15 aktører efterlyser: Hvor er naturens minister?
Den politiske prioritering af naturen er helt i bund. Tiden er inde til et paradigmeskifte, hvor også den danske regering - og ikke mindst ministeren på området - anerkender, at investeringer i natur afleder reelle økonomiske goder, skriver 15 naturorganisationer.
Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Botanisk Forening, Dansk Geologisk Forening, Greenpeace, Verdens Skove m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklenPå et samråd i slutningen af april om regeringens tilgang til EU's forslag om en forordning om naturgenopretning blev miljøminister Magnus Heunicke blandt andet spurgt om, hvorfor miljøministeren ikke taler naturens sag i forhold til EU's forslag, men alene har fokus på et ønske om styrkede muligheder for udbygning af havvindmølleparker.
Det er et rigtig godt spørgsmål. For hvor er naturens minister egentlig?
Indlægget er skrevet af:
- Danmarks Naturfredningsforening
- DOF Birdlife Denmark
- Dyrenes Beskyttelse
- Dansk Botanisk Forening
- Dansk Geologisk Forening
- Greenpeace
- Verdens Skove
- Danmarks Sportsfiskerforbund
- Dansk Pattedyrforening
- Entomologisk Forening
- Natur & Ungdom
- Jysk Naturhistorisk Forening
- Biologforbundet
- Rådet for Grøn Omstilling
- Svampeforeningen
Regeringen har nu siddet i omtrent fem måneder, og vi må konstatere, at regeringen endnu ikke har etableret de 15 besluttede naturnationalparker, som lovet, og ej heller har iværksat et arbejde med den lovede Naturlov.
Regeringen har stoppet loveftersynet på naturområdet til samtlige interessenters store forundring, og senest ønsker den at reducere ambitionsniveauet i EU's forslag om naturgenopretning.
Og i den netop vedtagne Finanslov er rammesætningen for en havnaturfond det eneste, som nærmer sig naturtiltag.
Regeringen er desværre kommet historisk dårligt fra start på naturområdet.
Krig skal ikke hindre handling på klima- og naturkriserne
Det er indlysende, at krigen i Ukraine har været den primære dagsorden i nu godt et år. Desværre indebærer det ikke, at vi kan sætte klima- og naturindsatsen på pause.
Dermed stilles store krav om at tænke bundne opgaver om klima-, vedvarende energi (VE) og drikkevandsbeskyttelse sammen med en naturindsats.
I Danmark opfatter regeringen, i modsætning til EU, fortsat grundlæggende naturen som en ”udgift”
Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Geologisk Forening m.fl.
For naturen er med den rigtige planlægning faktisk en del af løsningen, ikke et problem.
EU Kommissionen har i årevis arbejdet seriøst med at vurdere naturens økonomiske bidrag til vores behov og ledsager deres forslag om en naturgenopretningsforordning med en økonomisk vurdering af omkostningerne ved at gennemføre forordningen.
Kommissionen vurderer overordnet, at for hver euro investeret i naturgenopretning giver naturen mellem otte og 38 euro igen via økosystemtjenester.
Økosystemtjenester er naturens bidrag til vores interesser: klimasikring, drikkevandsbeskyttelse, beskyttelse af vandmiljøet og meget andet.
For Danmark alene vurderer Kommissionen, at vi netto på samfundsniveau vil høste en gevinst på mere end 20 milliarder kroner. Årligt.
På samrådet i april stillede miljøministeren imidlertid spørgsmålstegn ved EU Kommissionens beregninger. Han kunne dog ikke fremvise en dansk efterprøvning af beregningerne, endsige henvise til et igangsat dansk arbejde.
I Danmark opfatter regeringen, i modsætning til EU, fortsat grundlæggende naturen som en ”udgift”.
Træt af årtiers tilbagegang
Det står i skærende kontrast til de samfundsøkonomiske beregninger af værdien af infrastruktur. Pudsigt nok kan det nærmest altid betale sig samfundsøkonomisk at anlægge motorveje.
I 2022 indgik en række partier infrastruktur-aftalen, som frem til 2035 afsætter 105.8 milliarder til infrastrukturområdet.
Vi er ærligt talt trætte af årtiers konstatering af fortsat tilbagegang i naturens udbredelse og kvalitet ledsaget af politiske valgløfter om forestående store naturindsatser
Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Geologisk Forening m.fl.
Hvor er aftalerne om genskabelse af grøn infrastruktur i form af store sammenhængende naturområder, som bidrager til vores andre behov på biodiversitets-, klima-, drikkevands- og vandmiljøområdet?
Vi er ærligt talt trætte af årtiers konstatering af fortsat tilbagegang i naturens udbredelse og kvalitet ledsaget af politiske valgløfter om forestående store naturindsatser.
I valgkampen bliver der bogstaveligt talt lovet guld og grønne skove, men efter valget henviser den ene regering efter den anden til erhvervsinteresser og behov for økonomisk ansvarlighed i krisetider, i stedet for at levere på de grønne valgløfter.
Det er klart, at erhvervene skal være medspillere, ikke modspillere. Her ligger den helt centrale politiske opgave. For i dag opfatter mange landmænd og skovejere natur og beskyttede arter som et ”problem” og en udgift.
Desværre langt hen ad vejen med rette. For hvis der indfinder sig natur og strengt beskyttede arter på landbrugsjord eller i en skov, begrænses ejerne i driften. Uden kompensation.
Der er derfor en grundlæggende ”systemfejl” i dansk lovgivning, som er årsagen til, at naturens udbredelse og tilstand generelt er gået tilbage i årtier.
Derfor var både erhvervs- og grønne organisationer begejstrede, da Mette Frederiksen på Naturmødet i 2019, op til forrige valg, sammen med Pia Olsen Dyhr helt konkret lovede et loveftersyn og at udmønte den udestående internationale forpligtelse til at gøre det attraktivt at tage vare på naturen.
I stedet har miljøministeren nu besluttet at stoppe loveftersynet med henvisning til det forestående arbejde med en naturlov.
Hvorfor er Socialdemokratiet løbet fra løftet om at udmønte den internationale forpligtelse? Eller skal det ses som et klart løfte om, at den kommende naturlov vil bygge på et princip om, at det skal være attraktivt at genskabe og varetage naturen?
Miljøministeren har ikke forholdt sig til det.
Naturambitioner er i bund
Regeringen har valgt at opretholde de fem principper for minimumsimplementering af eksisterende EU-lovgivning, således at al dansk lovgivning fortsat skal gennemføre EU-lovgivning ud fra en tilgang, om så lidt som muligt, så sent som muligt – hvis man da ikke kan bruge undtagelsesbestemmelser.
Det er ikke en tilgang, som sætter Danmark forrest i den grønne omstilling. Vi måtte konstatere, at statsministeren fra Folketingets talerstol har meldt ud, at regeringen ikke vil genskabe de 30% af landarealet som natur, som EU's Biodiversitetsstrategi forpligter EU til.
Forpligtelsen gælder nemlig på EU-niveau, og dermed ikke for det enkelte medlemsland.
Med regeringens tilgang til EU's forslag om en fælles EU-lov for naturgenopretning, søger regeringen nu også at reducere ambitionsniveauet i kommende EU-lovgivning.
På samrådet i april lagde miljøministeren stor vægt på behovet for at sikre mulighed for at etablere havmølleparker, så naturhensyn ikke får investorerne til at søge andre farvande.
Vi ser gerne, at regeringen i stedet for at søge omfattende undtagelser fra ny EU-lovgivning søger integrerede løsninger mellem natur og VE-udbygning.
Skiftende regeringer har igennem tiden afsat penge på Finansloven til natur i større eller mindre omfang. Tiden er imidlertid inde til et paradigmeskifte, hvor også den danske regering anerkender, at investeringer i natur afleder reelle økonomiske goder.
Naturen er fantastisk og rummer værdier, man ikke kan gøre op i penge. Men også værdier man faktisk kan gøre op i penge.
Dansk naturlov skal medregner naturens værdi
Vi skal have en naturlov. Loven skal, som lovet op til forrige valg, gøre op med ”systemfejlene” i gældende lovgivning.
Naturloven skal således, ligesom klimaloven, bygge på grundlæggende principper fastsat i lovens formål. Den skal fastsætte et princip om, at det skal være attraktivt for private jordejere at genskabe og varetage natur.
Med en naturlov, som bygger på et princip om, at det er attraktivt at tage vare på naturen, vil landmænd og skovejere over tid omlægge til natur. Der er ingen tabere
Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Geologisk Forening m.fl.
Loven skal desuden forpligte skiftende regeringer til at medregne værdien af de løsninger, naturgenopretning afleder, i form af grundvandssikring, klimasikring, forbedring af vores vandmiljø med mere.
Dette er nødvendigt for at sikre, at investeringer i naturgenopretning prioriteres også ud fra en økonomisk betragtning.
Og så skal loven fastsætte ambitiøse mål. Udlægning af 30 procent af landarealet er ambitiøst. Men der er ikke tale om at 30 procent af landarealet skal omdannes til et guldaldermaleri, der kan iagttages i andægtig afstand.
I de 20 procent, som bør etableres som ”beskyttede områder”, vil der fortsat kunne være naturvenlig drift, for eksempel kvæg, der afgræsser og i et vist omfang afsættes til konsum.
Samtidig med at naturområderne altså leverer værdifuld biodiversitet, grundvandssikring, klimasikring og beskyttelse af vandmiljøet.
Med en naturlov, som bygger på et princip om, at det er attraktivt at tage vare på naturen, vil landmænd og skovejere over tid omlægge til natur. Der er ingen tabere.
Men det kræver altså en regering, som ikke ser en modstrid mellem natur på den ene side mod erhvervs- og samfundsøkonomiske interesser på den anden side.
”Hurra for den vidunderlige danske natur – lad os passe bedre på den” sagde Statsministeren i et opslag på Facebook i slutningen af marts. Vi er enige.
Og vi ser derfor frem til, at regeringen snarest iværksætter drøftelser med Folketingets partier og alle relevante interessenter om en ambitiøs naturlov, som bygger på et grundlæggende princip om, at det skal være attraktivt at genskabe og varetage naturen, og som anerkender naturens værdi – også økonomisk.