at styrke indsamling af genanvendelse af vigtige affaldsressourcer som for eksempel plast og tekstiler.

Cirkulære forretningsmodeller som for eksempel tilbagetagningsordninger for plastressourcer kan fremme muligheden for at indsamle forsyningssikkert rene plastressourcer, som er nødvendigt for at få udviklet og fremstillet flere bæredygtige emballager.

Et rådgivnings- og kompetencecenter er netop det, der kan udløse danske erhvervspotentialer og styrke handelslivet i Danmark til at bidrage til bæredygtigt forbrug af plast.