Debat

DN: Naturrådene kan kun fortsætte med nye rammer

REPLIK: Naturrådene var i første omgang ikke en succes, men kan blive det, hvis man fremadrettet sørger for at stille rådene en klart defineret opgave, skriver Morten Pedersen.

Det har desværre vist sig mere end almindeligt svært at få de fleste naturråd til at fungere efter hensigten, skriver Morten Pedersen.
Det har desværre vist sig mere end almindeligt svært at få de fleste naturråd til at fungere efter hensigten, skriver Morten Pedersen.Foto: /ritzau/Raimund Linke
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Pedersen
Afdelingschef, Danmarks Naturfredningsforening

En ny opfindelse så dagens lys i starten af 2018: Lokale naturråd fik til opgave at rådgive de danske kommuner om, hvilken natur der skal indgå i et såkaldt ”Grønt Danmarkskort”, og hvor der skal skaffes plads til den betrængte natur.

Rådene var en opfindelse, der var gjort på Christiansborg, og som egentlig var rigtigt fint tænkt – nemlig at det grønne danmarkskort skulle bidrage til større og bedre naturområder i Danmark – hvilket der mildest talt er et skrigende behov for.

Her et år efter kan der derfor være mange gode grunde til at evaluere, hvordan den proces så forløb.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

I Altinget 25. februar 2019 skriver formanden for KL's Miljø- og Teknikudvalg og socialdemokratisk borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard, at de 20 lokale naturråd har været en succes, fik sat dagsordenen og i et klart sprog fortalt hinanden og kommunalbestyrelserne, hvad de mener om Grønt Danmarkskort.

Han anbefaler regeringen, at man lader naturrådene fortsætte. Men Jacob Bjerregaard skriver også, at der er behov for en vis nytænkning: Der skal stilles klare mål op for rådene, og der skal stilles konkrete virkemidler til rådighed for rådene og kommunerne.

Der var meget forskellige opfattelser blandt parterne af, hvad naturrådenes rolle var – selvom det egentlig fremgår klart af planloven, at der er tale om en bunden opgave.

Morten Pedersen
Afdelingschef, Danmarks Naturfredningsforening

Den første del af Jacob Bjerregaards analyse deler vi ikke i Danmarks Naturfredningsforening. Men den anden del er vi til gengæld helt enige med ham i.

Svært at få naturråd til at fungere
Det har desværre vist sig mere end almindeligt svært at få de fleste naturråd til at fungere efter hensigten. Det er der mange grunde til.

En god lokal dialog mellem forskellige parter bakker vi i DN naturligvis fuldt ud op om – og arealudpegning og kommunernes planer for forvaltning og udvikling og mere plads til naturen er naturligvis et centralt emne at føre en dialog om.

Desværre viste det sig, at der var meget forskellige opfattelser blandt parterne af, hvad naturrådenes rolle var – selvom det egentlig fremgår klart af planloven, at der er tale om en bunden opgave.

Det viste sig også, at det kan være svært at give de lokale politikere gode råd om arealudviklingen, når det pludselig kan vedrøre arealer, der ejes af mennesker, man har en lokal berøring med.

Og forløbet afslørede først og fremmest, at en sådan dialog bliver meget svær at gennemføre, når man ikke får stillet en klart formuleret opgave fra lovgiverens side.

Så i mange tilfælde fik de lokale politikere ingen hjælp fra naturrådene – der blev ikke talt et klart sprog til politikerne, som Jacob Bjerregaard skriver, der blev tværtimod talt i mange tunger. Det var en proces, der ofte efterlod parterne i naturrådene i en endnu mere konfliktpræget tilstand end tidligere.

Mangler mål og midler
Idéen er jo stadig åbenlyst godt og rigtigt tænkt: Der er brug for en langt stærkere lokal planlægning og styrkelse af arbejdet med et reelt Grønt Danmarkskort. Og det vil stadig være fint, hvis den indsats kan forankres hos de lokale parter og interesser. Men hvis det projekt skal lykkes, kræver det to ting.

For det første skal naturrådene udstyres med en klart defineret opgave og en klar målsætning, så der ikke igen kan sås tvivl om, hvad opgaven går ud på, og hvornår den er løst. Det skal stå klart både i lovgivningen, i kommunernes håndtering af processen omkring det grønne danmarkskort og hos de organisationer, der bidrager med medlemmer til naturrådene.

Og for det andet skal kommunerne udstyres med reelle muligheder for at skabe de større, sammenhængende naturområder, som hele lovgivningen jo faktisk er bygget op om.

Det lykkedes Folketinget at vedtage en lov, der pålægger kommunerne at udarbejde Grønt Danmarkskort – helt uden at stå til ansvar for, hvilken natur og biodiversitet kommunerne skal planlægge for, og helt uden at sikre at kommunerne fik et eneste redskab, der rent faktisk gør dem i stand til at skabe sådanne naturområder.

Ingen finansiering, ingen regulering, ingen ekstra planlægningsmæssige virkemidler – det hele skal ske inden for de i forvejen hårdt prøvede kommunale finansieringsrammer og diverse planer, statslige budgetter og private initiativer.

Nuværende skueproces kan ikke fortsætte
Der er eksempelvis brug for en samordning af reguleringen, så de mange forskellige typer særregulering reelt understøtter det grønne danmarkskort (for eksempel vandområdeplanerne, Naturbeskyttelsesloven, ammoniakreguleringen og vandløbsreguleringen), ligesom der er brug for hjælp til finansieringen af de arealer, der skal indgå i en sammenhængende naturplan, for eksempel gennem en statsligt støttet jordfordelingsfond.

Vi bakker klart op om en ny generation af naturråd og Grønt Danmarkskort – men kun på betingelse af, at rådenes roller bliver klare, og ikke mindst at kommunerne får adgang til effektive virkemidler og hjælp fra en sammenhængende regulering.

Hvis det ikke sker, kan vi ikke blive ved med at bede vores lokale frivillige bruge deres tid og ressourcer på at deltage i en skueproces, hvor det allerede fra starten er tydeligt, at der ikke kan skabes konkrete resultater.

Så vi håber meget, at man nu i Folketinget vil evaluere processen grundigt og justere lovgivningen, så vi kan sikre, at det grønne danmarkskort rent faktisk bliver tegnet og virkeliggjort.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Pedersen

Kontorchef, Miljøministeriet, fhv. leder, Natur og Miljø, Danmarks Naturfredningsforening
cand. scient. pol (Aarhus Uni. 1991)

0:000:00