Dansk Skovforening: Ønsker til klima- og miljøvenlig arealudnyttelse overstiger Danmarks størrelse
Et notat fra regeringen stiller sig kritisk overfor EU's naturgenopretningsforordning. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Danmarks begrænsede areal skal anvendes i fremtiden, hvis der skal tages hensyn til ønsker som øget natur, gode erhvervspolitiske forhold og økonomi, skriver Anders Frandsen.
Anders Frandsen
Direktør, Dansk SkovforeningEU-Kommissionen fremlagde sidste år forslag til en naturgenopretningsforordning, der skal sikre en langsigtet genopretning af europæiske økosystemer.
Er Danmark på rette natur-kurs i EU?
Den danske regering støtter ikke op om EU's forslag til naturgenopretning. Regeringen mener, at EU-forslaget vil medføre en række økonomiske udfordringer for statskassen, erhvervslivet og flere andre områder, hvis det gennemføres, som det er lagt frem af Kommissionen.
Det har vagt undren hos miljø- og biodiversitetseksperter, hvorfor vi i denne temadebat spørger en række aktører, om Danmark er på rette natur-kurs i EU? Eller nærmere en deroute, som i sidste ende vil koste dyrt for både naturen, miljøet og økonomien?
Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debatredaktør Caroline Boas.
Der er gode intentioner i forslaget, som skal bidrage til at opfylde EU's biodiversitetsstrategi, som blandt andet indeholder en fælleseuropæisk målsætning om, at 30 procent af EU's areal skal være beskyttet, og heraf skal ti procent være særligt beskyttet. Regeringen har forpligtet sig på at bidrage til dette fælles mål. EU er i øjeblikket samlet på cirka 26 procent.
Senest er miljøminister Magnus Heunicke (S) dog kommet i modvind, fordi regeringen i et rammenotat til naturgenopretningsforordningen peger på, at der er en række andre væsentlige hensyn, herunder erhvervspolitiske forhold og økonomi, som også indgår i den fremtidige anvendelse af Danmarks areal.
Notatet rammer dermed midt ned i debatten om, hvordan Danmarks begrænsede areal skal anvendes i fremtiden, hvis vi skal bidrage til at håndtere de fire globale megadagsordener; klima, energisikkerhed, ressourceknaphed samt natur- og biodiversitet, når vi skal være 9,7 milliarder mennesker på kloden i 2050.
Hvis vi gerne vil have mere skov i Danmark, er det en forudsætning, at der er en fornuftig driftsøkonomi i skovbruget
Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening
Der skal være plads til træproduktion i den grønne omstilling, det gælder både gavntræ til byggeri og produkter samt til energiforsyning i form af biomasse. Alternativet er i begge tilfælde øget brug af fossile og energitunge materialer.
Regeringsgrundlaget lægger derfor op til rejsning af yderligere 250.000 hektar skov. Derudover skal der også fortsat være plads til fødevareproduktion, plads til solceller og vindmøller, samt plads til natur- og biodiversitet – og en masse andet.
Et spørgsmål om prioritering
Ønskerne og målsætningerne er således mange, og de overstiger langt Danmarks areals størrelse. Det er derfor ikke nogen nem balancegang, som Magnus Heunicke og resten af regeringen skal begive sig ud på, hvis enderne skal mødes.
De hårde fakta er, at debatten om natur- og biodiversitet også handler om økonomi. Såvel EU-Kommissionen som forskere fra Københavns Universitet har lavet beregninger på omkostningerne ved fortabelse af natur- og biodiversitet.
Det er grundlæggende en god ide at lave beregninger af, hvad omkostningerne vil være ved forarmede økosystemer, så vi kan få en bedre forståelse heraf. Men sådanne beregninger kan også laves på alle andre områder.
For eksempel, hvad vi ville spare, hvis vi havde et mere effektivt sundhedsvæsen, mindre kødannelse i trafikken eller var længere i bekæmpelse af klimaforandringernes negative konsekvenser.
Der er ingen tvivl om, at Danmark ville være et rigere og bedre sted, hvis alle disse forhold var bedre, men det kan desværre ikke bruges til at finansiere forbedringerne. Lige så lidt som man kan finansiere et nyt tag på sommerhuset med den omkostning, man havde på at kystsikre i fjor.
Koster på bundlinjen
I Dansk Skovforening bifalder vi som udgangspunkt initiativet til genopretning af forringede økosystemer i EU. Et bæredygtigt skovbrug, hvor vi vedvarende kan høste af naturens ressourcer, der både forudsætter og bidrager til sunde og modstandsdygtige økosystemer.
Konsekvenserne for bæredygtig skovforvaltning og træproduktion i Europa er fortsat underbelyst
Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening
Men genopretningen af naturen koster på bundlinjen, så det forudsætter, at der findes penge til de konkrete forbedringer, så ejerne kompenseres for produktionstab. Uanset om det er udtagning af landbrugsjord eller fremme af økosystemer i skoven.
Derfor er det også fornuftigt at anlægge en bredt funderet tilgang. Navnlig da Kommissionens forslag efterlader en række uafklarede spørgsmål.
Dels er konsekvenserne for bæredygtig skovforvaltning og træproduktion i Europa fortsat underbelyst, herunder betydningen for blandt andet biodiversitet ved øget skovning i andre dele af verden.
Dels tager forordningen ikke højde for, at en stor del af skovarealet er produktionsskov, og at det vil have konsekvenser for produktionspotentiale, økonomi, ejerskab og handlefrihed på store dele af løvtræsarealet i Danmark.
Risiko for regulering
Hvis vi gerne vil have mere skov i Danmark, er det en forudsætning, at der er en fornuftig driftsøkonomi i skovbruget, som samtidig kan bidrage til udvikling af landdistrikterne.
En mere hensigtsmæssig tilgang ville derfor være at prioritere genopretningen af forringede skovnaturtyper inden for Natura-2000 områderne frem for en meget generel regulering, hvor konsekvenser og økonomi er uafklaret.
I den forbindelse er det også et afsluttende særskilt bekymringspunkt, at forslaget giver Kommissionen kompetence til løbende at ændre forordningen gennem delegerede retsakter.
Det risikerer at skabe en generel regulering, som ikke evner at tage højde for de store forskelle på medlemslandenes størrelse, geografi og forudsætninger.
Det vil kun gøre en i forvejen vanskelig opgave endnu sværere, når den rette balance mellem de mange forskellige hensyn og globale megaudfordringer, skal findes.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Anders Frandsen
