Ejrnæs: Det er egoistisk kun at se ulven som en fjende

DEBAT: Mennesket har i årtusinder brugt sin skelneevne til at dele alting op i godt og ondt. Ulv og hund kommer i hver sin kasse, selvom de objektivt set er ens, og det er en skam. Lad os i stedet give plads til ulven i naturen, mener Rasmus Ejrnæs. 

Af Rasmus Ejrnæs
Biolog og forsker, Aarhus Universitet 

Canis lupus er den videnskabelige betegnelse for ulv, mens Canis lupus familiaris er betegnelsen for hund.

Det første vilde dyr, som vore forfædre stiftede venskab med, dengang vi var jæger-samlere, var altså en ulv.

I dette lys er det interessant, at danskerens bedste ven er søster til danskerens mest forhadte fjende, den afskyelige ulv, som spiser små rødhætter.

For at forstå dette Dr. Jekyll og Mr. Hyde-kompleks vil jeg foreslå en kort ekskursion til syndefaldsmyten.

Kort fortalt forbrød Adam og Eva sig mod husreglerne i paradisets have og blev smidt på porten som straf.

I paradisets have var de første mennesker uskyldige og levede mellem dyrene og manglede aldrig noget, men uden for haven skulle mennesket stå på egne ben under svære vilkår.

Forbrydelsen bestod i, at vi fra kundskabens æble erhvervede skelneevnen, og skelneevnen er nøglen til at forstå vores naturforhold.

Alt skal deles op i godt og ondt
Menneskets skelneevne er enestående på planeten Jorden, og vi har brugt denne skelneevne til at kolonisere hele planeten og omskabe ugunstige levevilkår til produktive økosystemer og komfortable boliger.

Vi har drænet sumpene, fældet skovene, dyrket jorden, inddiget landet og dæmpet erosion og sandflugt. På vejen mod egen lykke har vi stort set udryddet alle store vilde dyr.

Planetens samlede biomasse af store dyr består stort set af kvæg, gris, hest, får og ged.

Det er svært at få øje på elefanter, løver, næsehorn, tigre, leoparder, afrikanske bøfler, urokser og flodheste. Vi slår dem ihjel for at æde dem eller fordi de truer os eller vore husdyr og afgrøder.

Tænk sig i Norge, hvor de svømmer i plads og velstand, er der flere regioner, hvor man har sat sig for at udrydde jærv og los, for at disse sjældne rovdyr ikke skal kompromittere fåreavlen i fjeldet.

Skelneevnen er umættelig – alt skal deles i godt og ondt og nyttigt og unyttigt.

I skelneevnens perspektiv ender den vilde natur i skammekrogen som ond og unyttig, mens den tamme natur er god og nyttig.

Ulv og hund, som objektivt set er helt ens, kommer i hver sin kasse. Vi hyrder de snotdumme får, og pløkker den majestætiske kongeørn.

Robotter med overmenneskelig skelneevne 
Menneskehedens seneste nyttige opfindelse hedder kunstig intelligens.

Skelneevnen i kunstig intelligens er nu så rasende hurtig, at den har banket de skarpeste menneskehjerner i de sværeste spil, vi kender – skak og go.

Alt tegner til, at kunstig intelligens og robotter fremover vil overtage diagnosticeringen af sygdomme, industriel produktion, transport og krigsførelse.

Man skal ikke være særlig fantasifuld for at forestille sig, at robotter med overmenneskelig skelneevne en dag stiller spørgsmålet:

”Hvor mange mennesker er der egentlig brug for i verden?”. Er vi helt trygge ved en dag at blive evalueret af en overlegen livsform ud fra vores egen smålige målestok for eksistensberettigelse?

Sans for skønhed 
Jeg ser et lille håb. Undervejs i det moderne menneskes lange historie har der været en sans for skønhed, en understrøm, som har løbet parallelt med vores kamp for overlevelse og velstand.

For 35.000 år siden malede vores forfædre forunderligt smukke tableauer med løver og næsehorn i en grotte i Sydfrankrig, og i dag valfarter mennesker til de sidste naturreservater, som endnu kan mønstre elefanter, næsehorn og store kattedyr.

I dag hvor ulven bevisligt ikke truer vores eksistens mærkbart, så har vi en enestående chance for at give plads til livets skønhed.

I Danmark har kloge mennesker sat sig sammen og skrevet en forvaltningsplan for ulv, som udkom i 2014.

Dette moderne forlig mellem vores skønhedssans og snusfornuftige skelneevne er netop nu under hård beskydning af højrøstede og selvretfærdige kritikere.

Denne insisteren på, at ulven alene kan forvaltes som vores fjende, er i mine øjne egoistisk, indskrænket og utidssvarende.

Forrige artikel Landmand: Landmand: "Er ulvevennerne totalt ligeglade med vores husdyr?" Næste artikel Bonnesen: Ulvebestand skal holdes helt nede Bonnesen: Ulvebestand skal holdes helt nede
  • Anmeld

    Poul Evald Hansen · Biolog, pensionist

    Naturligvis har vi plads til ulven

    Ulven er velkommen - og indgår i det nationale ansvar vi har for at bevare mest muligt af biodiversiteten.
    I Frankrig, Tyskland, Sverige, Polen og en række andre europæiske lande lever man med ulvebestande. Ulvene tager nu og da får, men det er en del af den pris vi må betale for stadig at have en attråværdig natur.
    Fåreavlere m.fl. må leve med ulven, som de gør andre steder. Meget kan opnås med ulvehegn, vogterhunde m.v. - Jeg er ikke fremmed over for, at der skal gives offentlige tilskud til beskyttende foranstaltninger, men først og sidst: ulven skal være her, og jeg håber vi får en levedygtig bestand, der også breder sig til Øerne.

  • Anmeld

    Kistian Knudsen · Studerende

    skal vi have en fair ulvedebat ??

    man kommer ikke langt i artiklen før før der er en del udokumenterede antagelser.
    Ulven menneskets første ven ? dokumentation
    Adam, Eva og paradiset ? dokumentation
    rødhætte, eventyret stammer fra Frankrig, men der henvises ikke til kilder fra den til omkring ulveangreb på mennesker ? dem er der ellers nok af dog ikke 35 000 år tilbage.
    når dette fyld tages ud, er artiklen ikke engang egnet til "alt for damerne" og ikk passende for en mand, på det offentliges lønningsliste

  • Anmeld

    Erik Poulsen · Redaktør af facebooksiden 'Her er ulven i Danmark'

    Aarhus Universitet som kampagnekontor

    Tak til Rasmus Ejrnæs for at være så klar i mælet. Det står nu helt klart, at det ikke er alle forskere på Aarhus Universitet, der bedriver forskning på traditionel vis. Rasmus Ejrnæs blotlægger med al tydelighed, at han i stedet benytter sin stilling til at være agitator for det ekstreme natursyn, der ligger til at gennemtvinge en kompromisløs rewilding af det danske kulturlandskab. Koste hvad det vil. Men det dog sjældent at se en forsknings-ansat benytte så nedladende propaganda-argumenter i sin flammetale.

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker

    Demokrati

    Kære Erik Poulsen. Jeg synes du skal læse op på de kulturelle værdier som binder Danmark sammen som samfund. Til disse hører grundlæggende demokratiske rettigheder samt deltagelse i demokratiet.

    Mit debatindlæg er skrevet på opfordring fra Altinget, som ønskede en demokratisk debat om ulven i Danmark. Mit perspektiv er naturbeskyttelse, og kernen i mit indlæg hidrører fra min mangeårige forskning i naturbeskyttelse, og jeg kunne have skrevet det samme om vildsvin, kysterosion eller naturlig hydrologi. Jeg har bestræbt mig på at gøre indlægget læseværdigt og relevant i forhold til en grundlæggende diskussion om ulv i Danmark som netop handler mere om følelser, natursyn og etik end noget andet.

    Hvis du mener der er noget i indlægget som er faktuelt forkert, må du gerne være mere konkret. Men hvis du bare mener at forskere ikke må ytre deres mening om samfundsudviklingen, så tror jeg du skal skrive til Aarhus Universitets ledelse eller Altingets redaktion.

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker

    Udokumenterede antagelser og fair debat

    Kære Kristian. Det er almindelig kendt at ulven var det første dyr som mennesker tæmmede, så det er nu ikke en antagelse. Syndefaldsmyten er en myte, som man ikke bør forveksle med konkrete begivenheder. Derimod kan sådan en grundlæggende myte fra vores kristne kulturbaggrund godt sige noget generelt om vores etik og selvforståelse.

    Omkring ulveangreb, så handler debatindlægget slet ikke om risikoen for ulveangreb, men om vores følelser og holdninger til ulven og denne indstillings betydning for biodiversitetskrisen. Jeg konstaterer dog at ulven ikke truer vores eksistens mærkbart, og dette betragter jeg som et statistisk velunderbygget faktum. Sammenlignet med andre risici i det danske samfund er ulven aldeles negligibel.

  • Anmeld

    kristian knudsen · Studerende

    Igen Igen

    Rasmus dog det lykkedes dig at svare mig uden at besvare, det er under lavmålet for en mand i din stilling, jeg ser frem til at modtage dokumentation for dine antagelser

  • Anmeld

    Tina Jensen · Lektor

    Hvordan skal naturen se ud?

    Jeg forstår frustrationen over menneskets aftryk på klodens biodiversitet, og deler den. Og måske er løsningen at udrydder nogle mennesker i stedet for at miste flere dyrearter ? Men denne sætning er noget værre vrøvl, det kan alle vist se. I stedet er løsningen, på længere sigt at begrænse, gerne stoppe, befolkningstilvæksten, og frede flere områder til dyrene. At vores husdyr fylder det meste er jo et faktum, men verden skal også brødfødes, og vi får næppe alle til at blive vegetarer. Kun at tale velfærd for ulven er ganske (dyre)uetisk. De dyr vi mennesker nu har ligeså meget ret til et godt dyreliv som ulven. Vi er altså nødt til at indse, at som det ser ud nu, må vi adskille de store rovdyr fra de områder, hvor der bedrives husdyravl/produktion, eller helt holde op med husdyrproduktion. Hvorfor holder vi hunde , men er modstandere af ulve? En biolog har orienteret mig om et forsøg. Det gik ud på at se hvad der skete, når menneske og ulv havde øjenkontakt, versus menneske og hund. Forskellen er tydelig. Ved ulven dannedes der IKKE endorfiner hos ulven, mens der ved øjenkontakt med hunde dannes endorfiner hos begge parter. Konklusionen kort var at netop derfor kan hunde tæmmes , men ikke ulve. Du kender den sikkert, Ejrnæs, men ellers vil jeg gerne forsøge at finde den.

  • Anmeld

    Robert Hæ · Fotograf

    Indfangning af ulve må være løsningen på problemet.

    Indfangning af ulve må være løsningen. Opret et ulve reservat i Dyrehaven (officielt Jægersborg Dyrehave) og flyt dem der til. Der bliver reguleret ca. 600 kalve om året så der er masser af mad. Ulve krammer kan så tage til Dyrehaven og se dem der.

  • Anmeld

    Lars Brøndum · Biolog og naturhistoriker

    I Italien griner de lidt af den danske panik

    Jeg er i Italien pt og her griner de lidt af, hvor paniske danskerne er over en lille håndfuld ulve.
    Der er (åbenbart) rigtig mange ulve og også guldsjakaler i området vi er i, men der forsvinder altså hverken turister, børn eller andre mennesker af den grund, selv om vandreruterne flittugt benenyttes. Heller ikke - eller måske desværre? - forsvinder heller ingen af områdets løse hunde af den grund.
    Ulvene tager dog nogle gange lidt får og heste og det er de da lidt trætte af, men brugen af vogterhunde løser mange af problemerne.
    På en gåtur igår fandt i øvrig selv en ulvelort da, så jeg tror at jeg vil teste mit "døende hare"-kald hernede. Det kunne være fedt med et godt billede af en vild ulv eller guldsjakal :)

  • Anmeld

    Kenneth Buk · Natur-emigrant

    Ulven som natur-katalysator

    I ulve-debatten ser man nu med stigende hyppighed det argument fremsat at ulven kun hører til i naturreservater - gerne hegnede -, ikke i landbrugslandet. Andre mener at det fortsat bør være får og andre udsatte husdyr, der skal hegnes inde - vel at mærke i indhegninger der holdes i funktionel stand. Uanset hvilket af disse standpunkter man indtager, ville det være interessant hvis ulvens genkomst på ganske kort tid kunne få danskerne til at oprette de store naturreservater, vi har forsømt at etablere. Det til trods for andre landes indsatser, opfordringer fra OECD om at lave ægte nationalparker og diverse internationale aftaler om at genudsætte hjemmehørende arter, stoppe tabet af biodiversitet og afsætte 17% af landarealet til beskyttet natur. Hvis vi kunne få afsat de 17%, hvor det er ulven og anden biodiversitet der har førsteprioritet, i store, sammenhængende arealer - ikke de nuværende fredede hvede og tømmer-marker, æbletræer, kirkegårde, og naturklatter præget af randeffekter - så ville overordentligt meget være opnået. Så kunne vi nok finde et kompromis angående om hegnet - der pludselig er blevet langt mere populært i dansk naturforvaltning - skal stå rundt omkring får og sårbare afgrøder eller omkring de 17% natur eller en blanding af de to.

  • Anmeld

    Niels Jørgen Langkilde · Direktør, fhv MF

    Tak på fårene

    Jeg havde egentlig stor sympati for ulvens genkomst, men det blev radikalt ændret, da jeg hørte beretningen fra en fåravlers beretning af fårenes møde med ulven. Fårene og deres lam blev i den grad skræmt fra vid og sans. Når vi som mennesker har dyr i vor varetægt, så bør vi ikke udsætte dem for den slags farer. Det gode liv inkluderer for menneskene, at de reducerer antallet af farer. Kopper er heldigvis udryddet som sygdom, og de findes kun i laboratorier. Godt for det. Malariaen ser mange også gerne udryddet, men vil det mon ikke også kalde på modstand fra forsvarerne af det vilde liv?

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard · Cand Agro

    Ulv vil stoppe nødvendig pleje af naturarealer

    Det er ikke for de alm husdyrholderne, at ulvene er et stort problem.
    Her er det dyrevelfærden, der er helt ude af trit ved ulve-angreb.
    De løser deres beskyttelse ved solid hegning, vogterhunde m m m.
    Men hvad med de mange og store naturområder, der uden afgræsning ikke vil kunne huse orkideer og andre truede planter, insekter med mere.
    Afgræsserne i form af får, geder og special-kvæg vil ikke kunne holdes fri for ulve-angreb, da hegning er meget svært og bekosteligt pga store rudler kronvildt og arealernes størrelse og de frit tilgængelige arealer ikke kan bevogtes af hunde, grundet besøgende.
    Husdyrholderne i naturarealerne vil stoppe til stor ugunst for den lokale natur og biodiversitet.

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Selvstændig

    Ulveromantik

    Så er der igen en ulveromantiker fremme med sine teoretiske påstande; men jeg synes jo nok, at Rasmus Ejrnæs gør sig til genstand for det han mener, at vi der ikke ukritisk er begejstrede for ulvens tilstedeværelse i Jylland står for.
    Altså vi tror den spiser små piger med røde "luer".
    Hvad med påstanden om (direkte citat):
    "Vi hyrder de snotdumme får, og pløkker den majestætiske kongeørn".
    Der er jo ingen der "dyrker" får for at fremme deres intelligens, - det er nok mere for kødet og/eller uldens skyld og samtidig er de jo ret gode til at afgræsse visse landskabstyper.
    Lad os da bare tillægge kongeørnen en menneskelig egenskab. (Det troede jeg egentlig ikke at biologer/forskere befattede sig med).
    Kongeørnen er en fantastisk fugl på toppen af evolutionen, hvilket jeg har kunnet overtyde mig selv om på mange møder med den - både med og uden kamera - men om den er specielt intelligent i forhold til får? Det ved jeg ikke; men den er en voldsomt vild og effektiv jagt- og ædemaskine og det er præcis det, den skal være.
    Hvilken side er det mon, at teoretikere i debatten om ulve i Danmark befinder sig på? Det er ret let at se.
    For modstanderne betyder ulvens tilstedeværelse ofte penge ud af lommerne grundet ulvens overgreb på husdyr (heldigvis ingen børn endnu).
    For tilhængerne, de teoretiske ulveromantikere, betyder ulvens genkomst muligheder for masser af biologer, forskere og kilometervis af rapporter, undersøgelser i stribevis og meget lidt arbejdsløshed blandt alle de højtuddannede, vi efterhånden har svært ved at finde plads til så tror da pokker at ulveromantikerne har den holdning de har.

  • Anmeld

    Poul Evald Hansen · Biolog, pensionist

    Det er et spørgsmål om at få en rig og dynamisk natur

    Erik Nørgaard, der er forskellige hensyn, der skal afvejes. Vi lever i samme land og vi betaler til hinanden; ingen er helt herre i eget hus. (Jeg betaler således via ikke mindst de kommunale udligningsordninger og EUs landbrugsordninger betydelige beløb til din kommune og de kommuner, hvor ulvene færdes, skønt jeg er pensionist og bor i Albertslund). - Det er et spørgsmål om, at vi vælger at have råd til at have en rig natur med den dynamik, som ulven giver. Der ryger utvivlsom nogle får i ny og næ; men så må fåreavlerne altså lære at leve med det som en omkostningsrisiko, som de gør i Frankrig, Spanien, Tyskland, Polen o.s.v. Ræve tager i øvrigt også spæde lam, og en naturvejleder fortalte mig engang, at henved 40 pct. af rålammene ofte blev taget af ræve. - Jeg mener, vi skal have råd til at huse ulven i Danmark, og jeg synes, jeg i forvejen har betalt rigelig kompensation til jer gennem landbrugsordningerne og udligningsordningerne. Alligevel synes jeg, det er i orden, at der gives betydelige tilskud til ulvehegn, vogter hunde m.v. - Og jeg ser i øvrigt meget gerne, at ulven kommer til Sjælland, hvor den vist forsvandt omkring Svenskekrigene, men hvor talrige stednavne minder om den. Men der skal vis en særdeles hård isvinter til, før den kan vandre over Bælterne og Øresund. "Der er ugler i mosen" er kommet af gammel sjællandsk dialekt: "der er uller i mosen", altså "ulve i mosen".

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Selvstændig

    Poul Evald Hansen

    For god ordens skyld så er jeg ikke landmand; men journalist og fotograf.

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    Romantisk ulvesludder

    Det er en floskel og påstand vi efterhånden har hørt til hudløshed, at ulven beriger den danske natur.
    HVIS den endelig beriget noget, kan det være omkring Stråsø plantage, hvor der er flere ulve samlet og der kan være en mærkbar påvirkning af ulvens tilstedeværelse.
    De andre par lokaliteter med ulv og i resten af Danmark, er det en vild overdrivelse og natur-radikal snak, at ulven kan berige vores natur.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, syntetiske kemikalier, traditionelt udviklet ny teknologi - og glæden over at ulven er vendt tilbage.

    Det er en stor glæde om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionelt udviklet ny teknologi har bidraget til et økologisk mere ansvarligt landbrug og til at vi kan glæde os over at have fået ulven tilbage.

  • Anmeld

    Christoffer Bugge Harder · Mikrobiolog

    Med al respekt, Tina.......

    .....så er din snak om "særlige endorfiner" mellem mennesker og hunde modsat de utæmmelige ulve det rene, pure og glasklare sludder på SÅ mange planer.

    1) Undskyld mig, men du er godt klar over, hvad den første tæmmede hund var for en slags dyr, ikke?

    2) Hvis hunde fyldes op med så mange kærlighedsendorfiner ved synet af mennesker, så må man jo undre sig over, at der er 4,5 mio. mennesker alene her i USA, hvor jeg bor, der hvert år bliver angrebet af kærlige endorfinhøje hunde, samt en lille million afledte behandlingskrævende infektioner og 20-30 dødsfald (https://en.wikipedia.org/wiki/Fatal_dog_attacks_in_the_United_States).

    3) Det passer meget fint med den kendsgerning, at det først og fremmest er netop, når ulven begynder at blive tæmmet/tilvænnet til mennesker, at den for alvor kan blive farlig. Rigtige, vilde ulve er som oftest helt ufarlige, mens tamme hunde lige pludselig kan vise sig ikke at være såå tamme alligevel.

    Jeg har selv boet i Norge og samlet bær, stået på ski og overnattet i telt med mine små børn i Norges og Sveriges ulveområder 100vis af gange, samt lavet feltarbejde både der og på Svalbard blandt isbjørne, uden der nogensinde har været optræk til noget farligt - og i det lys må jeg erkende, at jeg af og til har svært ved at tage visse af mine jydske landsmænds til panik grænsende frygt for 3-4 ulve i Jylland helt alvorligt. Derimod blev jeg angrebet som 4-årig af min bedsteforældres ellers så kærlige og søøde lille vovse, der gnavede sig godt gennem min venstre arm - jeg har stadig arrene hele vejen ned ad armen i dag.

    Så nej, jeg foretrækker så laaangt nogle få dusin vilde og fredelige ulve fremfor 1000vis af løstgående køtere med dårlige eller forhenværende ejere. Eftersom hunde ligeledes tager livet af langt flere får end ulven gør (https://www.tvmidtvest.dk/artikel/hund-stoerre-draeber-end-ulv) tilmed uden at udløse erstatning til fåreavleren, hvad så med dette her forslag: Lad ulvene være i fred, og indfør fri jagt overalt på alle hunde i fåreavlsområder, der ikke er i snor?

    Som indehaver af et jagttegn er jeg da om nødvendigt parat til at melde mig som frivillig til at stille mig op og pløkke uforudsigelige og muligvis farlige, løse hunde efter at have kigget dem dybt i øjnene. Sandsynligvis helt uden endorfinudløsninger.

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    CBH - danske forhold der debatteres!

    CBH - Det kan godt være du selv synes du er meget "klog" og ved en del, men du viser det ikke her - kun et arrogant flop fra en der befinder sig langt væk fra det virkelige liv i DK.
    I modsætning til ulve, må jagende og angribende løse hunde skydes i Dk, i modsætning til ulven, der endnu er totalfredet.
    I Sverige skydes der godt nok hvert år over 50 ulve for at holde en gode balance mellem fx elg og ulv samt der reguleres en nogle såkaldte problemulve - blive ved at slagte husdyr.
    Hvis du havde opdateret din viden, vil du også have fundet ud af, at danskerne ikke er bange for ulven - men danske husdyrholdere er bekymret for dyrenes VELFÆRD, - ikke økonomiske tab, men dyrevelfærd !

  • Anmeld

    Poul Evald Hansen · Biolog, pensionist

    Er det husdyrenes velfærd, der er problemet?

    @Jens Lundsgaard: Husdyrholderne bekymret for dyrenes velfærd? - Skal vi nu ikke forlade Disney og Morten Korch. De dyr, hvis velfærd, der er bekymret for, ender jo alligevel på et tidspunkt på vore middagsborde. Hvorfor skulle det være ringere for deres velfærd, at de bliver dræbt og spist af ulve end af os?

  • Anmeld

    Peder Størup

    Ekspert i at træffe dårlige beslutninger

    Vi er ekspert i at træffe dårlige beslutninger - ikke kun for os selv, men også for verdens natur. At se tingen i et lidt større perspektiv er måske ikke så dumt - erfaringerne er, at når der går selvsving i den, så ender vi mennesker med at udrydde arter lokalt og globalt.


  • Anmeld

    Niels Jørgen Langkilde · Direktør, fhv MF

    Sæt dig i dyrenes sted

    Det er så ikke alle husdyr som ender på middagsbordet, men selv om alt levende skal dø, så er dødsmåden og processen dertil ikke ligegyldig. Derfor vælger den gode hyrde, at beskytte sine dyr uanset om det er ulden, der bruges, eller om det både er ulden og køddet. - Vi skal jo også dø. Jeg ville være meget trist ved at blive overfaldet og slået ihjel under megen larm og ballade mange år tidligere, blot fordi et flertal i Folketinget syntes, at det var spændende, interessant og en berigelse af biodiversiteten at have voldsmænd gående frit omkring. Kort sagt: Dit synspunkt deler jeg ikke. Konsekvensen kan i yderste konsekvens være, at vi skal være ligeglade med dyrevelfærd, for de skal alligevel dø. Jeg håber ikke, at det er dit synspunkt. Det er for meget Darwin for min etik.

  • Anmeld

    Christoffer Bugge Harder

    :)

    Jørgen Lundsgaard,

    når du nu åbenbart ved så helt utrolig meget om "virkeligheden", så undrer det mig, at du ikke ved, at ulve, man tager på "fersk gerning" under et angreb, efter al sandsynlighed kan skydes efter nødværgeparagrafferne (https://www.netnatur.dk/noedvaerge-skyde-ulv-angriber-husdyr/). Og "problemulve", der ikke flygter fra mennesker, eller gentagne gange angriber samme dyrefold, kan allerede skydes i Danmark efter den vildtforvaltningsplan, vi allerede har.

    Og nej, du må heller ikke uden videre skyde løse hunde (https://www.bolius.dk/maa-jeg-skyde-naboens-hund-12854/), selvom de befinder sig på din ejendom eller i din fårefold og nemt kunne tænkes at gå til angreb. Hvis ikke den ligefrem står med fåret mellem kæberne eller angriber mennesker, skal du pænt fange den ind og at levere den tilbage til ejeren (og endda fodre og vande det gratis, mens du venter).

    Så i kampen mellem dig og den danske virkelighed står det foreløbig 3-0 til virkeligheden på tre flotte selvmål. Det er faktisk imponerende i et indlæg på 7 linier. :) Det får nærmest Brasiliens forsvar mod Tyskland til sidste VM til at ligne en uindtagelig fæstning.

    Men ja, det ER sandt nok nyt for mig, at husdyrholdere slet ikke er bekymrede for økonomiske tab. Jeg tror også, at det er nyt for Jørgen Blazejewicz........ :D

  • Anmeld

    Rune Engelbreth Larsen

    Kunne ulvemodstanderne falde lidt ned og se på kendsgerninger?

    Niels Jørgen Langkilde skriver: »Jeg havde egentlig stor sympati for ulvens genkomst, men det blev radikalt ændret, da jeg hørte beretningen fra en fåreavlers beretning af fårenes møde med ulven. Fårene og deres lam blev i den grad skræmt fra vid og sans.«

    Så er det jo heldigt, at vi har muligheder for at forhindre eller markant nedsætte de i forvejen få ulvenagreb på får, hvis der opsættes ordentlige (og vedligeholdte) ulvehegn. Men at synes, at det er »synd« for fårene er jo helt hen i vejret, MEDMINDRE man agiterer for et totalforbud mod hunde, al den stund af over halvdelen af fåreangreb skyldes hunde. Men den kendsgerning er der ikke rigtig nogen, der orker at høre på, for den står ligesom i vejen, ikke?

    Fald nu ned og læs stille og roligt, hvad rolige og vidende mennesker som f.eks. Rasmus Ejrnæs, Lars Brøndum, Poul Evald Hansen, Kenneth Buk og Christoffer Bugge Harder skriver. Det er faktisk muligt at debattere kendsgerninger her, og det er uomtvisteligt dem, der leverer kendsgerningerne i denne debat. Og det må vel være i alles interesse, at vi reagerer på ulven ud fra kendsgerninger?

    Hvad er problemet? At ulve af og til tager får. Hvad er løsningen? Ulvesikre hegn, der tilses vedligeholdes. Skulle problemet ikke være helt løst, træder erstatninger i stedet. End of story.

  • Anmeld

    Christoffer Bugge Harder

    Dyrevelfærd, min venstre fod......

    Niels Jørgen Langkilde,

    jeg har jagttegn og har som biolog et grundlæggende fuldstændig usentimentalt forhold til, at dyrs død nu engang er et vilkår her i verden. Derfor er jeg bestemt stadig grundlæggende tilhænger af ordentlige forhold også for dyr - men kendsgerningerne er, at

    a) landbruget pt. allerede kværner henved 20.000 rålam samt et ukendt antal rørhøge, hedehøge, engsnarrer og andre markfugle i stykker under høstarbejdet,

    b) at ræve og løse hunde allerede tager langt flere får og 100.000 rådyr årligt, og at det som oftest bestemt heller ikke er noget appetitligt syn,

    c) at danske jægere årligt anskyder 1000vis af dyr, og at massevis af gæs flyver rundt med sår og hagl i kroppen

    Så når landmænd, jægere, bekymrede børnefamilier og ældre damer, der i årevis aldrig har haft nogle problemer med det ovenstående, nu pludselig begynder at himle op op "dyrevelfærd" eller "dyrplageri" på grund af, at vi har fået 1 ulvekobbel i Danmark, så kan jeg ikke andet end at slå en høj latter op.

    Det er hykleri og forløjethed af den allerbilligste slags, fuldstændig identisk med den type byboer, der gerne spiser frikadeller og bøffer pakket pænt ind i køledisken, men forfærdes over slagtere og jægere med blod på hænderne. Intet andet.

  • Anmeld

    Niels Jørgen Langkilde · Direktør, fhv MF

    Biologisk "dyrevelfærd" - et svar Christioffer Bugge Harder

    Du undskylder og accepterer en dårlig ting ved at henvise til andre dårlige forhold. Den form for logik gør Verden en hel del ringere. Taler vi forurening, så skulle det forhold at én forurener berettige til at andre også sviner naturen til. Det er altså ikke en farbar vej.
    Dit helt usentimentale forhold til dyrs død er stærkt ubehageligt for mig, og samme mangel på følelse og indlevelse er hos andre grundlaget for en række af de mange urimelige forhold for andre dyr.

  • Anmeld

    Kiki Qvistgaard · Altinget

    God tone

    Kære læsere

    Det er glædeligt at se, at så mange af jer har lyst til at bidrage til debatten om ulve.

    Vi skal dog opfordre til at bibeholde den gode tone og Altingets retningslinjer for kommentarer.

    Indlæg, der ikke overholder retningslinjerne, vil blive fjernet.

    Læs mere her: https://www.altinget.dk/artikel/regler-for-kommentarer-hos-altinget

  • Anmeld

    Christoffer Bugge Harder · Postdoc, PhD

    Et er dyrevelfærd, et andet hykleri

    Niels Jørgen Langkilde,

    jeg håber, at vi lige kan få én ting på det rene først: Ét er at have forskellige perspektiver på dyrevelfærd, noget helt andet er åbenlyst (og grotesk) hykleri.

    Hvis et pænt, velbjerget ægtepar bosat på en stillevej i Gentofte i København gennem 20 år har kørt i hver sin firhjulstrækker, taget på tre årlige flyrejser til Fjernøsten/Nordamerika og tjent gode penge på aktiehandel i oliebranchen, men så pludselig sætter gang i en massiv spinkampagne med forfærdelse over den øgede luftforurening, fordi kommunen planlægger at åbne deres stillevej for trafik, hvad vil du så sige til dem?

    At din mund og dit indre lovsynger Herren for deres uegennyttige omsorg for almenvellet og vores fælles fremtid - eller at det forekommer at være et let komisk og højst utroværdigt alibi opfundet til lejligheden? :)

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    POST DOC PhD CBH

    Med din måde at føre debat på, vil du fremover lynhurtigt få lukket mange tråde .ned .Ingen ud over "vennerne" gider din arrogante holdning!
    Jeg slutter her!

  • Anmeld

    Louise Jørgensen · Hjemmestrikker

    Hvad er hvad

    Niels Jørgen Langkilde.

    Jeg har svært ved at finde ud af hvad det er du mener, er en ”dårlig ting”.

    Er det at naturen er naturen ?.
    Eller er det mere specifikt det forhold at naturen byder på rovdyr, dyr der dræber og spiser andre dyr ?.

    Eller er det, at Christoffer Bugge Harder skriver:
    ”jeg har jagttegn og har som biolog et grundlæggende fuldstændig usemtimental forhold til, at dyrs død nu engang er et vilkår her i verden” ?.

  • Anmeld

    Niels Jørgen Langkilde · Direktør, fhv MF

    Svar til Louise Jørgensen og Harder

    Med "dårlige ting" tænkte jeg bl.a. på Harders bemærkninger om, at
    "henved 20.000 rålam samt et ukendt antal rørhøge, hedehøge, engsnarrer og andre markfugle i stykker" dør i høstperioden, og at "danske jægere årligt anskyder 1000vis af dyr, og at massevis af gæs flyver rundt med sår og hagl i kroppen". Disse triste kendsgerninger berettiger ikke til at begå andre fejl. Vi skal mindske antallet af skader og fejl, ikke forøge dem.
    Det er ikke noget problem for mig, at frie rovdyr, rovfugle eller rovfisk dræber andre frie og vilde dyr, men når vi mennesker har taget dyr i vor varetægt, så bør vi passe godt på dem og beskytte dem mod farer, som f. eks. ulven. Jeg har intet ønske om at importere farlige dyr til Danmark for at få mere vildskab og flere trusler mod vore husdyr. De mangler ikke ekstra stress. Jagt og anden regulering er bestemt en nødvendighed i Danmark, da vi har grebet så meget ind i naturen. Tag f. eks. skarvens ødelæggelse af den småbladede lind ved Holsteinborg.
    Til Harder: Dit eksempel på hykleri er bestemt et godt eksempel på hykleri. Men hvad vil du med det? Vi er givetvis alle fulde af fejl og indkonsekvenser, og rigtig mange prøver at mindske deres antal.

    Du vil gerne have ulve. Hvad er det næste du gerne vil sætte ud i naturen eller lade sprede sig? Er der noget som du ikke vil acceptere udsat? Vi havde engang "koldfeber" i Danmark - båret af insekter om jeg husker ret. Skal vi have det igen? Er dit natursyn "kræfternes usentimentale frie spil?"

  • Anmeld

    Max Tranebæk · flymekaniker

    Ja til en smuk og mangfoldig natur.

    Selvfølge skal vi have plads til ulven i Danmark.
    Det vil betyde meget for Danmark.

    Jeg er personligt meget mere bange for de flygtninge vi modtage og har modtaget.
    som nogen måde, ligner eller agere som reelle Flygtninge.

  • Anmeld

    Louise Jørgensen

    Men

    Niels Jørgen Langkilde.

    Men ...
    Vi kan jo med ulvesikkert hegn opnå næsten 100% sikkerhed, for at ulvene ikke kan komme ind i folden til produktionsdyrene -de dyr vi har valgt at udnytte til egen fordel.
    Dermed kan vi med næsten 100% sikkerhed, undgå at produktionsdyrene stresses -som udover det at blive dræbt af alt andet end mennesker, af nogle, anses for at være det altoverskyggende problem.

    Det er altså, med få og enkelte virkemidler, muligt at opnå en situation for produktionsdyr, der til forveksling ligner den der var gældende før ulvens tilbagekomst.
    Og således må det være enormt svært at vedblive at se ulvens tilstedeværelse, som en ”dårlig ting”, i hvert fald ift. produktionsdyr.



    Mht. jagt og regulering, som du i øvrigt anser for ”nødvendigt”, er ulvens tilstedeværelse jo en ren gave, i hvert fald hvis man gør hvad man kan for at sikre produktionsdyrene, mod angreb af ulvene og de derfor er nødt til at tage for sig af naturens andre dyr.

  • Anmeld

    Christoffer Bugge Harder · Mikrobiolog

    Som man råber i skoven.......

    Jørgen Lundsgaard: Folk, der skamrider den gamle traver om "Virkeligheden™", som om det var et særligt privilegeret sted, som kun de selv havde adgang til, er generelt trættende - og når du så ikke engang selv har styr på de mest enkle fakta, som du forsøger at belære mig om, og kalder dine modstandere for "uvidende", "et flop" og deres argumenter for "romantisk ulvesludder" OG tilmed kalder MIG for arrogant, så kan jeg kun sige, at som man råber i skoven, får man svar.

    Folk, der bliver sure og beklager sig over "tonen", når nogen tillader sig at påpege faktuelle fejl, er en belastning for enhver seriøs diskussion. Respekt er noget, man gør sig fortjent til, ikke noget, man kan kræve. Hvis det er din ambition, så prøv at tjekke bedre op på den faktiske virkelighed næste gang, inden du begynder at belære folk.

  • Anmeld

    Christoffer Bugge Harder · Mikrobiolog

    1) Om etik og hykleri

    Niels Jørgen Langkilde,

    for det første mht. hykleri: Pointen er, at landmænd og jægere generelt hiver “dyrevelfærdsargumentet” op af hatten i forbindelse med ulven som et bekvemt skalkeskjul – og netop IKKE reelt er optagede af at “mindske antallet” af “skader og fejl” ifht. dyrs lidelser. På samme måde, som Gentofteparret på stillevejen i virkeligheden er temmeligt ligeglade med luftforureningen generelt. Det kan meget vel være, at de er oprigtigt forfærdede over at se på blodige får, ligesom vise pæne folk i byerne også kan blive oprigtigt forfærdede over at se en slagter med blod på hænderne, og stadig bagefter med glæde gå hjem og spise hans frikadeller. Jeg synes bestemt som udgangspunkt, at dine ambitioner om at mindske skader, fejl og lidelse er prisværdig - men hele humlen er, at det for hyklere IKKE handler om at mindske skader, fejl og lidelse, men blot om at mindske skader, fejl og lidelse, når de rammer lige netop deres egne særinteresser.

    Når du gerne vil diskutere etik, er det efter min mening ganske afgørende at få på plads, om folk, der stiller sig op på ølkassen som dyreetikkens ubesmittede fanebærer, er oprigtigt optagede af kategorisk-imperative overvejelser, eller om de i virkeligheden blot forsøger at dække over en almindelig kynisk egeninteresse. I det sidstnævnte tilfælde skal man efter min mening bare slå en høj latter op - dem gider jeg helt enkelt ikke høre på. Slet ikke, når de vil belære mig om etik og moral.

  • Anmeld

    Christoffer Bugge Harder · Mikrobiolog

    2) Svar til Niels Jørgen Langkilde


    Derudover er det jo som sagt nu maange gange løse hunde, der er langt de største fåredræbere hertillands. Så hvis du gerne vil gøre noget, der virkeligt batter for tamfårs trivsel, hvorfor så ikke indføre fri jagt på løse hunde i stedet?

    Og som mange, senest Louise herovenfor, har gjort opmærksom på, så er ulvesikre hegn jo ret effektive overfor både ulve og hunde og har næsten elimineret problemerne med ulvedrab på husdyr i Sachsen. Så hvorfor ikke bare kæmpe for flere og bedre hegn? Så behøver hverken får, løse hunde eller ulve at lide nød.

    Jeg har selv taget jagttegn i forhåbning om at bruge det, så det skulle ligge mig endog overordentlig fjernt at sige noget grimt om jagt eller jægere. Men lad os være ærlige og sige, at jagt i Danmark af i dag er en ren fritidsfornøjelse, som bedrives for jægernes skyld – en sjov, spændende og hyggelig fornøjelse, helt bestemt, men ikke mere nødvendig for noget som helst ude i naturen end andre hyggelige fritidsfornøjelser som kinaskak, broderi eller porcelænsmaling.

    Der er intet objektivt svar på, hvad vi skal beskytte, og hvad vi ikke skal; det vil altid være en skønssag. Naturligt forekommende, dødbringende parasitter og viruser er et godt eksempel på noget, jeg helst vil være foruden, men det er naturligvis et nytteetisk og ikke et biologisk argument. Men generelt er en rig og varieret natur noget, jeg prioriterer meget, meget højt – så straks at ville skyde et dyr som ulven, der i de sidste ~200 år har dræbt 0 mennesker i Skandinavien og kan holdes væk fra får vha. hegn, forekommer mig mest af alt at være et udtryk for panik og uvidenhed.

  • Anmeld

    Niels Jørgen Langkilde · Direktør, fhv MF

    Hegn skal da undersøges

    Danmark er et lille land, når vi fraregner Grønland og en del havområder. Det er lige før det er en have, hvor der er uendelig lidt vild og uberørt natur. Det er trist, men sådan er det i et tætbefolket land. Vi er ikke så meget til skæmmende hegn, og det vil let kunne se ret trist ud i det flade Vestjylland og ikke mindst i marskegnene. Hegnene er der mange regler om, fordi det begrænser en del af dyrelivet og invaliderer en række spredningskorridorer samtidig med at de sjældent er kønne. Men når det er sagt, så skal man da undersøge om hegn kan løse problemerne, men jeg frygter at det bliver en meget dyr ekstraudgift for de i forvejen lavtlønnede landmænd at opsætte 1-2 meter høje hegn med stømførende ledninger. På den måde kommer hver ulv til at koste samfundet store summer og megen energi. Er det den rigtige måde at bruge pengene på? Jeg er meget i tvivl, men jeg må skaffe mig lidt mere viden om dyrehegn i Sachsen. Det hører ikke til min paratviden. Men angrebene fra ulvene i Sachsen er steget i følge DN, fordi der bliver flere, og fordi de søger til områder, hvor der ikke er hegnet. - Dagbladet har i øvrigt netop beskrevet at 7 Herfordkalve er dræbt i Nordjylland og delvist ædt, ligesom der tidligere i år blev dræbt 21 får. - Vi er enige om at biodiversitet er en god ting, men der er bestemt mange dyr og planter, som jeg er klar til at stoppe udbredelsen af, hvis de invaliderer den øvrige natur eller koster menneskeliv.

  • Anmeld

    Peder Størup

    Hvorfor skal andre beskytte deres rovdyr, hvis vi ikke beskytter vores?

    Niels Jørgen Langkilde - kan du ikke se, at det kan blive svært, at få andre, og særligt i lande der ikke er lige så oplyste eller har vores velstand, til ikke også at tage livet af deres rovdyr når vi vil gøre det? Ja, vi har ikke de samme vidder med natur som andre lande, men det betyder ikke at fattige gedehyrder eller kvægbønder i Afrika ikke er seriøst udfodret af løver, geparder m.v. Konsekvenserne for dem er langt langt alvorligere. Jeg kan godt blive lidt træt, når jeg tænker på deres udfodringer, og så skal høre på folketingspolitikere og topfolk i organisationerne, gå fuldstændigt i selvsving og tale om bekæmpelse fremfor løsninger. Jeg kan godt forstå, at de dyreholder der har mistet dyr reagere følelsesladet. Men jeg kan på ingen måde forstår, at andre puster til den ild, men en masser gisninger og påstande der ikke har hold i virkeligheden og de erfaringer man har med ulve i resten af Europa. Det skaber kun frygt, og risiko for en overreaktion - det kan ingen af os vel være interesseret i?

    Der er mange uprøvede muligheder, til at håndtere problemulvene, inde man griber til at skyde dem.









  • Anmeld

    Louise Jørgensen

    HEGN ER UNDERSØGT

    Løsningen med ulvesikkert hegn er undersøgt, og fundet fuldt brugbar, det kræver dog at der er strøm i trådene -at det vedligeholdes.

    ”Biolog Bo Håkansson skriver i hans FB gruppe https://www.facebook.com/groups/250719244958044/permalink/2007288189301132/

    Miljøstyrelsen:
    ”Ulvesikring af hegn i området ved Holstebro har reduceret antallet af angreb på husdyr. I de tilfælde hvor der har været angreb på husdyr indenfor de ulvesikrede hegn (seks tilfælde i 2017 ) har der kunnet konstateres fejl på hegnene (f.eks. ødelagt – sandsynligvis af krondyr og/eller manglende strøm på hegnet).”
    Styrelsens tiltag ved Storålam med montering af "alarmer" der varsler evt ødelæggelse af hegnet, er derfor i tråd med den konklusion.”


    Der ydes tilskud til hegn, i de udpegede områder -disse områder er dog for små (endnu), mener jeg.
    http://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/ulv/tilskud-til-ulvesikring-af-hegn/


    De 7 kalve, var ikke bag ulvesikker hegn.
    De var tillige dræbt over flere dage -der var bare ingen der opdagede det -ingen opsyn med dyrene, før pludselig.

    ”Biolog Bo Håkansson skriver i hans FB gruppe
    ”En opdatering på fakta om kalvene: https://www.facebook.com/groups/250719244958044/permalink/2008988505797767/
    - Naturstyrelsen har ikke kunnet bestemme dødsårsagen. Der er dermed ikke belæg for at sige at dyrene er "dræbt", herunder af ulve. Men heller ikke for at sige, at de ikke er! Man ved det simpelthen ikke, fordi resterne er for beskedne og fordærvede.
    - Dyrene er ikke døde samtidig, men over en periode.
    Alt andet er spekulation.”


    De 21 får, var nok bag ulvesikker hegn, dette havde dog grundet manglende vedligeholdelse ikke strøm i de nederste tråde.

  • Anmeld

    Christoffer Bugge Harder · Mikrobiolog

    Poul Martin Møller har ikke levet forgæves.......

    Niels Jørgen Langkilde,

    dit indlæg kunne næsten være skåret ud af den om rosen, der blusser alt i Danas have, et lidet, fattigt land med stærke, danske og så modige mænd, der pløjer og ryster æbler af egne træer. Men nu er vi ikke længere helt så fattige, og tydeligvis slet, slet ikke så modige - nærmest opskræmte - og man løfter blikket lidt ud i Europa, ser man lynhurtigt, at der rent faktisk er massevis af lande eller/og steder i Europa, der enten er mindre end Danmark eller mere tætbefolkede, og alligevel huser større bestande af ulve end Danmark: I Sachsen alene er befolkningstætheden 220 pers/km2 (størrelsen er 18.400 km2), og der har man 150-200 ulve. Til sammenligning er den danske del af Jylland knap 30.000 km2 med en tæthed på 85 pers/km2.

    Italien har 7-800 ulve trods en befolkningstæthed på omkring 200 pers/km2. Slovenien har 103 pers/km2 og et areal på godt 20.000 km2, og en bestand på 40-50 ulve.

    Så argumentet om befolkningstæthed holder overhovedet ikke. Det er desværre sandt, at vi har betydeligt mindre natur end mange ellers tættere befolkede lande - men a) der er ikke voldsomt større naturarealer på mange konkrete steder i Niedersachsen eller i Italien, hvor der i dag lever ulve, og b) det er jo den erklærede politiske konsensus, at Danmarks naturareal skal øges gennem f.eks de nye nationalparkstiltag (at iveren efter at implementere politiken ordentligt over hele linjen så kan betvivles, er en anden sag). Eftersom rigtigt meget jord i dag dyrkes alene på grund af statstilskud, og eftersom massevis af landbrug selv med statsstøtten alligevel er insolvente og må forventes at gå konkurs i de næste få år, vil det passe fint at tage disse arealer ud af drift.

    Så alt i alt er der absolut ingen saglige grunde til at sige, at der i mindre grad end i masser af andre europæiske ulvelande kan leve ulve i Danmark.

    Og med al respekt er argumenter om "skæmmende hegn" i samme kategori som forstfolks beklagelser over "rodede skove" med blade og væltede træer, der "ligger og flyder", eller landmands bestyrtede tale om, hvorfor i alverden man dog vil erstatte de sunde, frodige, bølgende kornmarker med sure sumpe som ved Skjern Å: Det er noget, der taler til ejendomsmægleres salgsæstetik ("herlighedsværdier"), husmoderlig sans for pænhed og renhed samt særlige typer af guldalderdigtere - men det har intet med glæden ved en rig og varieret natur med masser af biodiversitet at gøre.

  • Anmeld

    Niels Jørgen Langkilde · Direktør, fhv MF

    Tak for delvis svar

    Tak for svarene. De gjorde mig lidt klogere, men stadig mangler jeg en kalkulation for hvad det koster at opsætte og vedligeholde disse hegn samt en skøn over det nødvendige antal km hegn. Lad os få svesken på disken, så vi ved, hvad vi taler om. Landbruget er presset i bund. Det er familier som ikke kun er truet på arbejdet, men også på deres hjem.

    Jeg må tilstå, at jeg er aldeles uenig med udsigten til at få masser af høje hegn og i det åbne land. Det er både æstetisk og biologisk en ringe løsning, omend den kan være nødvendig. Der vil efter min vurdering være behov for ganske mange, da en stor del af vore husdyr er i Jylland.

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker

    Fåreavl i Danmark

    I et andet projekt om naturpleje som driftgren spurgte jeg en landbrugsfaglig kollega om fåreavl som alternativ til kødkvæg.

    Svaret var kort og kontant: Der er INGEN økonomi i fåreavl i Danmark.

    Ulvens smag for får truer os altså ikke som samfund, men der er en konflikt som handler om hvordan landarealet disponeres og for hvem. Det lægger egentlig op til rolig og velovervejet rumlig planlægning med et langt tidspspektiv.

    På kort sigt kan vi håndtere konflikten ved erstatning og forebyggelse, men på lang sigt må vi overveje hvor i Danmark den vilde natur har førsteret.

  • Anmeld

    Louise Jørgensen · Hjemmestrikker

    Økonomi, æstetikken.

    Når snakken går på økonomi og landbrug.
    Synes jeg også vi skal have med, at det danske landbrug vel aldrig har haft mindre betydning for den danske nationaløkonomi, end det har nu.
    https://www.information.dk/debat/2014/10/landbruget-betyder-forsvindende-lidt-dansk-oekonomi
    Det er da også et faktum, at langt de fleste der beklager sig over at skulle gøre mere nu, end de, de forgående 200 år har skulle gøre for at sikre deres dyr i folde og indhegninger.
    Er fritidslandmænd og hobby landbrug, -hvor især ”kærligheden til får” er stor.
    Uden at vide det med sikkerhed, gætter jeg på at netop får, ikke er så tidskrævende som mange andre produktionsdyr, og valget af produktionsdyr derfor er faldet på netop får.

    Og at det ikke går fremad for landbruget, (den linkede artikel er fra 2014) er ingen vel i tvivl om, hvorfor det så også kan ses som værende et rigtig godt tidspunkt i verdenshistorien, at ulvene får lov at vende hjem.

    Vedr. æstetikken, det kønne naturlige landskab, og risikoen for at det bliver fyldt med grimme høje hegn, er det selvfølgelig en mulighed -det modsatte også, i takt med at landbruget kommer til at fylde stadig mindre.
    Man kan jo faktisk også ”vælge at lave et flot hegn” -et hegn, ulvesikkert eller ej, behøver jo ikke nødvendigvis at være grimt.

    Og med nedgangen i landbruget, så slipper vi jo nok også for en stor del af de hæslige siloer, der er skudt op ved og omkring gårde.

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Selvstændig

    Økonomi i fåreavl

    Nej ved du nu hvad, Rasmus Ejrnæs.
    Der er ingen økonomi i fåreavl! Nej, godt så slagter vi alle får i Danmark og så kan avlerne blot give sig til noget andet, selvom det er deres store interesse at skabe godt kød, fin uld eller i sjældne tilfælde fåremælk.
    Skulle jeg så påstå, at der heller ikke er økonomi i ulvens tilstedeværelse så skyd dem blot og stop dermed interessen for dem.
    Der kan der være andre årsager til, at mennesker interesserer sig for noget end blot de økonomiske. Heldigvis da!

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker

    Netop

    Erik Nørgaard - det var netop min pointe. Der kan være andre end nyttebetonede grunde til at tillægge noget her i livet værdi og både ulve og får kan tillægges værdi - de kan bare ikke så godt leve det samme sted.

  • Anmeld

    Niels Jørgen Langkilde · Direktør, fhv MF

    Vi kan ikke undvære landbruget

    Der er mange ønsker om flere ulve og mere vild natur i Danmark. Hovedparten af omkostningerne tænkes betalt af folk på landet og navnlig landmændene. Udviklingen har reduceret antallet af landmænd meget voldsomt. De fleste er hårdt pressede økonomisk, og hver dag kommer der nye krav. Nogle rimelige, andre ikke. Hvis vi tager livet af landbruget, hvor skal vi så få de arbejdspladser og den indtægt for samfundet? Dem der vil udskrive regningen til landmændene skylder at sige hvor stor den skal være. Den skal nok også omfatte flere hegn ved andre dyr. Det er en god ide, at den der bestiller musikken også betaler regningen. Så lad os nu få beregningerne på omkostningerne. Måske er det en billig måde at få mere natur på, men måske kan vi få meget mere vild natur for pengene på anden vis.

  • Anmeld

    Louise Jørgensen · Hjemmestrikker

    Regningen, regeringen, EU

    Niels Jørgen Langkilde

    Det virker ikke som om du helt har forstået, at ulvene er her, grundet et EU direktiv som vi selv (Danmark) frivilligt har valgt at vedtage og følge.
    Der er altså ikke tale om at enkelte personer, eller grupper af danskere, der gerne vil have ulvene her, også er dem der har bestemt at de skal være her.

    Og at ulve uanset hvor stort et antal vi ender med at have her i landet,
    skulle kunne lægge de sidste rester af dansk landbrug ned, er nok også at stramme den lige rigeligt kraftigt.
    Især med tanke på, at det trods alt ikke lykkedes ulve i andre europæiske lande.

    Så skulle dansk landbrug lukke helt ned, skyldtes det med stor sikkerhed ikke ulvene.

  • Anmeld

    Christoffer Bugge Harder · Mikrobiolog

    ???

    Niels Jørgen Langkilde,

    jeg kan ikke svare for andre, men jeg har da selv skrevet sådan her i mit eget indlæg i denne debat (https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/biolog-det-kan-vi-laere-af-norges-erfaringer-med-ulve)

    "Hvis vi vil have bred accept af, at der skal kunne leve en ulvebestand i Danmark, er det sandsynligvis lige så afgørende, at man fra bybefolkningens side engagerer sig mere konstruktivt i problemerne set fra Udkantsdanmark.

    Både specifikt med hensyn til ulveproblemer, hvor fåreavlere selvfølgelig bør kunne holdes helt skadesløse, men også mere generelt med hensyn til at lægge en dæmper på glæden ved øget centralisering og på beklagelserne over, at man flytter statslige arbejdspladser ud i provinsen."

    Jeg er ikke klar over hvem, der ønsker at lægge hele regningen ud til landmændene, men det er i hvert fald ikke undertegnede.

    Derudover er dansk landbrugs samlede nettobidrag til samfundsøkonomien noget i størrelsesordenen 3,5-7% af BNP lidt efter opgørelsesmetode (https://www.information.dk/debat/2014/10/landbruget-betyder-forsvindende-lidt-dansk-oekonomi), og blot 1% af bruttoværditilvæksten - og det er ikke, fordi det ikke er en pæn sum penge, men når Flemming Fuglede fra det såkaldt "bæredygtige landbrug" tror, at dansk velfærd bygger på landbruget (http://www.maskinbladet.dk/artikel/bl-dansk-velfaerd-bygger-pa-landbruget), er det altså pænt sagt en vrangforestilling.

    Derudover er det sådan, at ganske store dele af landbruget netto slet ingen penge tjener, er forgældet til op over begge øren og kun overlever på EU-tilskud (og nogle har underskud alligevel) - så de er snarere en udgift. Det gælder ikke mindst dem, der dyrker relativt dårlige og marginale jorde, som i mange tilfælde grænser op til steder med høj naturværdi (som det f.eks var tilfældet i Skjern Å-deltaet).

    Og en hel del af disse marginale jorde dyrkes udelukkende, fordi man derved kan få landbrugsstøtte. Vi er i rene nøgne tal det land i EU med langt mindst naturareal - også betydeligt mindre end lige så eller langt tættere befolkede lande som Polen, Tjekkiet, England, Holland, Belgien, Tyskland eller Italien.

    Min helt generelle holdning er derfor, at det både rent samfundsøkonomisk og miljømæssigt ville give bedre mening at have en politik lidt som i Holland, hvor man i højere grad hjalp disse mest trængte landmænd med at købe dem ud af erhvervet, så de kunne komme videre uden en invaliderende gæld, og samtidig skabte mere og bedre plads til den trængte natur i Danmark. Det ville også give betydeligt bedre plads til at afsætte områder til rigtige nationalparker som i alle andre lande i Europa (bortset fra England), hvilket igen ville give muligheder for at lave tiltag som ulvezoner eller lignende for yderligere at mindske konflikten mellem ulve og det tilbageblevne landbrug.

    Det ville selvfølgelig koste en sum penge som engangsydelser, men det ville formentlig ikke koste ret meget i tabte indtægter eller arbejdspladser fra de nedlagte landbrug.

    Og mere specifikt: Jeg kan ikke finde tal på, hvad danske fåreavlere præcist bidrager med af indtjening, men set i forhold til landbrugets samlede 3-7% af samfundsøkonomien og til, at vi har flere hundrede gange flere svin end får (som nærmest slet ikke er berørt af ulven), så forekommer det at være en smule grotesk overdrevet at begynde at tale om, at de 5-10 danske ulve skulle være ved "at tage livet af landbruget". Med al respekt. :)

    Men ja, lad os endelig få et overordnet økonomisk grundlag for prioriteringerne, også i bredere forstand end bare lige mht. at lave brandslukning i forbindelse med ulvene.

    Mvh Christoffer

  • Anmeld

    Dyreven, naturpædagog. · Dyreven, naturpædagog.

    Ulvedebat.

    Er ulven livets skønhed? Hvornår har ulven spist rødhætter, Vås?
    Fordi du er biolog og forsker på Aarhus Universitet er du vel ikke bedrevidende? Akademiker"snob"? Hvem mon betaler de ansattes løn på universitetet? Samfundet, ja dig?

  • Anmeld

    H. Klausen

    Teoretisk nonsens

    Gode råd fra ulveforsker Peter Lunde tv midt vest 5. juli 2017, hvis man ser en ulv!
    1. Nyd synet.
    2. Larm, kig på den og se frygtindgydende ud.
    3. Kæmp, larm, lad være med at løbe din vej, og bliv ved med at have front mod ulven.
    4. Hvis alt andet glipper , kravl op i et træ.

    Vedrørende punkt tre: Når en hund vil jage en uønsket cyklist væk, begynder jagten i det øjeblik cyklisten har passeret indkørslen, altså når cyklisten vender ryggen til cyklisten. Det er sjældent man ser hunden før angrebet på hjul og bukseben sættes ind. Hunden går ikke efter struben.
    Hunde kan også have tendens til at jage landpostens bil væk, når posten kører væk fra adressen.
    Gasen, og svanen og kalkunhanen napper også, når man vender ryggen til, disse angreb kommer også tit som en overraskelse.

    Man kan da ikke altid se at man er på vej væk fra en ulv?.

    Kæmp står der, et anden ulveforskerformaning er provoker ikke en ulv, hvis man slår igen, mon ikke ulven vil føle sig provokeret?
    Punkt 3. Kan man nu også forvente at der altid er et passende højt træ til rådighed?
    Punkt 2. Hvad så hvis man ikke er særlig stor, og ikke har selvtillid som en gravhund!
    Og så tillader forskerklanen i Århus at postulere at ulvemodstanden beror på uvidenhed og generel mental underfrankering.

  • Anmeld

    H. Klausen

    Rettelse af fejl

    Beklager at skrev ulveforsker Peter Lunde, ulveforskeren med de gode råd hedder Peter Sunde.

  • Anmeld

    Søren Yde · Pensioneret overlæge

    FLot,flot og først og fremmest ÅNDRIGT indlæg i ulvedebatten.

    Har egentlig ikke så meget at tilføje til min overskrift. Jeg synes bare, det et så sandt, så sandt, det
    Ejrnæs skriver. At skelne mellem
    ondt og godt er faktisk en forbandelse, der hviler over os, det 'tænkende menneske- : Homo Sapiens ! Ondt-Godt, - - defineret af homo sapiens??? Helt ærligt:Gud Fader, bevar os!

  • Anmeld

    Ole Damsgård Gisselmann · Cand.scient.pol

    Udenfor pædagogisk rækkevidde

    Denne "ekspert" Rasmus Ejrnæs er jo udenfor pædagogisk rækkevidde. Jeg mener at mange disse såkaldte eksperter skulle ud og lave noget fornuftigt arbejde. Mao havde ret, da han sendte alle disse latterlige akademikere på landbrugsarbejde. Rasmus Ejrnæs burde fyres på gråt papir. Han kan måske gøre gavn som jorbærplukker.

  • Anmeld

    H Klausen

    Tiltrængt resocialisering

    Ole Damsgård Gisselmann er inde på noget af det helt rigtige - nemlig bæredygtighed!
    Svineavlerne mangler i øjeblikket arbejdskraft, så i stedet for sæsonbetonet beskæftigelse med jordbærplukning må helårsbeskæftigelse i en farestald være helt ideelt for en biolog. Den teoretiske viden om liv er absolut til stede, og interessen for levende dyr er der også!
    Det virker direkte uforskammet når Rasmus Ejrnæs skriver , at der ingen økonomi er i fåreavl i Danmark.
    Fåreavlerne kan da sælge fårene, det er da fåreavlernes måde at være selvforsørgende på.
    Hvis bestanden af ulveeksperter (og helt meningsløse forskningsprojekter) på Århus Universitet blev reduceret for en periode, kunne Århus Universitets Forskningsfond rette fokus på HØFDE 42.

    Århus Universitets Forskningsfond var også hovedaktionær i Cheminova da giftdepotet blev anlagt. Eksperter fra Universitetet må på det tidspunkt have forsket sig frem til at giftdepotet og placeringen var helt rigtig.
    Det er rimeligt at Universitetet påtager sig det ansvar og også betaler for oprydningen! Fortjenesten ved salget af Auriga var over 3 mia. , Det har været en bæredygtig ide i mange år for Universitetet at producer glyfosat og andre helt uskadelige naturlige virkemidler!

Vandplaner: Wermelin lover tæt inddragelse af aktører

Vandplaner: Wermelin lover tæt inddragelse af aktører

MILJØ: Miljøminister Lea Wermelin erklærer sig ”meget optaget af" at sikre tæt inddragelse af aktørerne i de kommende vandområdeplaner. Mere inddragelse er bydende nødvendigt, lyder det fra landbruget og sportsfiskerne.