DF'er: Biodiversiteten kan blomstre i byerne

DEBAT: Hvis vi skal beskytte biodiversiteten, skal vi stoppe ødelæggelsen af sårbar natur, genoprette ødelagte naturområder – og helst skabe nye. Selvfølgelig kombineret med et bæredygtigt og giftfrit landbrug, skriver folketingskandidat Lars Vestergaard.

Af Lars Vestergaard
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Københavns Storkreds

Biodiversiteten er truet. De senestes ugers artikler om den truende insektdød på globalt plan vækker bekymring og grund til umiddelbar handling. Fluer og myg skal nok overleve – det er de mere sårbare arter, det handler om – de mere specialiserede arter.

Danmark forpligtede sig i 2010 med 192 andre lande til at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020 – og det er allerede om et år. Insekterne er en af de truede kategorier – og de er nederst i fødekæden, hvorfor mange dyrearter og specielt fugle er truede ved en voldsom nedgang i antallet af insekter.

Hvis vi skal beskytte truede arter og sikre overlevelse af de truede arter, skal vi stoppe ødelæggelsen af sårbar natur og genoprette ødelagte naturområder – og helst skabe nye. Og i denne forbindelse skal det selvfølgelig kombineres med et bæredygtigt og giftfrit landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor biodiversiteten indgår aktivt.

Sammenhængende naturarealer
Det ligger til højrebenet i Planloven at introducere begrebet naturzone, som foreslået af flere, herunder Rasmus Ejrnæs, og beskrevet udførligt på www.naturzonen.dk af forfatter Rune Engelbreth Larsen.

I Planlovens formålsparagraf, §1, stk. 2, pkt. 5 lyder: ”Loven tilsigter særligt, at biodiversiteten understøttes, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges [...]”. Så skal de efterfølgende paragraffer beskrive krav til indholdet og udstrækningen af naturzoner, og det må være uberørthed og større arealer ad gangen.

Staten bør gå forrest med aktiv udlægning af større sammenhængende naturarealer; naturnationalparker – og det bør også være større havarealer, som holdes fri for fiskeri, affaldsdeponering (klappladser) og råstofudnyttelse (stenfiskning).

Ejerskab i byerne
Og så er der kommunerne, parcelhusejere og boligforeninger, som forvalter meget store dele af de tilgængelige grønne områder, hvor mennesker bor og færdes. De bedste steder til mikrobiodiversitet kan vise sig at være i byerne og forstæderne, hvis bare borgerne og kommunernes driftsafdelinger ville lægge plante- og insektgifte på hylden. Vi kan i byerne sikre en bæredygtig insektbestand inklusive vilde bier.

Der er brug for en aktiv indsats sammen med befolkningen, og i en ånd af samskabelse med byboerne kan der opnås resultater fra baggårde, gader og de mange nye altaner. Bred ejerskabet ud i byerne, og lad så staten bruge sine store arealer på de sammenhængende naturområder.

Vi har brug for biologer med speciale i biodiversitet, der laver skemaer for biotopers indhold i byer og forstæder. De skal beskrive, hvilke organismer der kan skabes leverum for. Og så skal de foldes ud i byer og forstæder – der, hvor det mangfoldige plante-, insekt- og dyreliv kan blive til glæde for borgerne – og selvfølgelig naturen selv.

Nej tak til Round-Up
Og så gør det ondt, når flere kommuner – af økonomiske årsager – er begyndt igen at bruge Round-Up / glyphosat for ikke at anvende gas, som udleder CO2. Som jeg hørte til et middagsselskab: ”Round-Up − det er jo lovligt – hvorfor kan du så ikke lide det?” – og af en landmand, som sagde, at hvis han sprøjtede kornmarken med Round-Up lige inden høsten, så kunne han spare 50.000 på tørring. ”Det må du da kunne forstå,” sagde han til økonomen ved samme bord. Samme økonom er arg modstander af glyphosat.

Hvad er læren? Lovlighed og økonomi må ikke afgøre brug af gift i naturen, hverken i haver, landbrug eller skovbrug. Skal vi ikke hellere leve med lidt grønt fremfor at skabe en cocktail af miljøfremmede stoffer til børn og børnebørn?

Den grønne omstilling skal bære stærkt præg af, at vi ønsker at leve sammen med de andre levende væsener her på jorden. Det skal gøres til en del af den grønne omstilling sammen med borgerne. FN’s Biodiversitetskonvention og Verdensmålene venter. Det haster.

Forrige artikel Charlotte Fischer: Borgerne skal ikke være eksperter i affaldssortering Charlotte Fischer: Borgerne skal ikke være eksperter i affaldssortering Næste artikel L&F: Stop dommedagsprofetierne – grundvandet har det langt bedre end sit rygte L&F: Stop dommedagsprofetierne – grundvandet har det langt bedre end sit rygte