Seniorforsker: Danmark halser håbløst bagefter i udbredelsen af vild natur

Uden bindende politiske mål for udbredelsen af vild natur, er det naivt at tro, at vi kan kæmpe os væk fra placeringen som biodiversitetsbundprop i verden, skriver Rasmus Ejrnæs

Den forrige regering tog et vigtigt skridt med udpegningen af 15 naturnationalparker, men de dækker et uambitiøst areal på 0,6 procent af landarealet, skriver Rasmus Ejrnæs.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rasmus Ejrnæs

Professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Naturen mangler plads – det er årsagen til biodiversitetskrisen. Men hvis vi mennesker skal give pladsen fra os for alvor, har det en pris. Vi bruger jo pladsen til noget andet end vild natur i dag.

Størstedelen af pladsen, rundt regnet 60 procent, bruges til landbrug. 15 procent bruges til skovbrug. Små 10 procent bruges til byer og veje. Og når vi så kommer til de sidste 15 procent, viser det sig, at vi også har krav og forventninger til disse.

Vi går på jagt, vi cykler på mountainbikes, vi rider på hesteryg, vi lufter hunde, og vi er grundlæggende skeptisk indstillede over for forandringer.

Temadebat:

Er Danmark på rette natur-kurs i EU?

Den danske regering støtter ikke op om EU's forslag til naturgenopretning. Regeringen mener, at EU-forslaget vil medføre en række økonomiske udfordringer for statskassen, erhvervslivet og flere andre områder, hvis det gennemføres, som det er lagt frem af Kommissionen.

Det har vagt undren hos miljø- og biodiversitetseksperter, hvorfor vi i denne temadebat spørger en række aktører, om Danmark er på rette natur-kurs i EU? Eller nærmere en deroute, som i sidste ende vil koste dyrt for både naturen, miljøet og økonomien?

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debatredaktør Caroline Boas.

Biodiversitetsrådet konkluderede i deres seneste årsrapport, at vi ikke har strengt beskyttet natur i Danmark, og at kun sølle to-tre procent kandiderer til at kunne kaldes for beskyttet natur.

Vi ligger ikke kun i den tunge ende, når det gælder vores intensive landbrug og rovdrift på havets resurser, vi ligger også i den tunge ende, når det gælder helhjertet naturbeskyttelse.

Greenwashing af værste skuffe

Den danske nationalparklov fra 2007 er reelt greenwashing af værste skuffe, fordi den ingen reel naturbeskyttelse rummer. Og det er vel at mærke i et land, hvor naturen netop ikke er beskyttet tilstrækkeligt mod afvanding, næringsbelastning, tilgroning og overudnyttelse af vegetationen i skove og lysåbne naturområder.

Ikke engang i gamle naturskove, beskyttede naturtyper eller i de særligt udpegede Natura 2000 områder er naturen effektivt beskyttet.

Når regeringen nu træder på bremsen over for EU's udkast til naturgenopretningslovgivning, så skyldes det helt enkelt at lovgivningen udfordrer den gældende fysiske planlægning i Danmark. Lovgivningen insisterer på, at der findes natur i Danmark, og at vi fremover skal prioritere naturen højere end vi gør i dag.

Læs også

Forbrugsfesten har kostet naturen dyrt, og vi bør ikke løbe fra regningen

Kommentar

Genopretning betyder, at vi skal give naturen plads til igen at blive vild. En vild natur har et naturligt hydrologisk kredsløb, plads til oversvømmelser og sandflugt og plads til mange flere store vilde dyr end et kulturlandskab.

Det skaber flere levesteder, men det forringer samtidig mulighederne for at udnytte økosystemerne til landbrug, skovbrug og jagt. Man må altså forestille sig, at der kommer erstatningskrav fra lodsejere.

Vi halser håbløst efter EU

I alle de år, jeg har arbejdet som forsker og rådgiver i Danmarks natur og biodiversitet, har dansk politik halset håbløst efter EU, og den danske naturindsats har handlet om lige netop at bestå EU’s direktiver, så man ikke blev hevet i domstolen.

Trods undersøgelser viser stort folkeligt flertal for vildere natur i Danmark, fører politikerne stort set kun nødvendighedens politik
Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Og selvom vi nu står med et naturovervågningsprogram for habitatdirektivets naturtyper, som vi kan være bekendt, kniber det stadigvæk med at sikre beskyttelsen af naturen og ikke mindst med at give plads til vildere natur.

Den forrige regering tog et vigtigt skridt med udpegningen af 15 naturnationalparker, men de dækker et uambitiøst areal på 0,6 procent af landarealet og processen frem mod deres realisering forekommer temmelig træg i skrivende stund.

Det som for alvor halter, når vi taler om Danmarks natur og biodiversitet, er at politikerne i Folketinget ikke vedtager bindende mål for hvor stor en del af landarealet og havterritoriet, som skal reserveres helhjertet til vild natur på kort og lang sigt.

Uden sådan et politisk mål, er det naivt at tro, at vi kan kæmpe os væk fra placeringen som biodiversitetsbundprop i verden. På trods af at gentagne opinionsundersøgelser har vist stort folkeligt flertal for vildere natur i Danmark, fører politikerne stort set kun nødvendighedens politik.

Hvis vi vil have et land med en vild og mangfoldig natur på land og til havs, så kræver det målrettet fysisk planlægning, og opgaven hører til på Christiansborg.

Politik har aldrig været vigtigere