DN til S-politiker: Dit Tange Sø-forslag sikrer ikke god økologisk tilstand i Gudenåen

Kort fortalt bygger Thomas Jensens løsning på ideen om laksestryget, som i tidens løb har haft forskellige betegnelser, men som i sin substans er kendetegnet ved én grundlæggende utilstrækkelighed, der gør den uegnet som løsningsmodel.

Laksestryget – eller andre såkaldt korte omløbsstryg – vil ikke ændre på og løse den barriereeffekt, som Tange Sø udgør for landets mægtigste, naturlige vandløbssystem.

Omløbsstryg vil ikke løse problemet

Fagkundskaben har fastslået, at det ikke er en løsning, der vil kunne levere på den helt centrale forpligtelse til at overholde EU-lovgivningen og sikre Gudenåens økologiske funktionalitet

Sebastian Jonshøj
Vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening

Thomas Jensen omtaler i sit notat den arbejdsgruppe, som daværende miljøminister Lea Wermelin (S) nedsatte i 2020 med henblik på at nå til enighed om den ideelle løsning på Tange-problematikken.

Som daværende formand for arbejdsgruppen medgiver jeg, at det ganske rigtigt og næppe overraskende ikke lykkedes at nå til en sådan enighed.

Men én ting, som vi faktisk lykkedes med for første gang i de 20 år, siden den oprindelige koncession til Tangeværket udløb, og man for alvor begyndte at diskutere fremtiden, var at få foretaget en grundig screening af intet mindre end samtlige 40 hidtidige scenarier samt en faglig vurdering af, hvilke modeller der ville sikre den opfyldelse af EU’s Vandramme- og Habitatdirektiver, der dengang som nu, udgør en klokkeklar præmis for en fremtidig løsning.

Konklusionen var utvetydig.

Miljøstyrelsen fandt ikke, at et kort omløbsstryg vil løse problemet, idet den væsentligste udfordring for naturen i Gudenå er den prop i systemet, som selve Tange Sø udgør, snarere end passagen af den fysiske opstemning ved kraftværket.

Den opfattelse deltes af eksperter fra DTU Aqua. Uanset om man gør det muligt for fisk at passere Tangeværket, vil passagen gennem søen altså fortsat være dødbringende for fiskeynglen på dens nedstrømsvandring mod kysten.

Derudover er der en række andre forudsætninger for at opnå såkaldt god økologisk tilstand i såvel Gudenå som i en række væsentlige tilløb, som også kompromitteres af den kunstige sø. 

Med andre ord er det både meningsløst og kontraproduktivt, til stadighed at insistere på forslaget om et kort omløbsstryg, når fagkundskaben har fastslået, at det ikke er en løsning, der vil kunne levere på den helt centrale forpligtelse til at overholde EU-lovgivningen og sikre Gudenåens økologiske funktionalitet.  

Gudenåen skal ledes uden om Tange Sø

Men hvad gør vi så, kan man med rimelighed spørge? Hvilken løsning skal så i spil? Jo, der findes skam et helt katalog af mere eller mindre oplagte muligheder, som ministeren kan gribe ned i, når han i sidste ende skal træffe afgørelsen.

De forudsætter dog alle, at langt hovedparten af Gudenåens vandføring ledes uden om Tange Sø. Enten ved et langt omløbsstryg, der i praksis vil være en omlægning af Gudenå parallelt med Tange Sø, eller ved ultimativt en nedlæggelse af Tange sø og en ambitiøs naturgenopretning af fortidens storslåede vandløb.

Der findes skam et helt katalog af mere eller mindre oplagte muligheder, som ministeren kan gribe til.

Sebastian Jonshøj
Vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening

Selvom vi godt kan drømme våde drømme, forholder vi os i Danmarks Naturfredningsforening pragmatisk til spørgsmålet om Tange Søs fremtid.

Skønt vi finder det ubestrideligt, at den bedste løsning for naturen vil være en retablering af de naturlige forhold, som eksisterede før opstemningen af Gudenå, har vi hidtil ikke afvist en løsning med et langt omløbsstryg, såfremt den garanterer en opfyldelse af EU-direktiverne.

Det, som Thomas Jensen kalder en balanceret løsning af udfordringerne ved Tange Sø, er imidlertid ikke mere balanceret end alle de tidligere fremførte forslag om korte omløbsstryg, som prioriterer en uforandret Tange Sø over hensynet til Gudenåens frie løb og passage. Og som dermed tilsidesætter hensynet til natur og biodiversitet.

Naturen har betalt for vores foretagsomhed

Ser vi udover det ganske land, har de danske vandløb historisk set lidt den samme, kranke skæbne. Som et led i samfundsudviklingen blev de stort set alle i forrige århundrede udrettet, uddybet, opstemmet eller rørlagt for at understøtte umiddelbare menneskelige behov, og deres oprindelige funktion som naturlige økosystemer og levesteder for vandløbenes arter blev stærkt forringet eller decideret ødelagt.

I dag er verden imidlertid en anden, og vi er smerteligt bevidste om den pris, som naturen har betalt for vores foretagsomhed.

Derfor har samfundet i de forgangne årtier brugt mange penge og lagt mange anstrengelser i at vende udviklingen og reetablere de naturlige forhold i vore vandløb. Talrige opstemninger og barrierer er fjernet, og ambitiøse genslyngninger er gennemført til glæde og gavn for både mennesker og natur.

Tænk bare på Skjern Å eller på den seneste beslutning om at nedlægge Vestbirk Kraftværk: Overalt løber vandet atter frit i landskabet, fordi der egentlig ikke længere findes nogle fornuftige argumenter for at tilbageholde det. Tværtimod.

I Danmarks Naturfredningsforening har vi svært ved at se en god grund til, at det ikke også skulle ske på landets længste og mest prominente vandløb Gudenåen, der hvor Tangeværket i de seneste godt hundrede år har forhindret det.